Så er det endelig tid til Summercamp igen!

Så er det endelig tid til Summercamp igen!
Af Mikkel Kristiansen Offenliggjort 23 juli, 2010
Nu er tiden endelig kommet til at VU igen afholder Summercamp. Vi gentager succesen fra sidste år og afholder campen på Gadsbølle skole ved Vissenbjerg på Fyn, fra fredag d.13. til søndag d.15. august.
Weekenden vil være præget af fede aktiviteter, udbytterige workshops og så selvfølgelig en masse fest.
Fredag starter vi med at genoptage VU’s gamle tradition med en fodboldturnering, hvor hold fra hele landet kan dyste om titlen som VU’s Bedste Fodboldhold 2010. Hvis man ikke deltager i fodboldturneringen og hvis man ikke vil komme og heppe, kan man vælge først at komme kl.17, hvor selve campen begynder. Herefter går aftenen ud at være sociale, hjulpet godt på vej af diverse aktiviteter.
Lørdag vil være præget af en præsentation af VU’s skolestartskampagne og en lang række workshops, som I kan deltage på (heriblandt debattørworkshop, resolutionsskrivnings-workshop og kampagneworkshop). Lørdagen sluttes af med et brag en fest, hvor der vil være god mad, rigeligt med alkohol og fest til langt ud på natten.
Søndag vil stå på tømmermændspleje, hvor der vil være brunch og et mindre løb, hvor man skal ud i det gode vejr og kæmpe mod de andre deltagere ved en række forskellige poster.
Det hele får du for den lille pris af 250 kr., så skynd dig ind på VU’s webshop og få tilmeldt dig.
Når du har tilmeldt dig vil du få et deltagermateriale med mange flere detaljer omkring kurset ca. en uges tid før det finder sted.
Hvis I ønsker at tilmelde et hold til fodboldturneringen skal dette meldes på mikkelk@vu.dk senest d.9. august kl.12. Der er tale om 7-mands hold, og der spilles efter almindelige regler (dog tæller pigemål dobbelt og der spilles ikke med offside).
Fredag:
14.00 – 17.00 Fodboldturnering
17.00 – 18.00 Velkomst
18.00 – 19.00 Aftensmad
19.00 – 03.00 Fest
Lørdag:
08.00 – 09.00 Morgenmad
09.00 – 09.30 Præsentation af skolestartskampagnen
09.30 – 12.30 Workshops
12.30 – 13.30 Frokost
13.30 – 14.30 Fælles oplæg
14.30 – 17.30 Workshops
17.30 – 19.00 Fri leg og omklædning til aftenfest
19.00 – ?? Aftenfest
Søndag:
09.30 – 10.30 Brunch
10.30 – 11.00 Pakning
11.00 – 13.30 Løb
13.30 – 14.30 Fælles rengøring
14.30 – 15.00 Farvel, samt uddeling af præmie

Kommentarer

    VU’s Summercamp 2010 :: VU Viborg skrev en kommentar tirsdag, 10. aug 2010 kl. 01:06 

    [...] mere om det spændende program på VU’s hjemmeside og tilmeld dig på webshoppen. Se, hvem der ellers kommer og slut dig til den voksende skare på [...]


eller udfyld dine kontaktoplysninger: