Udvalget for kultur, ideologi og religion laver denne artikelserie, for at sætte fokus på bare nogle af de områder, hvor systemet på uretfærdig vis frarøver og indskrænker menneskets frihed. Dette er den første artikel i serien ”Dét, der frarøver os friheden”.

Som udgangspunkt er mennesket født frit. Den frihed, som mennesket besidder fra livets start, bliver i nutidens samfund hurtigt indskrænket og frarøvet ved lov, regel, norm og tradition. Dette system af love, regler, normer og traditioner omklamrer ethvert individ fra første minut af dets liv, og da individet er opvokset med systemet som en del af livet, bider det ikke mærke i, når systemet udvides, og i højere grad frarøver individets frihed, eller når det bruger ordet ”plejer” som undskyldning for at fastholde systemets tilstand og love.

I et gammelt land som Danmark findes der mange traditioner for, hvordan et liv leves, og hvordan et samfund styres. Disse traditioner er som regel udsprunget fra gamle normer, og med tiden har det nogle gange været nødvendigt at gøre en tradition til en lov. Dette har ført til en stor og omklamrende stat, der fastlåser individet, men også samfundets egen udvikling.  Tag for eksempel lukkeloven som udspringer af den kristne guds helligelse af søndagen, da det for ham var en hviledag. I gamle dage arbejdede man ikke på denne dag, men man kan spørge sig selv, hvorfor butikker i dag ikke må holde åbent alle søndage på et år? Endvidere kan man undre sig over, hvorfor butikker netop skal holde lukket på alle helligdage som juleaften, påske- og pinsedage, når ikke hele Danmarks befolkning er kristne. Naturligvis er det ikke tilfældet for danskerne, hvorfor en lukkelov baseret på kristne traditioner heller ikke er logisk eller retfærdigt i et moderne samfund, hverken konkurrencemæssigt set – eller set med henblik på religionsfriheden.

I det hele taget er der ikke meget religionsfrihed over et samfund, hvor en kirke hører under staten. Argumentet for ikke at adskille kirken fra staten kan være, at man værner om kulturarven, at kirken hører til den danske kultur. I virkeligheden er disse argumenter kun en undskyldning for at bibeholde den historiske tradition, og i et sådan tilfælde har man sat traditioner over frihed. Et andet eksempel hvor samme argumenter går igen, er ved afskaffelse af kongehuset. Som det er nu, har man frataget kongehuset al reel magt, men alligevel beholder man institutionen. Samme institution skaber en uretfærdig ulighed i samfundet, hvor samme princip som var gældende under enevælden, er gældende i dag: ganske få mennesker er født ind i særstatus. Igen har man på ulogisk vis forhindret udvikling i samfundet, hvor historiske traditioner dannede grundlaget.

Vi lever i dag i et traditionsfyldt land, hvor vi hver dag agerer ud fra den norm og de traditioner, som dominerer i vores samfund. Det vi gør, tænker vi ikke videre over, for det er sådan, vi plejer at gøre. Jo mere vi ”plejer at gøre”, jo større er systemet, des færre tilvalg har vi, og vores frihed som individ er gradvist indskrænket.

For at mindske systemet og give friheden tilbage til individet må individet selv tænke over hvert eneste skridt, det tager og spørge sig selv, hvorfor det tager netop dette skridt. Er det, fordi det plejer at være sådan, eller er det fordi, det virkelig selv ønsker at tage skridtet.

I Danmark siger vi ofte, at Plejer er død, når vi gør noget nyt og uvant, men faktum er, at ”plejer” aldrig har levet mere end nu.

 Skrevet af Ann Christina Pedersen, ordfører for udvalget Kultur, ideologi og religion.