Danmark sakker bagud

Danmark sakker bagud
Af Chris H. Preuss Offenliggjort 6 september, 2010

Danmark er med stor sikkerhed ved at sakke bagud i kapløbet om at bibeholde højtuddannet arbejdskraft. Tidligere på sommeren kunne epn.dk(05.07.10) berette om, at kun 50 ud af 3.000 højtudannede udlændinge valgte at forlænge deres arbejde i Danmark, efter deres forskerordning ophørte. Forskerordningen tilbyder forskere at betale 31 % i skat de første 3 år, hvorefter skatten stiger til 38,36 %, MEN samtidigt skal de betale differencen mellem de 31 % og 38,36 % fra de sidste 3 år. Det har medført et enormt frafald, som gør, at vi ikke kan bibeholde en position blandt de lande, der har størst vækst.

D. 4. august kunne berlingske.dk så berette om at antallet af kandidatuddannede, som vender tilbage til Danmark efter 4 år, er faldet markant. I 1997 var det 55 %, der vendte tilbage til Danmark, mens det i 2003 var 37 %. Selvom regeringen har sænket marginalskatten en del, kan man kun frygte, at denne udvikling er forsat lige siden 2003.

Danmark har altså store problemer med at lokke højtuddannet arbejdskraft til Danmark og få dem til at blive. Samtidigt har vi store problemer med at få de kandidater, der er uddannet i Danmark til at vende tilbage.

Dansk Erhverv er allerede kommet med en række forslag til, hvordan vi sikrer, at vi vender udviklingen. Den røde tråd i alle forslag er, at det skal være billigere at bo og arbejde i Danmark samt, at det skal være lettere. Derfor har DA foreslået, at man skal give et beskæftigelsesfradrag til udenlandske kandidater, der får job i Danmark, samt flere stipendier til de uddannelser erhvervslivet efterspørger. Derudover skal ingen kandidat betale mere end 50 % i marginalskat samt, at færdiguddannede skal have et green card med deres eksamensbevis.

Det grundlæggende problem i debatten i Danmark afspejles meget godt i kommentaren fra Socialistisk folkepartis universitetsordfører Jonas Dahl:” Jeg tror ikke på, at det vil gøre nogen forskel, hvis man forestillede sig, at marginalskatten blev sænket med for eksempel fem point. Vi skal i stedet for være bedre til at fortælle, hvad man faktisk får for skatten i Danmark – gratis uddannelse og gratis sundhedsvæsen. Det har Dansk Erhverv vel ikke tænkt sig at fjerne”. Netop her ses essensen af, at venstrefløjen ikke har forstået alvoren af vores høje skattetryk.

Vi kommer i 2019 til at mangle 105.000 højtudannede mennesker, som skal være med til at øge væksten i det private og sørge for, at vi igen kan blive blandt de rigeste lande i verdenen. Det er vigtigt, at vi ikke undervurderer effekten af at have et højt skattetryk. Det er på tide, at regeringen gør en reel indsats for at sikre velstand i Danmark, inden det er for sent. Indsatsen har indtil videre ikke været omfattende nok, men vi kan kun frygte, hvad venstrefløjen har af planer udover pant-løsninger og andet skidt.

Det er essentielt, at vi sikrer vilkår for de studerende, der gør, at de har lyst til at blive i Danmark, når de er færdiguddannede. Deres uddannelser er, hvad vi skal leve af i fremtiden.

Skrevet af Uddannelsesordfører Chris Holst Preuss


Kommentarer

    Toft skrev en kommentar onsdag, 8. sep 2010 kl. 11:39 

    “Det er essentielt, at vi sikrer vilkår for de studerende, der gør, at de har lyst til at blive i Danmark, når de er færdiguddannede. Deres uddannelser er, hvad vi skal leve af i fremtiden.”

    Er det ikke en fejl? Du har jo netop beskrevet, at du synes det er problematisk, at folk forlader landet, når forskerordningen ophører. I så fald må du jo mene, at problemet er, at vilkårene for arbejdsmarkedet ikke er tilpas fordelagtige til, at de udenlandske studerende vil blive i Danmark.

    Mikael Olai Milhøj skrev en kommentar onsdag, 8. sep 2010 kl. 12:34 

    Fin nok artikel, men der er nogle ting, jeg ikke forstår. “Vi kommer til at mangle”. Hvem er vi? Vi skal da lade indivder være individer. Hvis de har lyst til at være i udlandet, så må de bo i udlandet. Har de lyst til at blive hjemme, må de det. Individer træffer individuelle valg. “Vi” skal ikke leve af andres valg, men af vores egne valg. Derfor skal jeg leve af det, jeg gør af i fremtiden.

    Jeg håber, du kan se, at det du mener sikkert er cool ud fra en utilitaristisk tankegang, men det er ret kollektivistisk at tænke folk som en del af en enhed.

    Isak Krab Koed skrev en kommentar onsdag, 8. sep 2010 kl. 22:39 

    @Milhøj: Det er naturligvis sandt, at man især lever af egen og ikke andres indsats, men i det omfang, vi til stadighed i praksis organiserer os i samfund, er det fantasteri, hvis man ikke forholder sig til samfundet som en helhed i den politiske debat.

    Denne tilgang betyder ikke, at vi fratager individerne deres frie valg. Det, Chris gør, er sådan set blot at skitsere nogle elementer i en samfundsmodel, der giver mere frihed (læs: lavere skat og mindre bureaukrati) til det enkelte individ – og DERIGENNEM en mere fordelagtig situation for os alle.

    For en liberalist hænger individ- og samfundsperspektivet på politik jo netop sammen, idet liberalismens kerne er troen på, at friere rammer og mindre statslig intervention i sig selv fører til, at de gunstigste og mest efficiente valg træffes, både for samfundet og individets vedkommende.

    Mikael Olai Milhøj skrev en kommentar torsdag, 9. sep 2010 kl. 10:32 

    @Isak

    Det er da ikke en fantasi, men handler om, hvordan man anskuer mennesker. Anskuer vi mennesker som et kollektivt, eller anskuer vi mennesker som enkelte individer. Jeg betragter dem som det sidste, så jeg anerkender ikke begreber som “vi skal leve af”.

    Chris anskuer ønsket om frihed på en forkert måde – nemlig at det skaber mere velstand til OS. Det handler om, at man skal skabe mere velstand (eller faktisk er det også forkert, der bør stå mere frihed) til den enkelte. JEg nægter simpelthen, at jeg skal være en del af en eller anden arbitrær gruppe.

    Sidstnævnte er en positiv konsekvens, men lad os antage, at samfundet blev fattigere af, at man valgte en liberalistisk model. Hvaså? Det er et scenarium, som alt for få i VU har overvejet.


eller udfyld dine kontaktoplysninger: