Kampagneartikel: Nej tak til øget overvågning!
Mens skræmmende 97 % af den danske befolkning synes overvågning er helt okay og hele 56 % synes at endnu mere overvågning er en god idé, går VU mod strømmen og siger stop. VU ønsker ikke øget overvågning af det enkelte menneske i det danske samfund. VU mener, at det går for vidt, når PET uden dommerkendelse har ret til at overvåge dig og mig, når der sættes kameraer op på et hvert gadehjørne og mobilselskaber kigger med i dine sms beskeder.
Overvågning virker ikke
Det Kriminalpræventive Råd har slået fast, at der ikke findes nogen videnskabelig dokumentation for, at overvågning virker forebyggende. Kun i den kategori af kriminalitet, der kan betegnes som planlagte forbrydelser, eksempelvis butikstyveri, kan overvågning virke forebyggende. Men de mere alvorlige forbrydelser, såsom vold og voldtægt, bliver stadigt begået, uanset om der hænges et kamera op eller ej.
Det Kriminalpræventive Råds søsterorganisation i Sverige offentliggjorde i januar en undersøgelse, der klart viste at overvågning i midtbyerne kun har en meget lille effekt: Der er 7 % mindre vold steder med overvågning sammenlignet med steder uden overvågning. Forskerne bag denne undersøgelse konkluderer ligeledes, at de 7 % forskel lige så godt kan være rene tilfældigheder. Konklusionen er derfor enkelt – overvågning virker ikke!
VU siger stop
Lysten til øget overvågning er i dansk politik er større end nogensinde før. Både på højre og venstre side af midten. Det er klart, at når terrortruslen lurer, giver det en lyst til at beskytte sig og løfte dyner hos enhver man kan mistænke for at ville andre det ondt. Det er ikke den rigtige løsning. Vi får ikke færre ekstremister i det danske samfund ved at overvåge potentielle ekstremister, men i stedet skal integrationen styrkes. Ikke ved at indfører kursus i danskhed, men ved at indvandrere bliver en del af det danske civilsamfund. Der sker ikke mindre vold i nattelivet ved at hænge kameraer op på samtlige hovedgader i landet, når volden sker i sidegader og gyder, hvor volden hverken kan ses eller høres. At overvåge sms’er, hvor ordet ”terror” indgår, er blot naivt og dumt. Terrorister og andre forbrydere er altid teknologisk foran og er gode til at udnytte ny teknologi. I stedet bruges der ressourcer på at kigge uskyldige mennesker over skulderen.
Overvågning er moralsk forkert
I VU mener vi, det er moralsk forkert at overvåge folk. I VU værner vi om grundlæggende frihedsrettigheder og retssikkerheden. Vi mener, det er forkert, når folk kan blive overvåget uden dommerkendelse. Vi mener, det er moralsk forkasteligt, at man ikke kan have lov til at skrive, hvad man vil, uden der er nogle, der læser med. Der er noget galt, når fundamentale frihedsrettigheder sættes ud af spil: Uden frihedsrettighederne ville vi have et væsentligt “fattigere” samfund. Overvågning kan udnyttes og det gamle spørgsmål om “hvem vogter vogterne?” er stadigvæk lige så relevant, som det altid har været!
Helt grundlæggende er et samfund fyldt med overvågning et samfund, der beror på mistro og manglende tillid til den enkelte. Et liberalt samfund er baseret på troen om at give den enkelte frihed og mulighed for at stræbe efter og realisere egne mål. Overvågning virker ikke og VU mener derfor at politikernes overvågningshysteri bør stoppe straks.
Nogen mener, at overvågning bare skaber tryghed… Det mener vi ikke!
Nanna skrev en kommentar mandag, 2. mar 2009 kl. 20:33
Det er som om den almene befolkning er ved at integrere tanken om overvågning bagerst i hovedet på baggrund af myter og falske argumenter, der taler for kameraet som andet end falsk tryghed.
Derfor er det vildt dejligt, at VU bliver ved med at stå fast.
God artikel og godt arbejde :)
Jakob Heebøll skrev en kommentar søndag, 8. mar 2009 kl. 15:51
Kære VU,
Jeg mener, at I er gået lidt over stregen her i jeres iver for at beskytte frihedsrettighederne. Hvad med en boligforenings ret til i fællesskab at beslutte, at foreningens område skal videoovervåges, så de gerningsmænd, der udøver hærværk og dermed forbryder sig mod boligforeningens private ejendomsret, kan blive retsforfulgt? Vil I fratage boligforeningen denne ret? Eller husejeren der filmer sin have og indkørsel?
Når man som borger har forladt hjemmets fire vægge og bevæger sig ud i det offentlige rum, så har jeg svært ved at se, hvordan et videokamera, der filmer ned af gaden, skulle krænke borgerens personlige frihed. Alle andre mennesker på samme gade kan allerede se, hvor borgeren går, så hvilken forskel gør det, at kameraet også ser med?
Det er muligt, at overvågning – hvad end denne er privat eller offentlig – har en begrænset præventiv effekt, men det er vel et mål i sig selv, at gerningsmænd bliver dømt og straffet? Hvis min bil bliver brudt ind i, eller et familiemedlem seksuelt krænket, så ændrer et kamera ikke på, at den kriminelle handling er sket – men jeg har en ret til at se, at gerningsmanden bliver straffet og erstatning betalt. Det er et fundamentalt element i vores retssamfund, og videoovervågning er et værdifuldt værktøj, der kan hjælpe i denne henseende.
Spørgsmålet er herefter ganske enkelt. Er de skadelig virkninger der er forbundet med videovervågning iht. frihedsrettighederne proportionel med fordelene? For mig er svaret ja.
Mikael Olai Milhøj skrev en kommentar søndag, 8. mar 2009 kl. 18:05
Jakob: Folk må selvfølgelig overvåge alt hvad de vil på deres private ejendomme.
Jakob Heebøll skrev en kommentar mandag, 9. mar 2009 kl. 09:45
Det er skam slet ikke så selvfølgeligt Mikael. I hvert fald ikke, hvis man fx filmer ned langs facaden og den facade ligger ud til en offentlig vej. Ellers hvis kameraet der filmer forhaven får fortorvet ned. Og hvis jeg skulle få en indbrudstyv med på kameraet, så må jeg da i hvert fald ikke ligge billederne ud på internettet… af hensyn til gerningsmanden selvfølgelig. Guderne forbyde at der er nogen der genkender ham!
Toft skrev en kommentar mandag, 9. mar 2009 kl. 11:51
Som Milhøj siger, så skal man naturligvis have ret til at filme sin egen privat ejendom, men spørgsmålet er, om staten skal have lov til det? Og her må svaret være nej. Ligesom det må være et nej til, at staten skal have ret til at kigge ind af vinduer for at se, om borgere snyder sig uden om medielicensen.
Jakob Heebøll skrev en kommentar mandag, 9. mar 2009 kl. 18:02
Jeg har fuld forståelse for, at staten ikke (uden dommerkendelse) må filme i, eller ind i, folks private hjem. Ligeså slemt er det med overvågning af sms’er, mails, almindelig post mv.
Anderledes forholder det sig, efter min mening, når staten overvåger den offentlige sfære. Dvs. gader, gyder, parkeringspladser, skoler, unioversiteter mv. Her er det min holdning, at dette ikke er en invasion af borgernes privatliv, da borgernes privatliv som altovervejende udgangspunkt ikke udfolder sig på disse steder.
Mikael Olai Milhøj skrev en kommentar mandag, 9. mar 2009 kl. 20:22
Jakob:
Principielt mener jeg, det må være op til den enkelte skole, det enkelte universitet osv. at overvåge deres egne steder. Kun decentralt ved de, hvad der er brug for. Det kunne tænkes, at en skole på Sydsjælland ikke krævede samme type overvågning som en skole på indre Nørrebro.
Derudover kan overvågning af bl.a. parkeringspladser jo sagtens løse, hvis man gjorde det eneste rigtige og privatiserede parkeringspladser. Ikke nok med at det ville være mest effektivit samfundsmæssigt set, så ville det også betyde, at ejendomsretten er meget præcist defineret.
Jakob Heebøll skrev en kommentar mandag, 9. mar 2009 kl. 22:31
Milhøj:
Det kan være, at vi ikke er så uenige endda – i hvert fald ikke hvad angår skoler og andre uddannelsesinsitutioner.
Men hvad med almindelige veje, gader og pladser? Kan det virkelig passe, at alle disse steder skal privitiseres før vi i VU vil gå med til, at der må være videoovervågning?
Og hvad med offentliggørelse af privat videooptagelser af kriminelle handlinger? Jeg ved godt, at det er et stykke udover artiklens område, men jeg mener alligevel, at vi kan tage denne diskussion med i samme åndedrag. Jeg har svært ved at se, at hensynet til gerningsmanden skulle veje tungere end den forudrettedes interesse i at sagen bliver hurtigt opklaret.
Mikael Olai Milhøj skrev en kommentar tirsdag, 10. mar 2009 kl. 09:26
Jakob: Jeg mener ikke, offentligt rum bør overvåges, når det offentlige rum er “defineret” som veje, gader osv.
At man må lægge videoklip ud af gerningsmænd, der har været inde på ens ejendom, synes jeg er klart nok.
Jakob Heebøll skrev en kommentar tirsdag, 10. mar 2009 kl. 12:29
Det virker som en lidt tynd forklaring, at det eneste, der skal til for at man kan acceptere/afvise videoovervågning, er, at området er enten privat eller offentligt ejet.
Mikael Olai Milhøj skrev en kommentar tirsdag, 10. mar 2009 kl. 14:48
Jakob: Det er jeg ikke enig i. Hvis folk går ind et privatejet sted, hvor der bliver videoovervåget, har man accepteret det frivilligt. Man er altså indforstået med det. Det er man ikke i det offentlige rum.
Jakob Heebøll skrev en kommentar tirsdag, 10. mar 2009 kl. 15:04
Burde det så ikke være op til borgerne i den enkelte kommune at beslutte, om man ønsker at give politiet tilladelse til at iværksætte videoovervågning?
Jeg kunne forestille mig, at mange københavnere i disse dage havde et sådant ønske. Det må være borgerne, der bestemmer i gaderne, og ikke banderne.
Har centralmagten ret til at fratage nærdemokratiet denne mulighed?
Mikael Olai Milhøj skrev en kommentar tirsdag, 10. mar 2009 kl. 21:55
Jakob: For det første kan jeg ikke se, hvad videoovervågning hjælper i forhold til kriminalitet. Man skal passe på med at tro, at overvågning pludselig har en eller anden himmelsk effekt. Det er overvågning ikke.
Dernæst bryder jeg mig ikke om, at et flertal på den måde kan tvinge noget ned over hovedet på et mindretal.
Jakob Heebøll skrev en kommentar tirsdag, 10. mar 2009 kl. 22:15
Mikael: Bare rolig, jeg kan sagtens fortælle dig, hvordan videoovervågning hjælper ift. kriminalitet. Artiklen har taler på ingen måde usandt, når den henviser til undersøgelser, der sætter store spørgsmålstegn ved den påståede præventive effekt, som videoovervågning skulle have. Dette er særligt sandt vedr. personfarlig kriminalitet – her er de geniale gerningsmænd endda nogle gange selv så flinke at filme overfaldene for os, (hvilken luksus.)
Men det er jo kun den halve historie. Den anden halvdel handler om, at videoovervågningen er et særligt effektivt værktøj i politiets efterforskning. Det hjælper simpelthen på opklaringsprocenten, at den kriminelle handling er optaget på bånd. Videobåndene er endvidere ofte langt mere pålidelige end menneskelige vidner, og de kan ikke trues til tavshed.
Du har også ret, når du henviser til, at vi i Danmark har en lang tradition for mindretalsbeskyttelse: Demokrati er ikke lig flertalsdiktatur.
- Men der må på den anden side også være grænser for, hvad et forsvindende mindretal kan blokere for.
Den store frygt ved videoovervågning er selvfølgelig, at denne potentielt kan bruges som et middel af staten til at undertrykke borgerne. Jeg går ud fra, at det er derfor, at mine liberale venner er kommet op på barrikaderne.
Dette er efter min mening ikke ren VU-paranoia, men det skal derimod tages alvorligt.
Fx kunne man i lovgivningen bestemme, at overvågningen blev administreret af et særligt råd, som var underlagt domstolene eller folketinget (altså IKKE regeringen og dermed politiet). Politiet kunne herefter anmode om overvågningsbilleder, når en kriminel handling var blevet anmeldt.
Toft skrev en kommentar torsdag, 12. mar 2009 kl. 13:10
@Jakob
Nu er det jo bare ikke sådan, at forslagene bliver fremlagt. De forslag, der går på en skærpning af overvågningen i DK er ikke kun til boligområder – de går også på overvågning af Nørrebro og Blågårdsplads i Kbh. m.fl., og det bliver naturligvis politiet, der skal administrere det (som fx med Londons CCTV). Det er den ene del, den anden er den del, som bl.a. Carina Christensen har været ude med, der skal give staten lov til at kigge ind af vinduer, for at se om vi har TV.
Det handler ikke om ‘paranoia’, men om at sætte en grænse – og her mener jeg, at grænsen er nået.
Mvh.
Jakob Heebøll skrev en kommentar torsdag, 12. mar 2009 kl. 17:12
Toft:
Vil det sige, at hvis der blev fremsat et forslag, ifølge hvilket det var et selvstændigt organ, der skulle administere overvågningen (politiet ville alene kunne anmode om billeder, når en kriminel handling var registreret/anmeldt), og hvori det var bestemt, at billeder optaget af disse kameraer der mod forventning havde fanget ting inde i folks hjem (dvs. inde i den private sfære) aldrig ville kunne fremlægges som bevismateriale i en retssag – så ville du ikke modsætte det forslaget?
Resultatet ville være, at kameraerne ingen effekt ville have ift. hvad borgerne laver i deres egne hjem – hvadenten disse handlinger er lovlige eller ej. Til gengæld vil politiet have meget bedre muligheder for at opklare voldsepisoder mv., der foregår i det offentlige rum.
Mikael Olai Milhøj skrev en kommentar torsdag, 12. mar 2009 kl. 20:31
Jakob:
Det forsvarer da ikke det faktum, at folk filmer dig, uden du har givet dem lov.
Jakob Heebøll skrev en kommentar torsdag, 12. mar 2009 kl. 22:08
Selvfølgelig gør jeg det. Det er folk i deres fulde ret til, da det på ingen måde berører min frihed eller skader min person – sålænge at de ikke krænker husfreden naturligvis.
Toft skrev en kommentar torsdag, 12. mar 2009 kl. 22:35
@Jakob
Det vil jeg slet ikke forholde mig til, for det er jo ikke tilfældet.
Mvh.
Jakob Heebøll skrev en kommentar torsdag, 12. mar 2009 kl. 22:55
Prøv nu alligevel Toft. Hvad er det, som du finder krænkende ved videoovervågning af offentlig tilgængelige pladser?
Tæller din gang til og fra skole/arbejde med i din private sfære, selvom alle andre mennesker på gaden kan se dig gøre det? Eller råber du af folk og beder dem kigge den anden vej, når du kommer gående? Forventer du at folk kigger den anden vej, når du går på indkøb?
Toft skrev en kommentar fredag, 13. mar 2009 kl. 09:39
Nej, Jakob – det vil muligvis ikke krænke min frihedsfølelse, men jeg ser det bestemt ikke nødvendigt, hvorfor jeg egentlig helst ser mig fri for det. Dit eksempel med at folk kigger holder jo slet ikke. Det er idéen om, at folk kigger på mig, når jeg handler er jo helt skudt ved siden af, for de gør det jo uden formål (det vælger jeg da i hvert fald at tro!).
Kampagnen retter sig jo desuden heller ikke direkte mod, at vi er i mod det utopia, som du udtrykker overvågningen kan benyttes som, men mod de konkrete tiltag, der vedtages og diskuteres.
Mvh.
Mikael Olai Milhøj skrev en kommentar fredag, 13. mar 2009 kl. 13:15
Jakob: Det krænker mig da uanset hvad, at jeg ikke har lov til at vælge overvågning fra. Går jeg ind i et storcenter, har jeg accepteret, at de overvåger. Det har jeg ikke pr. definition, når jeg går ud fra min dør.
Jakob Heebøll skrev en kommentar lørdag, 14. mar 2009 kl. 11:06
Toft:
Vedr. kampagnens mål er jeg jo egentlig også enig i det meste. Jeg finder, at statslig indsigt i post/e-mails/internettrafik/telefonaflytninger mv. er meget invasivt og burde aldrig tillades uden forudgående dommerkendelse.
Videoovervågning på offentlige steder indeholder ikke samme invasive element, da det allerede er frit fremme for enhver at se, hvad man laver i det offentlige rum.
Kameraernes billeder af dig, vil absolut være uden formål, og planen er, (hvis jeg da ellers får det, som jeg vil have det), at ingen nogensinde vil se dine billeder, med mindre der bliver begået en kriminel handling af dig, mod dig eller i nærheden af dig.
Mikael:
Tidl. i vores diskussion nævnte jeg bl.a. universiteter og andre uddannelsesinstitutioner, hvor du samstemmende nævnte, at det var uproblematisk, hvis institutionerne selv valgte at have overvågning.
Hvordan passer det ind med resten af dine holdninger? Det vil formentlig betyde, at man ikke kan få en uddannelse af nogen art, uden at skulle blive videoovervåget. Det lyder ikke som et frivilligt accept i mine øre, hvilket du lægger op til, at der altid skal være. Hvis man som jeg vil læse jura, er man nød til at gå på universitetet, da staten har monopol på uddannelsen her i landet.
Toft skrev en kommentar lørdag, 14. mar 2009 kl. 12:46
Men vi er jo i og for sig uenige om at være enige!? Jeg ser ikke overvågning af offentlige arealer som frihedskrænkende, hvis det bliver administreret af et selvstændigt organ, men som det ser ud nu, så er det staten (politiet), der skal gøre det, og det – med fare for at blive kaldt paranoid – synes jeg, er en facistoid tankegang, der let kan blive udnyttet. Derfor er jeg i mod overvågning som det bliver fremlagt nu, om end jeg er åben for andre modeller, for jeg er enig med dig i, at det vil gøre politiets arbejde meget lettere, men det kræver bare, at det er et andet organ, der skal varetage overvågningen, før jeg vil sige god for det.
Mikael Olai Milhøj skrev en kommentar lørdag, 14. mar 2009 kl. 16:28
Jakob:
Staten har ikke monopol på uddannelse – derudover står du frit stillet til at tage en uddannelse et andet sted. At jeg så mener, at universiteterne skal privatiseres er så en anden sag. Det er dog klart, at du ikke har ret til at bestemme, om universiteterne vil overvåge eller ej. Har du ikke lyst til at blive overvåget, må du vælge en anden uddannelsesinstitution.