Generalforsamling i Århus

Generalforsamling i Århus
Af Kristian Leer Offenliggjort 23 januar, 2009

Lørdag aften var der generalforsamling i VU-Århus. Der skulle vælges en formand, PU-formand, AKU-formand, bestyrelsesposter og andet. Generalforsamlingen startede op, og formand Kristian Leer holdt sin organisatoriske og politiske beretning. Denne blev særligt brugt til at takke alle de medlemmer, der har lagt en stor indsats i VU-Århus i løbet af 2008. Ønsket om at dette arbejde blev fortsat i 2009 blev viderebragt. Herefter blev folk valgt.

Kristian Leer fik genvalg som formand for foreningen. Jens Husted blev AKU-formand, Jeppe Toft PU-formand, mens Thomas Højmark, Claire Blanchet, Nina Hansen, Morten Hebsgaard, Claus Bjørn-Diderichsen og Henrik Hagen blev valgt til bestyrelsen. Kasper Bengtson og Jakob Brix blev suppleanter. Efterfølgende blev bestyrelsen konstitueret med Jens Husted som næstformand og Claire Blanchet som kasserer.

Generalforsamling i Århus

Efter generalforsamlingens officielle del var det tid til fest og hygge. 25 personer havde bestilt pizza, så der blev spist igennem. Herefter var der fest i vanlig VU-Århus stil. Folk fra Sjælland, Holstebro og andre steder var med til at skabe en super stemning. Blandt andet blev det som på landskonferencen en lille event at danse med slipset på hovedet. Hvorfor vides vist ikke helt… Desværre havde vi nogle tekniske problemer med musikken, men så kom boomblasteren i brug. Festen sluttede i hvert fald ikke før halv seks, hvor et par overnattende gæster mente, at det var tid til at slukke musikken.

Generalforsamling i Århus

Generalforsamlingen fik sparket året i VU-Århus igang for alvor. Allerede mandag kl 19.00 får vi besøg af Jakoc McHangama, så der er god grund til at komme i VU-Århus i 2009.


Kommentarer

    Mikael Olai Milhøj skrev en kommentar mandag, 26. jan 2009 kl. 13:38 

    Jeg er skuffet over, der ikke er taget et billede af slipsedrengene, hvor jeg var med! Jeg synes, det er vigtigt at erkende, at når man som VU’er tit og ofte kan risikere at blive kaldt slipsedrenge, at vi så viser, man kan bære slips med stil! Bemærk lige Husted med Einstein slips, Morten Ø med hjerteslips, Frederik SS med devil motiv og Mathias reklamerer for grøn tuborg (men drikker det ikke?!)

    Alt i alt en fed fed generalforsamling (eller festen var fed, jeg var jo forhindret til gf af et PU møde) og jeg nød at være i VU Århus’ lokaler for første gang! Stor tak til mange fantastiske bartendere, der alle sammen mener, at fifty-fifty drinks er vejen frem.

    Martin Pedersen skrev en kommentar mandag, 26. jan 2009 kl. 14:05 

    Hæhæ… ja tak for en fed fest. Og det gør det hele endnu bedre at festen jo også markerede opstarten efter jule- og eksamensferien…

    Det bliver jo en god vane at besøge Århus – du kommer vel også til videoweekend i næste uge?

    Lars Friis Farsøe skrev en kommentar mandag, 26. jan 2009 kl. 15:29 

    Tillykke til de valgte i VU Århus :) Og ikke mindst tak for det fine billede af nogle ganske kække knægte, der formår at bære slips med stil!

    Mikael Olai Milhøj skrev en kommentar mandag, 26. jan 2009 kl. 17:00 

    Desværre ikke Martin, jeg er nemlig optaget hele lørdag! Men det skal dog ikke afholde mig fra at besøge Århus igen xD

    Jens Husted skrev en kommentar mandag, 26. jan 2009 kl. 17:17 

    Hehe, ja – der var sgu liv og glade dage!
    Og slips på hovedet, det er vejen frem!

    Mathias Schlippe skrev en kommentar mandag, 26. jan 2009 kl. 22:54 

    Ja, tak for en fed fest, og vi vender stærkt tilbage i vanlig slipse-drenge-stil :-)


eller udfyld dine kontaktoplysninger: