VU; Helle Thorning-Schmidt er en lallende og uvidende amatør

VU; Helle Thorning-Schmidt er en lallende og uvidende amatør
Af Thomas Banke Offenliggjort 9 januar, 2009

Venstres Ungdom er dybt forarget over, at Helle Thorning-Schmidt, der bejler til statsministerposten, har ageret så absurd i finanskrisens tid. Thorning-Schmidt har for nylig foreslået, at staten opretter en fond på 100 mia. kr., som kan låne direkte til virksomheder uden om bankvæsenet. Hugo Chavez, Venezuelas socialistiske diktator og det stærkt kommunistiske land, Nordkoreas politiske ledelse, vil være meget stolte af oppositionens statsministerkandidat. Det er nemlig en tilbagevenden til et økonomisk system, som har været prøvet før med, i øvrigt, fatale konsekvenser til følge.

At staten skulle agere udlånscentral til virksomheder, og gennem politisk styring og embedsmænd afgøre virksomheders skæbne ville unægteligt være et skridt i retning af den totalitære politiske ideologi; kommunisme.

Venstres Ungdom er i sagens natur uenige med Socialdemokraterne i såvel det politiske udgangspunkt som langt flertallet af konkrete politiske sager. Men den seneste melding fra Thornings-Schmidt er af så politisk vanvittig karakter, at vi på det kraftigste må advare alle imod Socialdemokraternes politiske kurs i denne sag.

Meget forkert er sagt og gjort under finanskrisen. Meget kunne have været anderledes, og Danmark burde have klaret frisag i denne globale storm af økonomisk krise. Sådan er det ikke, og derfor kan redningspakker paradoksalt nok være den eneste vej ud af krisen. Men at politikere fra Danmark, uden at de kommer fra Enhedslisten, kan finde på at lancere forslag, der bringer Danmark tilbage til et fortidsstadie af modbydelige kommunisme – det er en tendens, som alle må tage afstand fra.

Helle Thorning-Schmidt har vist sig som værende mere end diskvalificeret til, at bevæge sig på et højere politisk niveau. Hendes manglende politiske erfaring, og tvivlsomme økonomiske indsigt viser sig i disse dage, og det er en meget farlig tendens for Danmark, når folketingets næststørste parti udmærker sig med den slags meldinger. Den sædvanlige Socialdemokratiske populisme er ikke en god nok undskyldning for at lade sig inspirere at socialistiske diktaturstaters økonomiske politik.

Helle Thorning-Schmidt er kort sagt en lallende og uvidende amatør.


Kommentarer

    Christian Beier skrev en kommentar fredag, 16. jan 2009 kl. 19:10 

    Nu er hendes forslag jo ikke mere dumt end at VK i sin tid åbnede for spetakulære lånetyper der nu har sat os i en situation der er ret hård p.g.a det hårde uvejr.

    Anders Tang1 skrev en kommentar lørdag, 17. jan 2009 kl. 13:28 

    Helt ærligt. Tror du virkelig på den venstreorienterede fordrejning af sagen?

    Kreditkrisen er IKKE startet i Danmark, men i USA, hvor de fattigste, som havde optaget SUB-primelån, ikke kunne blive ved med at betale terminerne, og der opstod herefter et enormt pres på lånemarkedet, som hurtigt spredte sig til Europa, da økonomien i hele verden er tæt forbundet.

    Hvis du kigger på hvordan Dansk økonomi har det, er det faktisk en af de sundeste i EU, hvis ikke det er den sundest, så noget har regeringen gjort rigtig. Det er simplethen for småligt og for latterligt, at beskylde Danmarks regering i at være skyld i en verdensomspændende kreditkrise.

    Få skyklapperne væk fra øjnene, og indse at der er andre faktorer i verden der kan skabe økonomiske problemer, end bare en dansk regerings beslutning om at give markedet mere frit spil.


eller udfyld dine kontaktoplysninger: