Vi fortsætter i serien med unge, tidligere VU’ere, der nu sidder i folketinget. Denne gang har WRUF taget fat i den tidligere landskasserer for VU, Mads Rørvig. Mads blev i 2007 valgt som suppleant til folketinget, og fik sin daglige gang på Christiansborg for et års tid siden, hvor Søren Gade stoppede i dansk politik. Vi har spurgt Mads lidt ind til det første år han har haft på Christiansborg.

Du blev jo først medlem af folketinget her i begyndelsen af 2010, da Søren Gade forlod politik, hvordan var det, at gå fra at være studerende på CBS den ene dag, for så at være MF’er den anden?

Overvældende! Det tog lige lidt til at vende sig til, og samtidig var jeg jo stadig studerende, der havde en hård deadline for mit speciale hængende over hovedet. Men jeg kendte jo Christiansborg fra min tid som ansat hos Torsten Schack. Arbejdet for Torsten gav mig ret godt et indblik i livet som MF’er, hvor meget det krævede, og også den arbejdsbyrde der fulgte med. Derfor var omstillingen knap så voldsom, som jeg kunne forestille mig, den ville være for andre mange nyvalgte.

Udfordringen er at få tiden til at slå til. Jeg arbejdede en del som landskasserer for VU, og havde jo også mit studie ved siden af. Men det har været vand ift. det politiske arbejde. Informationsmængden fra ministeriet er massiv, og antallet af e-mails i al almindelighed overgår til tider alt, hvad jeg nogensinde havde forestillet mig.

Hvis man så ser bort fra de rent administrative udfordringer, i form af mails og udvalgsreferater, hvad har været den største udfordring i forhold til at være nyt medlem af folketinget, der ønsker at føre liberal politik?

Den største udfordring er at tælle til 90. Men det er samtidigt også det, der gør politik spændende og til tider meget uforudsigeligt. Man kan gå ind til en forhandling med nogle helt specifikke krav og ønsker til udfaldet, men mærker så også ret hurtigt, at det til tider kan være langt sværere at få puslespillet til at falde i hak, end man umiddelbart skulle tro, når modstridende interesser mødes. Det sjove er jo så også, når man efter timelange forhandlinger kommer ud med en aftale, hvorpå man har fået sat et stort fingeraftryk – det er fedt.

Det er ofte den klassiske undskyldning når VU’ere og andre borgerlige kræfter beder regeringen om mere liberal politik, men hvordan føler du, som tidligere VU’er, at du har været med til at hive Danmark i en liberal retning siden du kom i folketinget i 2010?

Nu vil jeg ikke personligt tage æren for alt, hvad der er sket, men siden jeg blev medlem af Folketinget sidste år, har vi bl.a. gennemført en reform af dagpengesystemet, der gør det attraktivt at komme hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet. Derudover har vi reguleret børnefamilieydelsen, således at en familie maksimalt vil kunne modtage 30.000 kroner om året i børnepenge. Samtidig har jeg været med til at forhandle de sidste finansieringselementer i Skattereformen på plads. Uden dem havde der ikke været råd til at lempe indkomstskatten.

Det er da i hvert fald et par fornuftige skridt på vejen, mod et mere liberalt Danmark. Hvordan så Danmark ud, hvis du havde 90 mandater i ryggen – altså dit ønskesamfund?

Der er jo ingen tvivl om, at jeg har et liberalt hjerte. Derfor er mit ønskesamfund også langt mere liberalt end det Danmark vi har i dag. Jeg så gerne, at vi fik mere frihed, men også mere ansvar lagt over på det enkelte individ. Derudover skal vi som politikere sikre større mulighed for at udfolde det frie initiativ, og endeligt skal vi gøre op med masser af de dumme og bureaukratiske regler – hvorfor Kristian Jensens forslag om at fjerne en regel om ugen, er et super godt initiativ på vejen mod et mere enklere og friere Danmark.

Som skattepolitisk ordfører for Venstre, var du jo med til at forhandle genopretningspakken, som bl.a. gjorde op med skattestoppet. Vil Venstres fremtidige skattepolitik, indeholde et skattestop, eller vil man åbne op for en friere struktur, der vil give muligheder for skatteomlægninger i forbindelse med en evt. større skattereform?

Det er helt fast, at vi holder ved skattestoppet. Det er ingen hemmelighed, at vi med ”forårspakken 2.0”, foretog nogle omlægninger, der har været i konflikt med skattestoppet, så holder vi fortsat fast i at skatterne ikke skal stige. Man må heller ikke glemme, at på trods af de få modifikationer af skattestoppet, så har en gennemsnitlig familie stadig mere end 3000 kroner om måneden, sammenlignet med 2001, og det er fortsat min klare ambition, at så snart det kan forsvares så skal skatterne sænkes yderligere.

Vi fortsætter serien ”Folketinget for første gang” i næste uge, hvor vi tager fat i Venstres unge SU- og kommunalordfører Sophie Løhde, og spørger lidt ind til hvordan det har været at være folkevalgt i næsten 10 år, i en alder af 27 år.