Slipper Venstrefløjen for let?

Slipper Venstrefløjen for let?
Af Martin Bech Offenliggjort 19 oktober, 2010

Det er selvfølgelig beklageligt at dansk politik, i længere tid, har været præget af mere eller mindre ligegyldige personsager. Det ville være langt mere klædeligt hvis mediebilledet var lidt mere fyldt med den politiske journalistiks kerne, nemlig politik. Den seneste sag om Ole Sohns lumske fortid i DKP er dog meget kendetegnende for hvordan politikere, som trækkes igennem pressens vridemaskine, slipper igennem de forskellige afsløringssager.

Socialdemokratiets formand, Helle Thorning Schmidt, er nu sluppet igennem sin skattesag relativt pænt, efter længere tid i den føromtalte vridemaskine. Derimod er de konservatives Lene Espersen sluppet knap så elegant igennem sin feriesag og sagen om hendes misvisende svar til folketinget i forbindelse med afregning med privathospitalerne. Om det er fordi, den ene sag er værre end den anden, vil jeg lade være op til læseren at vurdere – men faktum er, at Lene Espersen har haft sværere ved at komme af med sine sager, end Helle Thorning Schmidt – og det er på trods af, at man jo ud fra Helle Thornings skattesag må konkludere, at Helle Thorning Schmidt enten er en løgnagtig skattespekulant eller en uforsigtig sjuskedorte – Helle Thorning erklærer selv, med andre vendinger, at der er tale om det sidste, og det må man jo så gå ud fra.

I forhold til den verserende sag med Ole Sohns fortid i DKP og hans tidligere nære forhold til DDR og Sovjetunionen, er der ingen tvivl om at Ole Sohn får en mild behandling i forhold til, hvad en højrefløjspolitiker ville have fået. Det står selvfølgelig for min egen indtægt – men hvis en politiker fra et borgerligt parti var tidligere nazist, og havde sympatiseret med den nazistiske ideologi, og ligefrem havde skrevet hyldestbreve til nazistiske eller fascistiske regimer, vil jeg hævde, at det havde udløst et ramaskrig som uundgåeligt havde betydet enden på den pågældende politikers karriere – i et sådant tilfælde havde det ikke været nok, bare at tilkendegive at man i dag er blevet klogere, og ikke længere sympatiserer med totalitarisme. Spørgsmålet er, om det er venstrefløjen, der bliver behandlet for mildt i mediebilledet, eller om det er højrefløjen der bliver behandlet for hårdt. Jeg tror ikke, at man kan påstå at fordelingen er lige.


Kommentarer

    Emma Holst skrev en kommentar onsdag, 20. okt 2010 kl. 11:44 

    Super artikel. Du har meget ret. Venstrefløjen slipper helt klart nemmere ud af problemerne. Er det så fordi de har pressen på deres side, eller fordi de ikke er lige så interessante som højrefløjen der sidder på magten.
    Angående Ole Sohn, så er det skræmmende, at folk ikke kan se, hvad det er han åbenlyst har støttet. Men det var ikke fordi folk ikke vidste, at han er/var kommunist, folk synes bare ikke kommunisme er farlig. De kender ikke historien bag det. Bare man i folkeskolen blev undervist i, hvilken betydning kommunismen har haft..

    Pernille Vandborg skrev en kommentar mandag, 25. okt 2010 kl. 11:47 

    Man kan jo altid blot sige, at det var en “svipser”, en “ubeklagelig fejl” eller andre lignende ting..

    Emma Holst skrev en kommentar mandag, 25. okt 2010 kl. 14:26 

    En “sjusket fejl” mener du vel ;-)

    Pernille Vandborg skrev en kommentar mandag, 25. okt 2010 kl. 17:05 

    Du har så evig ret, Frk. Holst :)

    Lars skrev en kommentar mandag, 8. nov 2010 kl. 12:32 

    Kunne det tænkes at det er fordi Lene bl.a sidder i regering???
    Der vil, og bør vel også altid være mere fokus på dem der sidder med magten, end dem der gerne vil havde den! I en virksomhed bliver det jo heller ikke slået ligeså stort op, hvis en ansat bliver taget i tyveri, som hvis direktøren bliver taget i tyveri.
    Desuden, ER regeringen også sluppet let! Alle de sager om pamperi og andre ting der har været i regeringen i de sidste knap 10 år. Dem er de sgu sluppet heldigt igennem. Så at sige, at venstre fløjen er sluppet lettere, er jo klynk.
    Helles skattesag. Dum sag, som bl.a Peter Christensen og Jacob Engel schmidt var med til at kører op. Nu er der jo så foretaget en undersøgelse af skat (Det er jo mere end regeringen ønsker i Deres pampersager) og damen er blevet frikendt.

    Pernille Vandborg skrev en kommentar mandag, 8. nov 2010 kl. 15:10 

    @Lars: Umiddelbart synes jeg ikke, at sagen blev kørt for stort op – Helle Thorning havde lavet en sjusket fejl – og det må bare ikke ske.
    Og frikendt? – hun har fremlagt to linjer af en 8 siders lang redegørelse fra SKAT.. Ved ikke hvor meget hun har lagt på bordet der..

    Desuden kan man sige, at Venstrefløjen også kører personsager op til et niveau, hvor de ikke høre hjemme, så det er med at feje for egen dør inden man anklager PC og JES for at gå for kraftigt til værks..

    Lars skrev en kommentar tirsdag, 9. nov 2010 kl. 13:18 

    Skat har jo ligesom meddelt frikendt hende. Hun har fremlagt to linjer, ja og?? Hvad hendes mand og hende betaler af skat, er vel Deres private sag, så længe de ikke har gjort noget ulovligt. Hvilket skat jo har konkluderet de ikke har.
    Og det er sjovt, at du nævner sjuske fejl. Har du prøvet at kigge lidt på hvor mange sjuske fejl den nuværende regering har lavet???
    Se problemet, er jo der åbenbart ikke er så synderligt meget at komme efter på nuværende tidspunkt hos oppositionen (det skal sikkert nok komme når de kommer i regering), og man havde virkelig håbet på at der var en sag med Helle, fra regeringens side så man kunne flytte fokus fra egne fejl. Skat har så nu konkluderet der intet ulovligt er sket, hvilket jo nok ærger.
    Pernille, HVORFOR er det den nuværende regering ikke ønsker at undersøge noget om dem selv?? Helle tog en undersøgelse. Men det er der jo ikke nogen i den nuværende regering der tør! HVORFOR??? Hvis der ikke er noget at komme efter, så kan det jo ikke genere det bliver undersøgt. Tror ikke det er nødvendigt at begynde at nævne sager, for jeg tror at du ligeså godt kender dem, som jeg gør.

    Selvfølgelig kører venstrefløjen (hvis man efterhånden kan snakke om venstrefløj mere) kørt personsager. Det har jeg heller ikke sagt de ikke har. Men jeg gentager gerne; at det er klart der altid er mere fokus på dem der sidder på magten, end dem der ikke gør.


eller udfyld dine kontaktoplysninger: