I løbet af livet træffer vi ret mange valg. Vi bestemmer, hvor vi vil bo, hvad vi vil spise, hvilket job vi vil have, hvor mange børn, vi ønsker osv. Men, når vi sidder gamle og grå på et plejehjem, er der ét valg, vi ikke kan træffe: Hvornår skal livet have ende? I store dele af Verden, heriblandt Danmark, er det nemlig ulovligt, på nogen måde at hjælpe et menneske væk fra livet. Lige meget om mennesket tigger og beder for at få fred, så kan de ikke få det. Det er et valg, som er så stort, at et menneske ikke kan træffe det!

 Nogle lande har fået en mere liberal tilgang til livets sidste beslutning. Både Holland, Belgien og til dels Schwiez og USA har tilladt aktiv dødshjælp. Det vil sige, at læger i disse lande kan tage livet af en svært lidende og eventuelt døende patient, hvis denne ønsker det. Dette sikrer, at mennesker kan undgå smertefulde måneder, mens de venter på døden.

 Aktiv dødshjælp er et svært emne at behandle i og med, at betydningen af ”svært lidende” er til subjektiv fortolkning. Dette skal dog ikke hindre, at aktiv dødshjælp bliver gjort legalt, da det vigtigste er, at den enkelte har ret til sig eget liv og dermed også ret til at tage det. Men når udgangspunktet er, at mennesket har retten til sit eget liv, burde man også tage skridtet videre: ikke kun aktiv dødshjælp burde være muligt, men også assisteret selvmord, så uhelbredeligt syge patienter kan vælge døden, selvom de ikke er døende. Dette er bl.a. lovligt i staten Washington på den betingelse, at patienten selv tager den dødbringende dosis, som tilbydes.

 Et af de meget anvendte argumenter mod lovliggørelsen af aktivdødshjælp (og dermed også med assisteret selvmord) er, at vi teknologisk er så langt fremme, at vi kan lindre næsten al lidelse. På den måde vil den dødende eller syge ikke have behov for at komme herfra før tid. Mennesker, som fremsætter argumenter som disse, har ikke forstået, at der især i forbindelse med alvorlig sygdom kan være meget hårdere lidelser end den fysiske. Vi kan ikke, og vil formentlig aldrig kunne, lindre den psykiske lidelse, et dødende eller sygt menneske lider under.

 Når politikerne i dag lovgiver om emner som aktiv dødshjælp, lægges der i høj grad vægt på Etisk Råds anbefalinger. Etisk råd består af 17 mennesker, der er udpeget af Folketinget og relevante ministerier. Alle har de en høj uddannelse, som fx læge, historiker eller præst (dog med én enkelt undtagelse i form af en gårdejer). Da Etisk Råd sidst tog stilling til aktiv dødshjælp i februar 2010, var det med stort flertal, at rådet sagde nej til, at give dødende mennesker mulighed for at slutte livet tidligere. Men måske skulle politikerne ikke lytte nær så meget til de lærde mennesker i Etisk Råd. For samtidig med at rådet kom med deres anbefaling, blev der nemlig foretaget en Megafon-undersøgelse, der viste, at den almindelige dansker i høj grad er klar til selv at slutte livet. Kun 6 procent sagde nej til aktiv dødshjælp, 15 procent var uafklarede og hele 79 procent var for!

En lille flok veluddannede skal ikke være tungen på vægtskålen og især ikke, når så store beslutninger som legaliseringen af aktiv dødshjælp skal træffes! Danskerne skal selv bestemme, hvornår de vil dø. Livet tilhører individet lige til det sidste.

 Skrevet af Louise Munck Højsgaard