Reportage: Velbesøgt intro i VU Sønderborg

Reportage: Velbesøgt intro i VU Sønderborg
Af Chris H. Preuss Offenliggjort 14 april, 2011

Mandag d. 28. marts holde VU Sønderborg introaften efter vores store medlemsfremgang. Og man må sige introaftenen gik over al forventning! Der var 26 deltagere, hvoraf 9-10 stykker var folk, som vi havde set før. Vi havde inviteret Nanna Østergaard og Sara Ekknud til at give alle de nye medlemmer den bedste start i VU – hvorvidt det var en klog beslutning, lader vi stå hen i det uvisse. Nanna og Sara startede med oplæg om VU’s struktur og politik, hvorefter der var politik-quiz, hvor pigerne dystede mod drengene. Bølgerne gik højt, og kampen stod meget tæt da vi nærmede os slutningen, men drengene løb med en stor sejr på 14-7 da de tog sig sammen.

Som altid var det utrolig hyggeligt, og Emma havde været så sød at medbringe hjemmelavede muffins!

Udover de gode politiske diskussioner, og lækre muffins blev der selvfølgelig også reklameret for forårskurset, landsstævnet samt introkursus. Specielt den kommende sønderjyske bustur til Odense blev fremhævet af Nanna Østergaard, der levende husker turen til Aalborg med sønderjyder fra sidste landsstævne, som en oplevelse hun aldrig glemmer.

VU Sønderborg siger tak for et velbesøgt introarrangement – vi glæder os til at se jer alle sammen igen d. 26 april når Mads Duedahl kommer forbi og holder retorikoplæg!


Kommentarer


eller udfyld dine kontaktoplysninger: