Skole og Forældre har været i tænkeboksen, og er kommet frem til noget, der minder om mere frihed i folkeskolen. De vil give skolerne lov til selv at fastsætte, hvor store hold de vil undervise i. Skolerne kan vælge at undervise nogle fag/emner i klasser i op til 70 elever og andre fag/emner i hold helt ned til 10 elever.

De første reaktioner på forslaget fra bl.a. DSE var, at det var en genvej til flere nedskæringer på skolerne, og at det ville medføre forringelser. Det er derimod på tide, at vi ændrer syn på folkeskolerne og deres ledelse. Vi bør i stedet begynde at udvise tillid til, at skolerne forsøger at undervise eleverne på den bedst mulige måde. Selvom det offentlige i høj grad har vist sig ikke at være pålidelig inden for økonomistyring, bør regeringen og byrådene på sigt arbejde for at øge kompetencerne blandt lederne på folkeskolerne. Den vej igennem kan vi sikre et højere niveau af tillid til den ledelse, der bliver ført på skolerne.

Forslaget er samtidig et skridt i den rigtige retning for mere selvbestemmelse på hver enkel institution. Ved at give skolerne mulighed for mere differentiable undervisningsmetoder sikrer vi at skolerne kan tilpasse undervisningen bedst mulig til deres elever.

Det er derimod forventeligt og sørgeligt, at Socialdemokratiet allerede har skudt forslaget ned, inden vi har haft mulighed for at undersøge virkning til bunds. Socialdemokratiet er bange for, at man taber mange svage elever, som har det bedst i stabile klassemiljøer. Det er klart, at en stamklasse kan være med til at sikre, at de svageste elever føler stabilitet igennem skolegangen, men man bør derimod tænke i nye baner. Det ville være naturligt at sikre en vekselvirkning mellem stamklasser, sammenlagt og opdelt undervisning. På den måde tager vi både højde for stabiliteten til de svageste elever, men samtidig giver vi også mulighed for, at de stærkeste elever bliver bedre.

Folkeskolen er efterhånden overmoden til en gennemgribende reform, som skal være med til at sikre, at vi uddanner til fremtiden. Det er på tide, at man dropper Ritt Bjerregaard mentaliteten om, at hvad én ikke kan lære skal ingen lære. Folkeskolen bliver nødt til at omdanne sig til mere individuelle undervisningsformer. Differentieret undervisning og undervisning i hold af forskellige størrelser er to måder, hvorpå man både støtter de svageste og stærkeste elever.

Hvis Danmark ønsker en folkeskole i verdensklasse, betyder det samtidig, at der er brug for politisk vilje tværs over spektrummet til at turde ændre på nogle fundamentale ting i folkeskolen. Selvom Venstre, i form af Lars Løkke Rasmussen, har været ude og forberede folketinget på en gennemgribende reform af folkeskolen, bliver det spændene at se, hvor meget Venstre reelt vil turde ændre på.

Tina Nedergaard efterlader ikke store håb efter hendes indlæg i Liberalt Overblik nr. 3 2010, hvor hun kun efterlyser offentliggørelse af test og at eleverne trives i skolen. Vi kan kun håbe på, at Venstre tør tage teten og gå først i kampen for en mere fri og individuel folkeskole. Det bliver spændene at følge forhandlingerne til efteråret om folkeskolens fremtid.

 Skrevet af Chris Holst Preuss, Uddannelsesordfører