Ministeren har misforstået regeringens politik

Ministeren har misforstået regeringens politik
Af Jakob Engel-Schmidt Offenliggjort 2 september, 2010

Når skatteminister Troels Lund Poulsen i bombastiske udmeldinger slår fast at der hverken kommer skattelettelser nu eller i fremtiden, ”så har han misforstået regeringens politik”. Så kontakt er udmeldingen fra Venstres Ungdom, hvor Landsformand Jakob Engel-Schmidt ”tager afstand fra skatteministerens udtalelser og opfordrer ham kraftigt til at tage trække dem tilbage”.

Jakob Engel Schmidt uddyber:

”Det har altid været en borgerlig mærkesag, at sænke skatten så skatteyderne får mulighed for at beholde flere af deres hårdt optjente penge. Derfor skær det i ørene, når skatteministeren kommer med en så uigennemtænkt udtalelse. Selvfølgelig skal regeringen løbende sænke skatten. Troels Lund Poulsen skal jo huske på, at han er skatteminister i en borgerlig regering og ikke er Socialdemokrat”

Han fortsætter:

”Selvom regering har sænket skatten, har Danmark stadig verdens højeste skattetryk. Tilmed har regeringen ved den seneste skattereform gennemført en tåbelig iværksætterskat, som gør livet surt for nye vækstvirksomheder. Regeringen har altså ikke imponeret på områder, og lader meget tilbage at ønske” 

Han slutter:

”Jeg er sikker på, at Troels Lund Poulsen vågner op fra sit politiske black out og indser, at skatten selvfølgelig skal være lavere. Konkret synes jeg, at ministeren skal arbejde målrettet for at afskaffe topskatten og dermed gøre det mere attraktivt for dygtige udlændige at arbejde i Danmark”.

Kontakt Landsformand for Venstres Ungdom, Jakob Engel-Schmidt, på tlf. 40 40 51 51,  js@vu.dk for yderligere kommentarer.


Kommentarer


eller udfyld dine kontaktoplysninger: