NY BESTYRELSE I VU ESBJERG

NY BESTYRELSE I VU ESBJERG
Af caroline Offenliggjort 30 marts, 2010

Fredag d. 19/3 afholdte VU Esbjerg ordinær generalforsamling på huset.

Sammenlignet med de sidste par år, var fremmødet denne gang enormt, 1/3 af foreningsmedlemmer var mødt, samt en delegation fra VU Varde.

Det skyldtes måske at der i forbindelse med generalforsamling var varslet fri øl og pizza?

Dagsordenen blev sat i gang, og formand Jesper Andersen kunne berette om et travlt år, hvor de fleste kræfter var blevet lagt i kommunalvalget, hvor VU Esbjerg på trods af et beskedent antal medlemmer, havde 3 kandidater, og siden hen 1 byrådsmedlem.

Til slut opfordrede Jesper til at VU Esbjerg også fortsat var en synlig del af den politiske debat i Esbjerg, også selvom det ikke er valgår!

Afslutningsvis kunne Jesper fortælle at han ikke ville genopstille som formand.

Dermed skulle formandsvalget i gang! Af indkomne forslag var der Emil Hoffmann Madsen og Jonas Nim Bakkensen. Begge kandidater gav en kort præsentation af dem selv, kørte de bedste argumenter i stilling, og så skulle der stemmes!

VU Varde havde fået det tillidsfulde hverv at tælle stemmerne, da de havde talt til 7 havde VU Esbjerg fået ny formand – Jonas Nim Bakkensen!

Derefter blev der afholdt valg til bestyrelsen, som det kommende år ser således ud:

Formand: Jonas Nim Bakkensen

Næstformand: Emil Hoffmann Madsen

Kasserer: Peter Lose

Medlemsansvarlig: Lasse Kaalund Winkel

Bestyrelsesmedlem: Frederik Funder Sommerlund

Bestyrelsesmedlem: Katrine Donovan

Suppleanter: Jesper Andersen, Benedicte Caroline Lonning.

Til slut blev der diskuteret ideer og planer for fremtidens VU Esbjerg.

Først og fremmest var der enighed om at skabe at samarbejde med VU Varde, for at få stablet nogen ordentlige medlemsarrangementer op i det vestjyske.

Der kom en del spændende emner på bordet, som helt sikkert vil blive præsenteret for den brede befolkning det kommende år!


Kommentarer

Comments are closed.