Socialdemokratiets udvikling kan med fordel sammenlignes med en folkekær tv-serie fra midt-firserne. Best som man tror handlingen er fastlagt, kursen klar og de interne personstridigheder overstået, tager historien en ny og ofte noget overraskende drejning. Desværre har enhver tv-serie en begrænset holdbarhed. Der kommer en dag, hvor seerne på trods af selv den mest opsigtsvækkende drejning, ikke længere finder plottet interessant. Helle og Co. nærmer sig drastisk denne grænse. Optagelsen af den tidligere venstrefløjsaktivist Helle Rosenkrantz-Theil markerer det absolutte lavpunkt for partiets troværdighed.

Jeg er naturligvis klar over, at Socialdemokratiet elsker at genanvende. Det ses tydelig på deres hold af politikere og politiske program. Desværre er det bare ikke alt materiale som egnet sig til ukritisk genanvendelse. Med Pernille Rosenkrantz Theils indmeldelse står det klar, at partiet er blevet til en politisk genbrugsstation for mere eller mindre tvivlsomme politiske talenter. Således efterfølger Rosenkrantz Theil både Bodil Kornbæk og Mimi Jacobsen. Genanvendelsesmanien stopper dog langtfra ved frafaldende midter- og venstrefløjspolitikere. Igennem de seneste år har Helle Thorning på forunderlig vis adopteret en større del af regerings politiske mærkesager og principper. For ikke at kede læseren vil jeg nøjes med at nævne ”skattestoppet” samt den, for undertegnede noget uforståelige, ”faste – men fair” udenrigspolitik”. Den Socialdemokratiske kernevælger står derfor efterladt med en midtersøgende kopipolitik og må føle sig taget ved næsen.

Kombinationen af politiske ind- og udskiftningsspillere samt mærkesagsrøveri er en sprængfarlig cocktail. Hvordan i alverden den Socialdemokratiske ledelse vil overbevise vælgerne om, at den politiske kurs er klar, er mig en gåde. Er det Socialdemokratiske projekt nu så favnende, at der både er plads til den religiøse midte og det yderste venstre? Mit gæt er nej! Svaret er snarere, at Helle og Co. efter syv år i opposition er blevet desperate af at spidse blyanter og stå uden indflydelse. Ledelsen håber øjensynligt, at de nytilkomne indskiftningsspillere kan skabe lidt politisk medvind. Desværre for Helle, så tror jeg nemt at vælgerne kan gennemskue taktikken. Gad vide hvor mange måneder vi skal vente, førend den Socialdemokratiske sæbeopera tager en ny og utilsigtet drejning?