Værnepligten i en ny tid
Kritikere af værnepligten fremhæver ofte, at den bygger på forældede præmisser. Værnepligten, hviskes der i krogene, er fra dengang, hvor der var fædrelandskærlighed til, dengang, hvor soldaterne var ‘vores drenge’ – en rolle, fodboldlandsholdet synes at have overtaget? Giver det i et kulturelt, etnisk og socialt heterogent land som det moderne Danmark overhovedet mening at forudsætte den enkelte borgers lyst og evne til i kærlighed og stolthed at værne om sit land, spørger de.
Andre påpeger værnepligtens forældede karakter hvad angår rent kønspolitiske træk ved fænomenet. Hvordan forsvares det i et kønsligt ligestillet land at opretholde en værnepligtsordning, hvori kun mænd er obligatoriske deltagere. Er det ikke, lyder det, udtryk for en arkaisk opfattelse af kvindens rolle i samfundet?
Spørger man undertegnede, har begge kritikpunkter på sin vis fat i noget af det rigtige. Der er noget gammeldags over værnepligten: tanken om de unge, danske mænd, blomsten af Danmarks ungdom, der marcherer og gør honnør på land og vej for Gud, konge og fædreland, mens deres underskønne forlovede venter derhjemme. Begge dele er gode grunde til at afskaffe værnepligten, sådan som Venstres Ungdom ønsker det. Det mest problematiske er dog i min optik hverken det faktum, at kun mænd indkaldes til session, eller at det at værne om sit land i nogens ører sikkert klinger en kende hult.
Det mest problematiske er selve forståelsen, ja, tolkningen af begrebet værnepligt. I dag findes kun én autoriseret og korrekt måde at udføre sin pligt og værne om samfundet, være samfundets værn, nemlig at blive rekrut, lade sig indskrive i militærets rækker, gå på øvelser og sove i køjeseng på kasernen. Jovist, man kan aftjene sin værnepligt som bibliotekar, pædagogmedhjælper, kustodevikar og meget andet godt – men man må i så tilfælde finde sig i betegnelsen militærnægter, et udtryk, der klinger fælt i retning af Holocaustbenægter, klimafornægter og så videre i samme gænge.
Der knytter sig med andre ord en lingvistisk implicit despekt til den del af den danske ungdom, der helst er fri for at stå ret og præsentere gevær. De nægter militæret – og, synes tanken at være, nægter at værne om det samfund, de er en del af. Det synes mig at være en mærkværdig holdning, idet alternativet til at sætte fire måneder i sit liv af til militærtjeneste for langt de flestes vedkommende ikke er at lægge sig på sofaen og leve det fede driverliv.
Tværtimod kan der være tale om, at de unge siger nej til lovende jobmuligheder, videreuddannelse eller må skrinlægge andre personlige ambitioner for at trække i trøjen og tjene deres land. Som nyuddannet akademiker kan man i den nuværende udformning af værnepligtsordningen tvinges til at stå i et bibliotek til lav løn i fire måneder i en situation, hvor mulighederne for mere givtige og fremtidsorienterede ansættelser ellers i allerhøjeste grad foreligger.
Det må man ofre for fællesskabets skyld, høres det ofte. Men hvad er egentlig fællesskabets interesse? Er fællesskabets interesse at låse veluddannede og ambitiøse samfundsborgere fast i enten militærtjeneste eller lavtlønnet undskyld jeg skulker-arbejde i fire måneder? Eller er det tværtimod at lade selvsamme unge afgøre med sig selv, om de vil satse på en karriere i Forsvaret, eller om de hellere vil bruge deres tid på noget, de brænder mere for/er bedre kvalificeret til/som passer bedre ind i deres planer for fremtiden i det hele taget?
Vil en nyuddannet cand.mag. ikke tjene samfundet mere optimalt ved at blive gymnasielærer straks end ved at gøre honnør i Forsvaret i fire måneder først, når det i virkeligheden mest af alt er lærergerningen, han ser for sit indre øje? Med andre ord: tjener enhver borger ikke samfundet ved netop at gøre det, han er bedst til – efter bedste evne?
I så tilfælde er der brug for en ny forståelse af værnepligten. At værne om sit samfund er ikke kun at skyde til måls og marchere i takt. At værne om sit samfund er også at rette stile til den lyse morgen. At vække fru Hansen på plejehjemmet ved morgengry og give hende et varmt bad, før børnebørnene kommer. At bringe posten ud i regn og slud. At hjælpe den gamle dame over gaden og holde døren for et travlt forældrepar, når de kommer rendende med seks Netto-poser og snottede børn i hælene. At smile til sin sidemand i bussen på vej hjem.
Med den erkendelse i baghovedet må vi foretage os to ting. Først må vi afskaffe værnepligten, som den er nu. Forsvaret udfører en række vigtige opgaver, såvel nationalt som internationalt, og disse opgaver må ikke undervurderes. Netop derfor bør Forsvaret ikke tvinge mennesker, hvis evne og interesse ligger et helt andet sted, til at tage del i arbejdet. Det bør forbeholdes dem, der både kan og vil af egen fri vilje. At det sagtens kan fungere på frivillig basis, ved vi fra mange andre lande, hvor det har gjort det i umindelige tider. USA, for bare at nævne et enkelt eksempel.
Dernæst må vi indføre den igen for både mænd og kvinder, uden frinumre og mulighed for fritagelse ved lægeerklæring om fysisk uegnethed, for alle kan værne om deres land, hertil er ingen uegnet. Alle kan overholde loven, gå på arbejde og behandle deres medmennesker med respekt og omsorgsfuldhed. Alle kan tjene samfundet på hver deres måde – ved at gøre det, netop de gør bedst.
Af Isak Krab Koed, VU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske ordfører
Christian skrev en kommentar onsdag, 10. nov 2010 kl. 10:07
Fuldstændig enig! :)
Svend Erik skrev en kommentar onsdag, 10. nov 2010 kl. 23:13
Værnepligten har sikret at forsvaret er et spejlbillede af det samfund som omgiver det. Vi har undgået af vores millitær er blevet en isoleret institution som i mange andre lande.
Værnepligten er god og burde udvides. Det er rigtig godt at vi har et segment i befolkningen som har kendskab til våbenbrug.
Derudover er værnepligten symbolsk og viser at der er en vilje i dette land til at forsvare sig selv.
Værnepligten er en del af vor selvopfattelse og kultur.
Martin Jensen skrev en kommentar lørdag, 13. nov 2010 kl. 15:29
hmmm… du spørger om det er forkert at mænd har værnepligt og kvinder ikk har? hvis man ser objektivt på det – nej. men vi må acceptere at mænd er fysisk stærkere end kvinder, og af de 18 piger der er i min klasse, kan jeg se til idræt at kun 3-5 ville kunne klare basiskravene for militæret. desuden, er 4 måneder af dit liv ikke specielt meget, og på de 4 måneder ville du blive modnet betydeligt og fysisk og psykisk bedre egnet til at håndtere opgaver stressede situationer, altså grundlæggende færdigheder som der vil blive brug for på din videregående uddannelse eller fremtidige arbejdsplads.
Fjern værnepligten? det kunne man da egentlig godt, det er i øjeblikket så mange der søger frivilligt ind i militæret at der ikk er brug for værnepligten, men at fjerne den helt er måske ikk valget at træffe, men at sætte den på standby, indtil at der er brug for den, kunne være en oplagt mulighed.
Christian Brøns skrev en kommentar tirsdag, 16. nov 2010 kl. 20:56
Ganske god artikel. Dog er det ærgerligt, at du snakker om at tjene samfundet? Det handler vel i bund og grund om at tjene sig selv…
Isak Krab Koed skrev en kommentar onsdag, 17. nov 2010 kl. 19:06
@Svend Erik: Hvorfor er det nødvendigt, at militæret er et spejlbillede af det samfund, vi lever i? Bør det ikke være underordnet i forhold til at sikre et professionelt og effektivt militær?
@Martin Jensen: Hvorfor kun suspendere værnepligten midlertidigt, hvis der ikke er brug for den? I mine øjne er det mest oplagt at afskaffe love og institutioner, der ikke er brug for – at suspendere dem er dog bedre end ingenting.
@Christian Brøns: Om livet handler om at tjene sig én selv eller andre, er vel et personligt valg, man må træffe. Heldigvis er det sådan, at når mennesker er frie til at gøre, som de finder det bedst, ender de ofte med at gøre noget, der ikke bare er godt for dem selv, men også for samfundet i dets helhed.
Andreas Broby skrev en kommentar fredag, 19. nov 2010 kl. 21:54
Jeg kan ikke forstå, at du først argumenter for at værnepligten er gammeldags og skal afskaffes, for så at bruge det klassiske argument med at en afskaffelse vil føre til et mere effektivt og professionelt militær.
Det vil ingen indflydelse have på forsvarets effektivitet og ydelser på fronten om værnepligten er der eller ej, da de soldater, der i dag bliver udstationeret er frivillige og professionelle soldater, der har valgt at arbejde i det danske forsvar, præcis ligesom folk, der har valgt at arbejde på et kontor eller på en benzintank. Tanken om at sende værnepligtige i kamp er decideret udfaset.
Men jeg vil bakke Svend Erik op i, at værnepligten fører til et mere dynamisk militær, der går hånd i hånd med folket i stedet for at fungere som en isoleret dræbermaskine og autoritet. Det skaber også tillid.
Isak Krab Koed skrev en kommentar mandag, 20. dec 2010 kl. 23:59
@Andreas Broby: Deri har du fuldstændig ret – men netop når værnepligten ikke længere er grundlaget for vores militære indsats, øger det i min optik militærets effektivitet at afskaffe ordningen. Ikke effektiviteten ved fronten, som vil være uberørt, men omkostningseffektiviteten for militæret som helhed.
Min oprindelige formulering var nok en smule ulden.
Jeg har ikke set undersøgelser, der peger på, at værnepligt øger tilliden til militæret – men har omvendt heller ikke set undersøgelser, der peger på det modsatte.
Peter Simon Christensen skrev en kommentar tirsdag, 21. dec 2010 kl. 12:55
Velartikuleret, men jeg er dog helt uenig i man skal fjerne den og så indføre den igen. At være i hæren er jo ens eget personlige valg.
Maja Krista Pasieczny skrev en kommentar tirsdag, 4. jan 2011 kl. 13:49
Fin artikel med stof til eftertanke.
Nu er jeg selv af den opfattelse at jeg mener alle piger/drenge, mænd/kvinder kun har godt af at “hoppe i trøjen” i 4 mdr. Hvem har ikke godt af at blive råbt lidt af og lære lidt god gammeldags disciplin?
Men jeg er meget splittet. Det at gøre det “frivlligt”, vil også betyde at mange der er “tvunget” ud i værnepligt, som faktisk viser sig at ha fået en super fed oplevelse ud af det, vil gå glip af dette.. Og det syns jeg er en stor skam!
Men frivilligt skal det jo være, for både mænd/kvinder. Det ville nok også ændre en hel del sammenholdet og optimismen bla de “værnepligtige”, da de selvsagt jo er der fordi de har ønsket det.
Isak Krab Koed skrev en kommentar tirsdag, 4. jan 2011 kl. 15:26
@Peter Simon Christensen: Når jeg taler om, at man først skal afskaffe værnepligten og herefter genindføre den, er genindførslen en metafor for, at man er pligtig til at tjene sit land – og det gør man som skrevet står efter min overbevisning bedst ved at lade “Alle [...] tjene samfundet på hver deres måde – ved at gøre det, netop de gør bedst.” Og hvis man ikke er motiveret til at blive værnepligtig, er det klart ikke det, man gør bedst og derfor heller ikke det, man vælger.
Tanken bag argumentet er den klassiske liberale indsigt, at individet gør mest nytte (og dermed som en bieffekt igennem markedsmekanismer osv. tjener sit lands velstand bedst), når det har mulighed for frit at vælge, hvormed det ønsker at beskæftige sig.
@Maja Krista Pasieczny: Det er muligt, at du har ret, men prøv at forestille dig en analog situation: “Det at det er frivilligt, om man vil ryge, betyder, at mange, som faktisk ville få det bedre af at lade være, går glip af denne livsforbedring – og det synes vi er en stor skam, så lad os da gøre ikke-rygning pligtigt/forbyde rygning!”
Det er helt åbenlyst en glidebane i forhold til liberale principper om individets frie vilje at argumentere sådan.