Samarbejde med LU

Samarbejde med LU
Af Ann Christina Pedersen Offenliggjort 10 november, 2009

Lørdag d. 24. oktober samledes en masse fra VUL og Landbo Ungdom på Lolland for at køre Le Mans. 8 nogenlunde blandede hold blev delt, og snart var konkurrencen i gang. Ville Landbo Ungdom vinde overlegent? Havde VU’erne en bedre teknik? Eller var det de blandede hold som stod stærkest? Stemningen steg, og folk levede sig mere og mere ind i konkurrencen. Hvem var bedst til at køre Le Mans?
Faktisk ville det vise sig, at vinderholdet bestod af en LU’er og en VU’er, og måske er det ikke det eneste sted hvor vi sammen kan stå stærkestt.
Efter det intense Le Mans løb, tog vi ud og spiste sammen. Der var en utrolig hyggelig stemning, og senere tog de fleste i byen.

VU Lollands samarbejde med LU har vist sig, at være en succes. På selve aftenen fik VUL 3 nye medlemmer, og inden en uge var gået, var 5 LU’ere også VU’ere.VU Lolland skal også holde julefrokost sammen med LU, og mon ikke det også bliver et brag af en begivenhed. Vi kan kun anbefale andre VU foreninger at få et samarbejde op at stå med den lokale LU forening (hvis den eksisterer), for der er som sagt stor mulighed for at hverve nye medlemmer og ikke mindst at få stablet nogen gode arrangementer på benene!


Kommentarer


eller udfyld dine kontaktoplysninger: