Villy forlænger patienternes ventetid
”Min store drøm er, at det offentlige sundhedssystem om 10 år vil være lige så godt, at der ikke er et eneste privathospital tilbage i Danmark.” Udtaler Socialistisk Folkepartis formand Villy Søvndal til Ældre Sagens blad her i december.[1] Han vil forme fremtidens velfærdssamfund, hvor det offentlige udkonkurrerer det private, og dermed lukker alle private hospitaler indenfor en 10-års periode.
Personligt var jeg ved at få morgenjuicen galt i halsen – at lukke privathospitalerne! Personligt er min drøm, at det danske sundhedsvæsen er så godt om 10 år, at privathospitalerne har indtaget førerpositionen inden for kvalitet, behandling og forskning – er plads, som kun er ganske fair – set i lyset af mange undersøgelser, som viser at privathospitalerne yder bedre service for den enkelte borger.[2] Den enkelte operation har en pris, og disse penge skal den enkelte patient kunne tage med sig rundt i systemet – om man vælger at blive behandler i Frederikshavn eller Frederiksberg!
Da regeringen kom til magten for 9 år siden havde patienterne ikke noget valg – det var det offentlige system – og var der ventetid, måtte man bare stille sig op i køen. Ret kontroversielt indførte VK-regeringen behandlingsgaranti, som til at starte med var 2 måneder, og som i dag er helt nede på 4 uger! Lidt over 350.000 danskere har benyttet sig af dette tilbud, som har betydet, at de er kommet hurtigere igennem systemet og ud på den anden side – dvs. det koster mindre for staten, når befolkningen er rask og arbejdsdygtig. Det udvidede frie valg har givet bolden til borgerne, som selv kan ønske behandling på et privathospital. Her er det patienten, der er i centrum og ikke systemet!
Desuden kan man tage den økonomiske vinkel på – og se, hvilken konkurrence, som privathospitalerne yder til det offentlige sygehusvæsen i dag. Den institution der kan gøre det mest effektivt og billigt, er klart den bedste løsning! Med denne udmelding, som Villy Søvndal er kommet med, kan man drage tvivl, om han fortsat støtter det frie sygehusvalg og behandlingsgarantien. Konkurrencen gavner også skatteyderne, da de på sigt ville skulle komme til at betale mindre.
Man kan dog håbe, at Villy Søvndals udmelding udelukkende var et forkølet forsøg på at få lidt presse her op til december måned, da han ikke har den store opbakning bag sig – 64 % af de røde vælgere er glade for behandlingsgarantien og vil gerne/har benyttet sig af den. Desuden Brancheorganisationen for Privathospitaler og Klinikker(BPK) også utilfreds med udmeldingen og kalder Villy Søvndal en fjende for det danske sundhedssystem.
Skrevet af Pernille Vandborg – Social-, Sundheds- og Kommunalordfører
[1] http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2010/11/25/083230.htm
[2] http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/2010/02/12/de-private-er-forkaelede-m/index.xml

Jakob Engel-Schmidt skrev en kommentar tirsdag, 7. dec 2010 kl. 00:57
Glimrende artikel. I øvrigt er det bemærkelsesværdigt, at dette perspektiv ikke er kommet frem i debatten endnu…
Pernille Vandborg skrev en kommentar tirsdag, 7. dec 2010 kl. 12:07
Tak for responsen, Jakob.
Det er en alvorlig konsekvens for det danske sundhedssystem, hvis Villy kommer til magten.
Niels Pedersen skrev en kommentar tirsdag, 7. dec 2010 kl. 23:52
For nu lige at tage den økonomiske vinkel på:
http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/153766/privathospitaler_forgyldt_med_120_millioner.html
Selv rigsrevisionen har påpeget det problematiske i, at privathospitaler systematisk er blevet overbetalt med mellem 10 og 20 procent gennem 8 år. Er DET det bedste system? Hvis man trækker overbetalingen fra, ser privathospitalernes ovenfor højt besungne effektivitet lidt bleg ud.
Pernille Vandborg skrev en kommentar onsdag, 8. dec 2010 kl. 00:27
@Niels: Det er jo en yderst højaktuel artikel, og et ømtåeligt emne, som mange bruger på at rakke ned. I den artikel du henviser til, skriver den jo ikke direkte, at der har været en overbetaling, men konkluderer blot:
De seneste syv år har landets privathospitaler haft særdeles gode vilkår for at tjene penge, skriver Politiken fredag. Ifølge en analyse, som Dansk Sundhedsinstitut (DSI) har gennemført på Lægeforeningens initiativ, har privathospitalerne nydt godt af en overbetaling på mellem 10 og 20 procent for de omkring 200.000 patienter, de siden 2002 har behandlet på det offentliges regning.
I 2008 behandlede de private aktører patienter for 1,2 mia. kr. via det udvidede frie sygehusvalg. Hvis den betaling var 10 procent for høj, svarer overbetalingen i kolde kontanter til 120 mio. kr. Med 20 procent overbetaling er beløbet 240 mio. kr., skriver Politiken
Her ses hverken kritisk på hvilke operationer, hvor, hvorfor, hvor hurtigt osv. Man har blot konstateret, at der har været en overbetaling! Desuden er det ikke regeringens og dens ministrer der fastsætter den såkaldte DRG-takst, men det er en aftale imellem privathospitalerne og regionerne.
Hvis du har 2 minutter til at lytte på en sundhedsøkonom, vil jeg henvise dig til følgende link, hvor Kjeld Møller Pedersen kommer med nogle interessante synspunkter: http://politiken.dk/debat/analyse/ECE938777/afliv-myterne-om-privathospitaler/
Niels Pedersen skrev en kommentar onsdag, 8. dec 2010 kl. 11:33
“har (…) nydt godt af en overbetaling på mellem 10 og 20 procent for de omkring 200.000 patienter, de siden 2002 har behandlet på de offentliges regning”
Det er ligegyldigt hvilke operationer, for det er i forhold til det offentliges udgifter til samme operation.
Kjeld Møller Pedersen tilbageviser ikke at der er sket en overbetaling, han siger at vi ikke kan vide hvad privathospitalerne har brugt deres penge til. Det er også ligegyldigt, for det eneste tal der skal bruges er dem over offentlige udgifter – og de har været for høje.
Som andre før mig har sagt, får man let den kedelige indskydelse, at overbetalingen er sket for at give det indtryk, at privathospitaler er mere effektive end det offentlige. Det modsatte hermed bevist.
Mikael Olai Milhøj skrev en kommentar onsdag, 8. dec 2010 kl. 13:57
@Niels
Hmm. Overbetalingen består vist mest af, at man mener, man kunne have presset prisen yderligere ned på privathospitaler. At der skulle være en generel overbetaling i forhold til offentlige sygehuse er vist derimod ikke helt sandt.
Pernille Vandborg skrev en kommentar onsdag, 8. dec 2010 kl. 15:00
@Niels: Der er jo intet belæg for, at der har været en overbetaling. Det er en forhandling imellem 2 partere – i denne forbindelse regionerne og privathospitalerne, som bliver enige om en pris. Det er sjælndent, at begge partere er tilfredse- derfor er det blot nemt at råbe op omkring en overbetaling, som efter min mening ikke har fundet sted.
Niels Pedersen skrev en kommentar onsdag, 8. dec 2010 kl. 23:00
@Pernille:
Ovennævnte kilde (DSI – Dansk Sundheds Institut(via borsen.dk)) giver mig jo netop belæg for at sige, at der har været en overbetaling.
Det er en reel kilde med vægt.
@mikael:
Kilder på det? Jeg har kilder på det modsatte.
Pernille Vandborg skrev en kommentar torsdag, 9. dec 2010 kl. 16:17
Jeg kan også skrive og påstå, at der ikke har været en overbetaling på 120 millioner? Din artikel kommer ikke med nogle beregninger, men med en udtalelse fra Bent Hansen, som er Socialdemokrat. Det underlige ville da være, hvis han ikke mente, at der havde været en overbetaling.
Følgende har Kjeld Møller Petersen skrevet: Udbudsrunderne i 2008/2009 viste 20-40% lavere priser end aftaletaksterne og skulle dermed være bevis for, at aftaletaksterne har været for høje. Det er imidlertid kun for udvalgte behandlinger og giver derfor ikke noget retvisende billede. Det er samtidig prisniveauet hos den billigste part. Hvis man tilsvarende placerede behandlinger på det billigste hospital i en region, ville man sikkert få samme forskel. Endelig har tilbuddene været baseret på et forventet antal patienter, der imidlertid langtfra altid er kommet. Det er klart, at i en ny udbudsrunde vil privathospitalerne kræve garanti for volumen for at give fordelagtige priser.
Hvis du læser dette, som jeg har prøvet at forklare, har der ikke været nogen reel overbetaling.
Kilde: http://static.sdu.dk/mediafiles//Files/Om_SDU/Centre/c_ist_sundoke/Ny%20Formidling/KMP062009.pdf
Niels Pedersen skrev en kommentar fredag, 10. dec 2010 kl. 08:57
@Pernille
Bent hansen kommenterer undersøgelsen, der er lavet af DSI. Han ar ikke selv lavet undersøgelsen.
Lars Løkke siger i dag selv, at der har været en overbetaling på 100 millioner.
DSI, regeringens egen udredning og rigsrevisionen siger at man kan skære 25%.
Kjeld Møller Pedersen er siddende formand på et privat epilepsihospital. Jeg er ikke sikker på, at hans ord er lov på netop dette område – finansieringen af hans egen forretning! Selvfølgelig kæmper han med næb og klør for at beholde pengene.
Mikael Olai Milhøj skrev en kommentar fredag, 10. dec 2010 kl. 13:40
@Niels
Pernille svarer vist meget fint :)
Den overbetaling, der snakkes om, er, at man har betalt FOR MEGET til de private sygehuse. Ikke at de nødvendigvis har været dyrere end offentligt.
Desuden: Jeg forstår slet ikke problemet. Det offentlige har ikke kunnet følge med (og med ringe kvalitet) og man har reelt gjort folk raske på skatteborgernes penge. Om det sker i privat eller offentligt regi, det er vel underordnet? Forstår ikke hvorfor venstrefløjen generelt mener, det er et problem, at man bruger skatteborgernes penge og man gør folk raske. Det første er venstrefløjen dygtig til normalt og de plejer at hylde det, det andet er vel udgangspunktet for den offentlige sygesikring?