Tirsdag (d. 26/10-10) lancerede De Økonomiske Vismænd deres nye rapport om den danske økonomi.
En rapport som havde ekstra mange interessante punkter inddraget netop denne gang. Foruden at kræve nye tiltag mod kommunernes budgetoverskridelser og opråb efter reformer på efterlønnen, så kommenterede vismændene også hvad en stigning i arbejdstiden ville have af konsekvenser. Netop et forslag som netop Socialdemokraterne og Socialistisk Folkepart har brugt som finansiering af deres store økonomiske plan Fair Løsning, hvor de vil hæve arbejdstiden fra 37 til 38 timer om ugen.
Fyringer i den offentlige sektor
Ved en stigning i arbejdstidens så vil det altså sige, at der er mange ansatte, som pludselig bliver unødvendige på grund af den stigende arbejdstid.
Det vil uomtvisteligt betyde, at der ved en stigning i arbejdstiden, skal ske fyringer i mange stedet herunder den offentlige sektor. Her vil hver 37. skolelærer, hver 37. pædagog osv. skulle fyres ved en stigning i arbejdstiden.
Hvis man kender Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti godt nok, så forventes det, at det i sig selv bliver svært at komme igennem.
Sænkning af skatte vejen frem
Hvis der skulle ske en stigning i arbejdstiden, så foreslår De Økonomiske Vismænd, at man dropper at gøre det igennem overenskomsterne. I stedet foreslås det, at man sænker marginalskatten på arbejde, så man som dansker frivilligt tager initiativ til at arbejde mere.
Det er af stor nødvendighed, at Danmark fremadrettet går fokuseret efter sænkning af marginalskatten, så vi sammen med en stigende lyst til at arbejde ekstra, ligeledes får incitamentet til at tage en videregående uddannelse tilbage i Danmark. Her kan vi efterhånden se os overhalet af mange andre lande. Blot 23 pct. af ansatte i den private sektor har en videregående uddannelse. Det bør i høj grad forbedres fremadrettet, så vi har mulighed for at komme tilbage på vækstsporet.
Denne rapport fra vismændene slår i stor stil fast, at det ikke er af tvang, men i stedet er af incitamenter økonomien skal drives fremadrettet. Det er ikke Socialdemokraterne og Socialistisk Folkepartis metode med at hæve arbejdstiden, som holder, men i stedet den liberale og VU’s metode, om at sænke marginalskatterne, der holder.
Skatte- og Finansordfører, Kristian Skriver Sørensen

Vismænd smadrer S+SF’s plan