VU lancerer kampagnen: Alle skal tage medansvar for folkeskolen – bare ikke Socialdemokratiet
Som respons på de seneste dages afsløringer om at flere ledende socialdemokrater har fravalgt folkeskolen til fordel for privatskolen, lancerer Venstres Ungdom en ny kampagne. Den kommende uge vil landets gymnasier, handelsskoler og universiteter få besøg af Venstres Ungdom medlemmer, som medbringer plakater af førende S-medlemmer. Under overskriften ” Alle skal tage medansvar for folkeskolen – bare ikke Socialdemokratiet”, har Venstres Ungdom fremstillet plakater af Helle Thorning-Schmidt, Henrik Sass Larsen og Mette Frederiksen samt oprettet en facebookgruppe. Fælles for førnævnte Socialdemokrater er, at de har deres børn i privatskoler, mens de tidligere har talt varmt for folkeskolen og kritiseret forældre for at vælge privatskoler.
Landsformand for Venstres Ungdom, Jakob Engel-Schmidt, udtaler:
”De danske unge har krav på at vide, hvilken dobbeltmoralsk politik Socialdemokraterne fører på uddannelsesområdet. Det er under al kritik, at folkeskolen er god nok til Mette Frederiksen, Henrik Sass og Helle Thorning-Schmidts vælgere – men ikke til deres egne børn. Derfor har vi igangsat en kampagne, der skal gøre opmærksom på S-ledelsens dobbeltmoral”.
Han fortsætter:
”Hvad er der tilbage for vælgerne at stole på, hvis Mette Frederiksen, Henrik Sass og Helle Thorning-Schmidt argumenterer for en politik, som de ikke selv vil efterleve? Hvis Socialdemokraterne er imod det frie valg på Christiansborg, så må de også være imod det, når de kommer hjem til virkeligheden. Jeg vil derfor opfordre Mette Frederiksen, Henrik Sass og Helle Thorning-Schmidt til enten at skifte skole eller skifte politik”.
Han slutter:
”Vi håber meget, at de studerende reagerer på vores kampagne og viser deres utilfredshed med S-ledelsens dobbeltmoral ved at støtte vores nyoprettede facebookgruppe”.
Kontakt VU-Landsformand, Jakob Engel-Schmidt, på tlf. 40 40 51 51 / js@vu.dk for yderligere kommentarer
EB: http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1345735.ece

Jens Husted skrev en kommentar torsdag, 13. maj 2010 kl. 18:29
Respekt til Jeppe C for plakaten – den er genial!!
Jakob Engel Schmidt skrev en kommentar fredag, 14. maj 2010 kl. 01:40
Yes – Jeppe er spin-king…
Pernille Vandborg skrev en kommentar fredag, 14. maj 2010 kl. 16:22
Stor respekt herfra! :)
Keep up the good work ! :)
Peiter Müller skrev en kommentar lørdag, 15. maj 2010 kl. 12:14
Jeg synes, at vi i VU skal se at få en bedre uddannelse generelt; istedet for at fare rundt og kritisere opositionen for bagateller. Find noget relevant i stedet. Vi bør bruge tiden på at dygtiggøre os i stedet for konstant at jagte rundt efter Helle Thorning – om lidt har hendes børn end bedre uddannelse end vi har. Årsagen til mange af vore agressioner er, at vi næste gang er bange for at tabe valget (indrøm det!!) og dette med god grund. Vores ledere på “Borgen” gør det alt andet end godt i øjeblikket. Det er skræmmende at se hvordan det røde kabinet rykker nærmere. Hvad kan vi gøre for at stoppe dette??????
Find ud af hvordan I skaber nye jobs og får bedre uddannelse – kun dette kan holde hos ved magten i fremtidens vidensamfund.
Vores formand Jakob er måske ikke den bedste til at vise vejen, men nu sidder han jo i spidsen for vores forening, og så må han jo kunne sige noget mere begavet end “Yes – Jeppe er spin-king…”.
- Jeg havde gerne set en formand, der var mere veluddannet end Jakob,men det kan vi jo ændre på næste gang vi får muligheden. Jakob mangler visioner – Områderne han vælger ud til debat er som oftest grebet ud af luften. Blot historien om private universiteter viser hvor ringe viden han besidder. Jeg kan ikke mindes, at han har sat et relevant emne til debat.
Jakob Engel Schmidt skrev en kommentar søndag, 16. maj 2010 kl. 14:51
Hej Peiter,
Jeg er naturligvis ked af, at du er uenig i vores forskellige presseudmeldinger. Jeg kan fortælle, at vi indenfor den seneste 3 måneder har haft sager indenfor områderne:
Efterløn
Skat
Dagpengeperiode
Dansk Folkepartis indflydelse
Homo-rettigheder
Private universiteter
Oppositionens manglende økonomiske politik
Behovet for reformer
Samt meget mere.
Er du utilfreds med ledelsen i Venstres Ungdom, er du altid velkommen til selv at lade dig opstille. Jeg kan dog aldrig erindre at have mødt dig – eller oplevet dig til et VU arrangement – men jeg tager måske fejl?
Du er selvsagt velkommen til at have din mening om undtertegnede. Dog kan jeg oplyse, at jeg er cand.merc fra handelshøjskolen i KBH samt officer (r) fra forsvaret. Så din påstand om min manglende uddannelse er ukorrekt.
Ligeledes kan jeg informere om, at VU under Morten Ø og undertegnede er gået markant frem på medlemmer og lokalforeninger. Jeg ser derfor frem til konkurrencen og glæder mig til at erfare hvad du vil- og kan tilføre vores forening
Mvh
Jakob
Mathias Schlippé-Steffensen skrev en kommentar søndag, 16. maj 2010 kl. 15:08
Hej Peiter,
Jeg er meget uenig med dig i dine betragtninger.
For det første er sagen om folkeskolen ikke en bagatel, det er en sag der stiller spørgsmålstegn ved hele bevæggrunden for oppositionens folkeskolepolitik, og derfor skal den selvfølgelig forfølges.
Derudover har vi, som Jakob også skriver markeret os på mange andre områder!
Der har faktisk været en del forslag fremme fra VU omkring hvordan vi får bedre uddannelser og skaber jobs… Så det er en forfejlet kritik du fremfører.
Jakob har fremført mange relevante emner til debat, han nævner selv en del af dem i hans indlæg….
Sammenhængen mellem Jakobs uddannelse, mangel på visioner og sagen om de private universiteter kan jeg ikke rigtig få øje på…
Visionerne er jo ikke Jakobs, men VU’s. Vi udvikler kontinuerligt på vores politik på alle områder, og hvis du ikke mener visionerne er klare nok, vil jeg anbefale dig at melde dig ind i én eller flere af politikgrupperne under ordførerne, og dermed få direkte indflydelse på den førte politik..
Kontaktoplysninger findes her: http://vu.dk/det-mener-vi/ordf%C3%B8rere/
Mvh
Mathias Schlippé-Steffensen
Arbejdsmarkeds- og erhvervsordfører
Niels Fernstrøm skrev en kommentar søndag, 16. maj 2010 kl. 16:44
Peiter,
Jeg mener du er gået helt galt i byen med din kritik. Det er da aldeles relevant om de føler at de løsninger oppositionen ønsker at tvinge ned over ørerne på os andre, ikke er gode nok til dem selv.
Dine kommentarer vedrørende Jakob er jo helt hen i skoven. Som han selv skriver er han cand.merc fra CBS. Du skal også huske på, at Jakobs visioner er i virkeligheden ganske irrelevante i forhold til hans formandspost. Som formand er han (blandt mange andre opgaver) vores ansigt udadtil, og skal derfor formidle VU’s politik. Hvis du mener den er forkert, kan jeg kun opfordre dig til at melde dig ind i en politikgruppe eller stille et resolutionsforslag til Landsstævnet. Så bliver debatten taget der og vi finder ud af om du har ret eller om du står ene med dine argumenter. Indtil du gør et af ovenstående ift. politiken er det meget svært at tage din kritik seriøst.
Med venlig hilsen
Niels Fernstrøm
Formand, VU Nordsjælland
Jakob Engel Schmidt skrev en kommentar mandag, 17. maj 2010 kl. 15:06
I øvrigt kan jeg fortælle eventuelt interesserede, at VU ikke har nogen medlemmer ved navn “Peiter Müller”
Det sætter måske kritikken lidt i relief…!
»En åndelig rejse« « Snaphanen skrev en kommentar torsdag, 20. maj 2010 kl. 10:30
[...] VU LANCERER KAMPAGNEN: ALLE SKAL TAGE MEDANSVAR FOR FOLKESKOLEN – BARE IKKE SOCIALDEMOKRATIET 6 kommentarer » Spring til kommentarfelt [...]
Løn som forskyldt « Hodjas Blog skrev en kommentar torsdag, 20. maj 2010 kl. 21:02
[...] VU lancerer kampagnen: Alle skal tage medansvar for folkeskolen – bare ikke Socialdemokratiet. [...]
Peiter Müller skrev en kommentar søndag, 23. maj 2010 kl. 14:42
Nu må I kloge VU´er jo hellere få noget at tænke over. Pas på skyklapperne – I ser og forstår ikke meget af det der foregår omkring jer.
Jakob skriver:
“Morten Ø og undertegnede er gået markant frem på medlemmer og lokalforeninger. Jeg ser derfor frem til konkurrencen og glæder mig til at erfare hvad du vil- og kan tilføre vores forening” – Jeg kan kun svare at Pia Kjærsgård og Helle Thorning går også frem. Så den slags imponerer mig ikke meget – det er tit korttidseffekter og “parenteser” på den lange bane.
Hvis du er cand merc. kan det undrer mig at du ikke opdaterer din Linked´in + Wikipedia. Nu er det jo desværre ikke første gang at vore medlemmer pynter på deres CV´er. Dette er to af vore ministre jo desværre blevet taget i at gøre. Den slags fortæller utroligt meget om personerne bag. Der er faktuelle ting i og omkring din gøren og laden, der ville få enhver HR-afdeling i en stor koncern til at undersøge om det du oplyser er korrekt. Desværre er det i dag mere reglen end undtagelsen af mange pynter på Deres CV – Jeg er udsat for det i op mod 60% af de ansøgninger jeg modtager. Men når ministre går foran er der jo ikke noget at sige til det.
Niels Fernstrøms postulat om at det er uden betydning hvilke visioner formanden har giver ingen mening. Så kan du jo ligeså godt sætte Garfield ind som formand. Formanden skulle da gerne være initiativ tager.
Jakob skriver at han har sat følgende til debat (se min kommentar)
—————-
Efterløn (skulle aldrig have været indført – kun for nedslidte personer)
Skat (Skattestop – er allerede kulsejlet)
Dagpengeperiode (Jo – men der skal jo være et arbejde for at kunne sætte den ned og antallet af arbejdspladser falder dramatisk – Her sidder både regeringen og VU som skræmte høns øverst på pinden – medens ræven (Asien tager sin del) – Dette bl.a. drevet af professorer ansat på CBS – Jeg hører gerne Jakobs forslag til hvordan han skaber 100.000 nye arbejdspladser i løbet af 2 år – Det skulle en “købmand” som Jakob jo nemt kunne klare – eller er uddannelsen så ringe på CBS, at han ikke ved hvordan? – HUSK: Praktisk viden om økonomi er ikke at foragte!!!!
Dansk Folkepartis indflydelse (Pia driver rundt med jer som får på engen -Jeg kan kun sige at de kloge narrer de mindre kloge – så vi må slå fast at Pia på trods af at hun aldrig har lært noget kan få Lars Løkke til at hoppe i timevis – hvis hun vil. Det er festlig at se på – men koster samfundet milliarder – Meget dyr underholdning.
Homo-rettigheder (Find noget klogere at beskæftige jer med – det skal nok køre uden jeres indblanding)
Private universiteter (Glem det – læs nedenunder)
Oppositionens manglende økonomiske politik (Ja det er bare julemanden – så det kan ikke undre nogen – men har vi selv nogen økonomisk politik- udover at Skattelettelsen er sat i bero – Jeg kan ikke se den – og det kan Nationalbankdirektøren heller ikke – han er ligeså bekymret, som jeg er.)
Behovet for reformer (Ja men hvilke?? – Det er hvad vi alle sidder og venter på, men I har jo ingen forslag!!!!)
Kommentarer om at universiteter skal privatiseres i DK er vanvittige.
Årsag landet er for lille og uden international betydning. Jeg er universitets mand, og ved at det ikke vil virke i DK. – Sørg derimod for at forskningen målrettes mod at den kan øge værdien i samfundet. Der er desværre ikke meget af det der foregår i dag på Universiteterne der er i stand til at gøre dette. Universiteternes ledelser er ikke gearet til at tænke sådan. Det er MIT i USA. Det kan undre at Fogh ikke opdagede det, da han for rundt i Boston. – Jeg har mange dialoger med MIT-folk også personer jeg arbejder sammen med. Men vi har slet ikke i DK det opland der skal til at drive noget sådant. Vi har derimod andre muligheder, der er langt bedre. Vi kunne koble universiteter og industri meget tættere sammen, og træne universiteternes folk til at gøre en forskel i industrien – Altså træne universitetets folk til at sætte fremtidens dagsorden i Industrien. Men den mulighed bliver ikke udnyttet, da der ikke er tilstrækkelig forståelse for den eller viden til at udnytte det. –Der er ganske få forskere, der kan dette fag, men de får ikke en chance, da mulighederne ødelægges af universiteternes inkompetence på dette felt. Jeg kender adskillige sager, der er gået i vasken, endda så perspektivrige, at det kunne have forbedret betalingsbalancen.
Vi har desværre i den regering aldrig haft en forskningsminister, der havde indsigt i forskning, der kunne gøre landet rigere.
Da et af vore universiteter fik en hel ”mikroskoppark” kunne man læse, at han kaldte mikroskoper for kaleidoskoper i ”Forskernyt”. En anden gang udråbte han en vis hydrogenpille til noget ganske fantastisk – pillen som energilagring har gjort os til dyb grin internationalt – både i store koncerner og på universiteter – jeg græmmes. Den blev brugt på en konference i Korea for videnskabsjournalister – hvor man sagde – en sådan historie må aldrig kunne komme igennem igen. Men grundet godt spind, som Venstre de seneste år har promoveret – kan man åbenbart slippe af sted med den slags. Man narrer simpelthen folk og det lykkes.
Den er heller aldrig blevet til noget som helst – bortset fra at ”opfinderne” fik sig en meget stor pose penge til eget firma, som de i øvrigt ikke bruger til formålet at lagre energi, men til noget helt andet, som intet har med sagen at gøre – og også forekommer ret tvivlsom. Dette er indlysende for ideen at lagre energi på den måde er teoretisk set ”hjernedød”. Pillen er glemt nu – ingen taler om den!!! – Man må sige at langtidshukommelsen er ringe hos forskningsministeren. Bare det var så let at lagre energi som ”pillen” proklamerede. Så var det nok allerede i brug. – Igen et eksempel på forskningsministerens manglende baggrund for at vurdere noget, der i grunden er uhyre simpel (han kunne da i det mindste have lyttet til folk, der sagde det var ukorrekt). Udenlandske forskere lavede grin med den, og det gjorde man også på Ålborg Universitet og dette med stor berettigelse. Vi er på dette område en flok amatører.
Så indførte han en idé om at universiteterne skulle tjene penge på opfindelser – det har været en bragende fiasko og har kostet langt mere en de par patenter, der er blevet solgt. At han blev smidt ud af Lars Løkke var på tide. Han pyntede vist også på CV´et, hvis jeg husker rigtigt.
Der kører mange “pseudo projekter mellem industri og universitet” – Men kun ganske få er i stand til at udvise resultater her.
Blandt nogle af de rigtig fejlslagne projekter er hele nanoområdet. Dette er forskningsmæssigt endt i ”hat og briller”, hvis formålet da var at gøre DK rigere på sigt. Der er kun udtaget et enkelt patent hos den største aktør, og det kan endda diskuteres hvad der er bidraget med her. –
Anyway er der ikke tjent en krone på noget af det. Så det havde været bedre at købe statsobligationer for pengene.
Når I bliver begavet nok til at gennemskue den slags – tager jeg hatten af. Men det tager nok desværre et par år eller mere.
Hvis vi ikke når dette punkt bliver vi hurtigt endnu fattigere. Vi har ingen finanskrise – men en dyb videnkrise.
Jeg hører gerne hvad Jakob har tænkt sig at gøre ved dette – Private universiteter hjælper ikke en dyt. Der skal helt andre krydderier på “suppen”, det er ærgerligt at det ikke kommer, da vi kunne tjene os stenrige, hvis vi forstod det.
Jakob Engel Schmidt skrev en kommentar tirsdag, 25. maj 2010 kl. 23:51
Peiter: Dine påstande omkring min person er tæt på injurierende – og viser tydeligt hvor dårligt du er i stand til at læse min linkedin profil. Du er naturligvis velkommen til at kontakte CBS, DI samt forsvaret, som alle kan dokumentere mine credentials! Herefter forventer jeg en undskyldning.
Vores politik er fuld ud offentliggjort, hvorfor jeg ikke finder grund til at argumenterer for vores stillingtagen på diverse områder i dette indlæg.
Jeg vil blot høre, hvorfor du ikke svarer på mit spørgsmål angående dit tilhørsforhold til VU? Meget tyder på, at du har et yderst anstrengt forhold til sandheden.
Peiter Müller skrev en kommentar onsdag, 26. maj 2010 kl. 23:57
Hr. Jacob Engel Schmidt!
Der er talrige eksempler på, at venstre ministre har pyntet på CV´er og afgivet urigtige oplysninger (se senere). Desværre noget for ofte forekommende i vort parti, og noget der også er en del af tiden.
Jeg forstår udmærket, at du ikke vil svare på ovenstående. Det kræver relativ solid viden at deltage i den slags diskussioner, og du gør nok med din “erfaring” bedst i at henvise til det partiet har udarbejdet – så at du ikke siger noget “forkert” og mister fodfæstet.
Jeg har svært ved at se, at min tvivl vedr. dig og din formåen (CV) skulle være injurierende. Venstres politikere er selv med til at sætte fokus på, at der bliver spurgt indtil CV´er og eksamener. Jeg tror ikke, at du behøver at lære mig at hjemtage og sortere information. – Jeg er udmærket i stand til at læse din Linkedin profil. Der er måske denne, sammenholdt med anden information – der får mig til at tænke lidt dybere.
Som sagt er I selv med til at danne myterne:
Vil du eksempelvis benægte nedenstående informationer?
I 2009 vandt radiojournalist Jesper Tynell Cavlingprisen for i en serie på 15 indslag i DR P1′s Orientering at afdække det som på Orienterings hjemmeside kaldes for “ministerens mindre demokratiske metoder”
Claus Hjort Frederiksen gav Folketinget usande oplysninger.
Ministeren afskaffede kravene til udenlandske arbejdstageres sikkerhed i farlige job – i al hemmelighed og uden om Folketinget.
Beskæftigelsesministeriet bad kommunerne administrere den såkaldte 300-timers regel på en ulovlig måde.
Ministeriet bestilte misvisende tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen for at dreje den offentlige debat til egen fordel.
Embedsmænd slettede belastende dokumenter fra ministeriets arkiver.
Desværre er denne historie ikke enstående:
Inger Støjberg har tidligere kaldt sig “uddannet journalist”, men måtte ændre sit CV da det blev afsløret, at hun ikke havde en sådan uddannelse. Det kunne man læse i BT 09.12.09.
Jeg vil gerne have dig til at kommentere på de to hændelser. Det er vigtigt, at vi i partiet har en nødvendig selvkritik og selvransagelse og ikke mindst i VU, der skal tegne fremtiden i vort parti.
Vi skal jo huske på at Cavlingprisen er den fornemmeste pris en journalist kan opnå i Danmark og hændelsen med Claus Hjort Frederiksen vil desværre gå over i historiebøgerne og danne et noget blakket billede af Venstre i den tidsperiode vi p.t. løber igennem.
Pernille Vandborg skrev en kommentar torsdag, 27. maj 2010 kl. 10:12
Hej Peiter
For det første vil jeg gerne sige, at du bevæger dig på et plan, hvor du går personligt på Jakob, som er uaccebtabelt.
Nu kender jeg Jakob, og jeg ved at der ikke er pyntet på hans CV, og ja – han er faktisk officer af reserven og cand.merc. (tro det eller ej – ikke mit problem)
At du har benyttet en halv time på at beskrive omkring Cavlingprisen – som på trods af sine afsløringer aldrig rigtig har været banebrydende. Desuden at du kræver, at VU skal redegøre for, om Inger Støjberg har skrevet uddannet journalist eller har taget en Uddannet fra Informations Akademiet i Viborg – kommer mig ikke rigtig ved.
Lige netop det, at sagen med Claus Hjort ikke kommer ud som det helt store og banebrydende er nok netop, at det ikke kommer som nogen overraskelse for nogen – der er jo heller ikke blevet nogen stor sag ud af, at Helle og Villy sidder og lyver for åben skærm ;)
Mvh,
Pernille Vandborg
Jakob Engel Schmidt skrev en kommentar torsdag, 27. maj 2010 kl. 10:23
Peiter – jeg savner stadig en undskyldning og dit svar på hvordan du kan PÅSTÅ at være medlem af VU – hvilken er løgn (jf VUs officielle register). Diskussionen bliver ikke genoptaget, før du har svaret på dette.
Henrik Edsbjerg skrev en kommentar torsdag, 29. jul 2010 kl. 16:36
Alle er lige for loven ,,sagde VU i tv2 news ang politinmedelse mod Helle T ,,,aha så meldte i så også Thor P til politiet da han ikke kunne huske hvor han boede ( ulovlig landbrugsstøtte/ bopælspligt )? :-))))
:-) Henrik.