Introkursus i VU

Introkursus i VU
Af Mikkel Kristiansen Offenliggjort 6 september, 2009

VU inviterer nu alle nye medlemmer til introkursus i København d.3. til 4.oktober 2009.

Arrangementet er for alle medlemmer, der netop har meldt sig ind i VU og/eller som ikke før har været til nogle eller kun meget få VU-aktiviteter.

Det hele finder sted i VU’s lokaler i henholdsvis København  og temaet er, ligesom vores kampagne, antisocialisme. Man vil i løbet af weekenden møde en masse andre nye VU’ere fra hele landet, og man vil få et godt indblik i, hvad VU er. Lørdag vil en fremtrædende Venstre-politiker komme og fortælle om, hvorfor vi ikke ønsker et socialistisk samfund, og hvorfor det er fedt at være liberal. I vil ligeledes få mulighed for at få en masse gode argumenter i kampen mod socialismen og få diskuteret en masse politik med VU’s ordførere. Vi slutter af søndag i København med en eksklusiv rundvisning på Christiansborg.

Alt dette her får du får 0 kr.! Vi betaler for din rejserefusion, så der er ingen gode undskyldninger for ikke at deltage i et af disse arrangementer. Så skynd dig at tilmelde dig på VU’s webshop (Vi skal dog have 50 kr. i depositum, men dem får du når du møder op til kurset)

Hvis du endnu ikke er medlem af Venstres Ungdom, kan du læse mere her.

Lørdag:

13.00 – 13.30 Indtjekning

13.30 – 14.00 Velkomst ved Kursusudvalgsformanden

14.00 – 14.30 Hvad er VU, ved Landsnæstformanden

14.30 – 15.30 Oplæg om antisocialisme, ved Venstre-politiker

15.30 – 16.00 Kaffepause

16.00 – 17.00 Sælg budskabet om antisocialisme, ved formanden for Politisk Udvalg samt formanden for Aktivitets- og Kampagneudvalget

17.00 – 18.30 Mini-Christiansborg ved VU’s ordførere

18.30 – 19.00 Pause og omklædning

19.00 – 20.00 Middag

20.00 – ?? Underholdning og fest

Søndag:

9.00 – 10.00 Morgenmad

10.00 – 11.00 Oplæg ved landsformanden

11.00 – 11.15 Indblik i VU’s internationale arbejde, ved formanden for Internationalt Udvalg

11.15 – 11.30 Indblik i VU’s online tilbud, ved formanden for Webredaktionen

11.30 – 12.00 Afgang til Christiansborg

12.00 – 13.00 Rundvisning på Christiansborg

13.00 – 14.00 Afslutning


Kommentarer

    Mikkel Kristiansen skrev en kommentar fredag, 11. sep 2009 kl. 10:50 

    Vigtig info omkring rejserefusion: For at du kan få rejserefusion til introkurset, så skal du have Wildcard hvis du skal med DSB (og hvis du ikke kan køre på børnebillet). VU refunderer ikke Wildcardet.

    Martin Pedersen skrev en kommentar fredag, 11. sep 2009 kl. 13:37 

    Altså det hænger sådan sammen, at VU ikke dækker rejseudgifter som overstiger hvad rejsen ville koste med Wildcard-rabat (såfremt man er berettiget til wildcard)…

    Man behøver derfor ikke at rejse med wildcard – man skal så bare være indstillet på ikke at få dækket alle sine udgifter. Et godt råd er, at hvis man er i tvivl om reglerne så kan man skrive til vores Landssekretær på vu@vu.dk og spørge til din konkrete situation….

    Men helt grundlæggende, bør det ikke være alle de regler om rejserefusion som skal være afgørende om man tager med på Introkursus. Det kan helt klart anbefales til allle som overvejer at melde sig ind i VU, lige har meldt sig ind – eller som har været medlem længe men aldrig har fået taget sig sammen til at blive aktiv…

    Michael Møller skrev en kommentar lørdag, 26. sep 2009 kl. 23:34 

    et enkelt spørgsmål: for dem der ikke bare kan tage hjem efter festen.. bliver der overnatningsmuligheder eller skal man finde sig et hotelværelse?

    Jeppe Andersen skrev en kommentar søndag, 27. sep 2009 kl. 07:57 

    Hej Michael

    Både i København og Holstebro vil der være mulighed for overnatning (ikke luksuriøse forhold, men det er bestemt noget, der er til at leve med). Ligesom det naturligvis står dig frit for at tage hjem og sove eller leje et hotel-værelse :)

    Mvh.

    Andreas Kjøller skrev en kommentar onsdag, 30. sep 2009 kl. 19:13 

    Kommer der ikke et brev om hvor det er henne, om hvor man skal sove osv.

    Anders Tang skrev en kommentar onsdag, 30. sep 2009 kl. 20:41 

    Hej Andreas.

    Jeg er ikke 100 % sikker, på om der kommer et brev, men det foregår i Nørre Voldgade nr. 82.,3. sal. (Lige oven på McDonalds ved Nørreport station).

    Her er der også mulighed for overnatning. Jeg synes du skal sende en mail til mikkelk@vu.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Han er formand for kursusudvalget og står for arrangementet.

    Mikkel Kristiansen skrev en kommentar torsdag, 1. okt 2009 kl. 15:57 

    Hej Andreas (og andre tilmeldte til introkurset)

    Deltagermaterialet bliver sendt ud pr. mail i dag og i morgen. Som Anders Tang også skriver så foregår det på VU’s sekretariat ved Nørreport.

    Indtjekning starter kl.13 og programmet begynder kl.13.15 (mindre ændring fra det originalle program).

    Hvis I har nogle spørgsmål er min mail(mikkelk@vu.dk) og min telefon(tlf. 21 49 79 88) altid åben.

    Mvh Mikkel Kristiansen
    Formand for VU’s Kursusudvalg

    Er du nyt medlem? : VU København skrev en kommentar mandag, 5. okt 2009 kl. 16:28 

    [...] politik og høre lidt om, hvad VU er for en forening. Læs meget mere om arrangementet her: http://www.vu.dk/2009/09/intro-til-vu. Der vil være mulighed for overnatning, hvis man har lyst til [...]


eller udfyld dine kontaktoplysninger: