Landbrugsstøtte anno 2013
Det er for ingen en hemmelighed, at cirka 40 % af EU’s budget går til landbrugsstøtten. Det er ligeledes også de færreste danskere, der ønsker denne støtte bevaret. Dog ser udsigterne for en afskaffelse af landbrugsstøtten yderst dystre ud. De danske parlamentarikere i Bruxelles er de eneste ud af 736, der ønsker en omgående afskaffelse af denne støtte. Det sætter os i en yderst prekær situation.
Ved EU udvidelsen i 2002 havde de nye EU stater i øst sat næsen op efter denne lukrative støtte, da den vil være til stor gavn for deres landbrug, da de er forholdsvis langt bagud i forholdt til det vesteuropæiske landbrug – blandt andet teknologisk. Alle de nye EU medlemslande indgår i en indslusningsfase, hvor man løbende opnår samme fordele som de ældre EU medlemslande.
De østeuropæiske EU lande står til at begynde og modtage landbrugsstøtte fra 2013.
Som nævnt i en tidligere artikel vedrørende EU’s landbrugsstøtte, gjorde Marianne Fischer Boel en stor dyd ud af, at få minimeret landbrugsstøtteordningerne for at undgå, at man reelt set støtter produktion af produkter der ikke kan sælges. Et godt eksempel er den tobaksproduktion som blandt andet fandt sted i Grækenland. Grækerne fik støtte for at producere tobak, men det var af så ringe en kvalitet, at ingen tobaksvirksomheder ønskede at opkøbe den græske tobak til produktion af cigaretter. Dette medførte, at man havde store afbrændinger af ubrugelig tobak. Andre landbrugsprodukter bliver enten opmagasineret i store fødevarelagre eller solgt til dumpingpriser i de afrikanske lande.
Marianne Fischer Boel startede det store opbrud med dette. Nu bliver der ikke givet uhæmmet støtte til det europæiske landbrug. Det bliver nu i højere grad brugt målrettet for dermed at undgå en uhensigtsmæssig produktion som er ude af trit med udbud og efterspørgsel. Dog er processen stadig i fuld gang, da man reformerer en støtteordning ad gangen. Nogle af de første landbrugsproduktions støtteordninger man reformerede var blandt andet vin og mælkeprodukter.
Kernen i problemet med de østeuropæiske EU lande er, at de ønsker samme niveau af støtte som de vesteuropæiske lande. Det er der flere vesteuropæiske lande som er direkte imod, da de mener, at de skal have en støtte tilsvarende deres nationaløkonomi. Forstået på den måde, at får de samme antal euro og cent som de vesteuropæiske lande, så vil det skabe en vækst ude af proportioner i de østeuropæiske landes landbrug. Derfor mener man, at den landbrugsstøtte de skal modtage, skal være tilsvarende deres nationaløkonomi og gradvis opjusteres i forholdt til de vesteuropæiske lande. Lønninger, priser på landbrugsarealer m.m. er langt billigere i øst end i vest.
Landbrugsstøtte ordningen er blandt andet skyld i, at man i EU har diskuteret, hvorvidt man skal indføre EU skatter, for dermed at kunne fremskaffe ekstra økonomiske midler, hvis de østeuropæiske lande får deres ønske gennemtrumfet. Derfor har der hærget lidt uro omkring EU budgetforhandlingerne, da nogle ønsker at finde pengene inden for EU’s nuværende budgetrammer, og andre vil have tilføjet flere penge.
Uanset løsningen på østproblemet, anser Venstres Ungdom det som værende ikke ønskværdigt, at støtteordningen stadig eksisterer. Derfor håber man i Venstres Ungdom, at der vil være politikere til stede i blandt andet parlamentet, som vil se det som en oplagt mulighed for, at en diskussion om landbrugsstøtteordningens endelig vil finde sted.
Søren Ottosen skrev en kommentar onsdag, 2. feb 2011 kl. 21:19
Ja fjern bare støtten og dermed millioner af jobs. Og får højre fødevare priser oveni. Se det liberalisme. :( Hilsen bonden.
Peter Simon Christensen skrev en kommentar onsdag, 9. feb 2011 kl. 00:12
Søren: Støtten gør jo netop, at nogle lande bliver favoriseret. Og så gør det også det, at de små lande aldrig får en selvstændig og bæredygtig produktion op at stå på egen hånd.
Søren Ottosen skrev en kommentar mandag, 14. feb 2011 kl. 22:07
støtten er der kun for at holde liv i bønderne der hvor det ellers ikke var rentabelt. Hvis du mener de små og fattige lande, så har de ingen problemer bare vent og se, prisen på vores vare er jo de samme verden over.
Jesper Budolfsen skrev en kommentar onsdag, 16. feb 2011 kl. 17:11
Problemet i landbrugsstøtten er, at landbrug som ikke burde drives. Bliver drevet, fordi det kan gå rundt ved hjælp at støtten.
Det gode ved at fjerne støtten ville være:
At det ville liberalisere landbruget.
Det dårlige ved at fjerne støtten ville være:
For forbrugernes vedkommende vil fødevarepriserne stige.
Dansk landbrug vil være nødt at konkurrere med andre lande, som slet ikke har samme regler, og økonomiske byrder som os.
Eks. løn, dyrevelfærd, miljø, skat/afgifter, kvoter og administrative byrder.
Jeg tvivler på at afskaffelse af landbrugsstøtten vil være en god ide.
Medmindre, man samtidig fjerner kvælstofkvoter, pesticidafgifter m.m.
Europæiske og specielt danske landbrug vil ikke kunne konkurrere med resten af verden i den situation.
Fordi de danske forbrugere ikke vil købe de danske “dyre” varer.
De vælger helt klart det billigste.
Det er også grunden til at vi hører at fødevarepriserne stiger. Men ikke selv mærker noget til det.
Mvh. landmanden.
Simon Jylov skrev en kommentar torsdag, 17. feb 2011 kl. 22:13
Jeg går delvist ind for en afskaffelse af landbrugsstøtten, men ikke nu og ikke under de forudsætninger som der er for landbruget nu.
Hvis vi afskaffer støtten nu ender vi med, at store dele af landbrugssektoren bukker under, da de vil miste en kæmpe del af deres indtjening. Derfor handler det om, at man fra regeringens side ændre de regler og fjerne mange af de skatter og afgifter, som der er pålagt landbruget. Problemet der er, at de enkelte EU lande ville være tvunget til, at ændre reglerne for deres eget landbrug, således at de kan klare sig bedst på det globale marked og det frygter jeg vil få en meget alvorlig konsekvens for miljøet. For skal landbruget tjene penge, skal de kunne udlede mere CO2 for dermed at kunne producere mere for færre penge. Vi har ikke den nødvendige teknologi der skal til, for at kunne producere meget uden at skulle udlede store mængder af CO2.
Derfor skal der forskes meget mere på landbrugsområdet end der bliver lige nu.
Så er der det med priserne for jeg vil vove at påstå, at det er en skrøne at priserne vil stige. Hvis man fjerne støtten og antager at landmændene ville kunne få lov til at udvide som de nu mener det er nødvendigt for at kunne producere mere, ja så vil landbrugene generelt blive større og man vil kunne producere meget billigt og meget mere ved hjælp af stordrift.
For vi skal huske på, at støtten lige pt hæmmer alt for store landbrug, da det ikke lige pt er nødvendigt, men med en fjernelse af støtten vil man blive tvunget til at ændre produktionen af husdyr således at vi skal til at have “fabrikker” hvor dyr bliver masse produceret.
Landbrugsstøtten holder jo priserne “kunstigt oppe” så landmændene kan få noget for det de producere og takket være de toldmure der er om EU får vi ikke i samme omfang, som hvis de ikke var der, billige vare ind på det europæiske marked.
Derfor mener jeg, at man skal forske, så man kan finde en effektiv måde at producere på, men uden alt for store omkostninger for miljøet og for dyrene.
søren ottosen skrev en kommentar mandag, 30. maj 2011 kl. 12:37
Peter og Simon i skal nok blive politikere her i Danmark for i er gode til det med holdninger om ting i tydeligvis ikke ved noget om.
Og så skal i huske vi konkurrere jo også mod resten af EU som heller ikke har samme regler OSV.
Peter Simon Christensen skrev en kommentar søndag, 5. jun 2011 kl. 18:36
Søren Ottosen: Vejen som politiker for dit vedkommende er ligeledet banet, da du besidder en vis portion inkompetence og arrogance, som er livsvigtig for et liv som levebrødspolitiker. Man skal ikke spendere på at holde foretagende oppe, som der ingen fremtid er i. Lad falde, hvad der ikke kan stå, som en populær devise siger. Hvis du har et godt produkt, så skal det nok få succes.
Niklas Milthers skrev en kommentar søndag, 5. jun 2011 kl. 21:22
For at komme med en kort kommentar vedr. priser og selve landbrugsstøtten. Priserne vil faktisk falde, hvis landbrugsstøtten bliver fuldstændig afskaffet i hele EU. Det er som med boligstøtte og lejelejligheder. Mange bruger boligstøtten til at sætte sig i en lidt dyrere lejlighed og større lejlighed. Det er med til at holde prisen kunstigt oppe på lejelejlighedsmarkedet. Det gør det dyrere for blandt andet de som ikke har mulighed for boligstøtte.
Pga. landbrugsstøtten kan prisen for en hektar jord stige til det dobbelt. Hvis landbrugsstøtten ikke modsvarer fordoblingen af udgifter, vil det være langt dyrere for landmanden at udvide deres landbrug samt de løbende driftomkostninger. Det medfører som regel, at det er os forbrugere der skal betale de mer omkostninger via dyrere fødevarer i supermarkedet.
Hvad jeg dog frygter ved en afskaffelse af landbrugsstøtten er, at det vil få mange landmænd til at gå fallit. Mange af dem har belånt deres landbrug i en sådan grad, at en afskaffelse af landbrugsstøtten vil betyde, at de danske landmænds landbrug vil falde i værdi. Det vil ende med, at mange af vore landmænd bliver insolvente. Derfor skal der findes en god og solid måde, hvorpå vi kan udfase landbrugsstøtten.
Jeg er faktisk enig med Simon om, at EU´s told og import mure skal afskaffes(fortress europe). Jeg går faktisk ind for, at vi bliver udsat for en mere fuldkommen konkurrence fra de lande omkring EU. Det vil i teorien skaffe os billigere produkter.
Den sidste kommentar skal ikke argumentere for landbrugsstøtten, men bare lige noget vi alle burde tænke over. Vi kan ikke udelukke, at de lande omkring EU ikke støtter deres hjemlige landbrug med statsmidler.