Hen over sommeren vil vu.dk sætte fokus på liberalismens forfædre, økonomiske forbilleder og fortalere for forskellige retninger inden for liberal tænkning. Hver torsdag vil vi lancere en ny artikel med en af de markante personligheder inden fro liberalismen. Her er tale om kortfattede præsentationer af store personligheders værk, og artiklerne kan sagtens læses hver for sig. Første artikel i serien omhandler John Locke.

John Locke (1632-1704) var en engelsk filosof og politisk tænker med uddannelse fra Oxford. Han omtales som liberalismens fader og er mest kendt for sin epistemologi/erkendelsesteori samt sine tanker om statens rolle og størrelse – herunder magtens tredeling. Locke falder under betegnelsen rettighedsliberalist.

I An essay Concerning Human Undestanding (1690) skriver Locke, at alt viden stammer fra erfaring. Alle ideer, forestillinger og begreber stammer således fra menneskers sanseindtryk. Denne epistemologi/erkendelsesteori kalder Locke for Empirisme, men den kaldes også Tabula Rasa, hvilket betyder ”ren tavle” og henviser til, at man ikke har nogen medfødte ideer. Hans argumentation er bl.a. baseret på, at hvis der findes medfødt viden, må også børn og svagt begavede være i besiddelse af denne, hvilket ikke er tilfældet. Ud fra denne epistemologi argumenterer Locke for, at overbevisning og viden er individuelt og at staten således ikke skal fremhæve, hvilken tro eller viden, der er den rigtige. Selvom Locke var kristen var han bl.a. stor fortaler for at adskille kirke og stat. Dette omtales i Letters Concerning Toleration (1689). Lockes epistemologi står i kontrast til bl.a. Kant samt hermeneutik, hvor man tror, at menneskets ideer og forestillinger er baseret på bl.a. forforståelse.

I Two Treatises of Government (1689), der af mange kaldes en liberal bibel, beskriver Locke, at mennesket af natur er frit, og at der skal værnes om dette. Hertil mener han, at mennesket er underlagt nogle naturlove, som f.eks. betyder, at man ikke må skade andre for at opnå egen lykke. Locke anerkender dog, at der findes forbrydere og uorden, hvorfor han mener, at for at værne om disse naturlove og sikre menneskets frihed, bør der være en retsstat. Locke mener således, at staten kun eksisterer i form af, at individet afgiver en smule af sin frihed til staten, for at staten til gengæld sikrer individets sin frihed og rettigheder. Der indgås altså en form for samfundskontrakt mellem borger og stat. Hertil siger Locke, at såfremt staten forsøger at tilegne sig mere magt, er det ikke blot menneskets mulighed, men direkte pligt at forsvare sin frihed og gøre oprør. I tråd med mange af Lockes naturlove kender vi som negative frihedsrettigheder. Locke mener, i tråd med hans epistemologi, at når mennesket er født med en såkaldt ren tavle, så er mennesker også født lige og ikke nødvendigvis ind på en specifik plads i samfundet.

Magtens tredeling er kendt for de fleste – en dømmende, en lovgivende og en udøvende magt. Netop magtens tredeling er en af grundende til, at Locke får stor indflydelse på amerikansk og fransk revolution og efterfølgende statskonstruktioner.

Mange af de ting, Locke har skrevet og sagt, bliver taget for givet i dag, selvom det for hans tid var helt revolutionerende tanker. Andre ting, som Locke har fremført for over 300 år siden, skal vi liberale fortsat kæmpe for dagligt, som f.eks. adskillelse af kirke og stat og ikke mindst statens absurde indgriben i individets fred.

Denne artikel er udarbejdet af Mikael Milhøj og Nanna Østergaard som en del af deltagermaterialet til den Internationale Skole i Liberalisme, under VU’s Forårskursus 2011. Hvis du interesserer dig for ideologiske debatter, tilbud m.m., kan du med fordel tilmelde dig VU’s politikgruppe for Kultur, Ideologi og Religion ved at sende en mail til nrt@vu.dk – det er helt uforpligtende!