Sommertema om Liberale tænkere: Adam Smith

Sommertema om Liberale tænkere: Adam Smith
Af Nanna Østergaard Offenliggjort 2 juni, 2011

Hen over sommeren vil vu.dk sætte fokus på liberalismens forfædre, økonomiske forbilleder og fortalere for forskellige retninger inden for liberal tænkning. Hver torsdag vil vi lancere en ny artikel med en af de markante personligheder inden fro liberalismen. Her er tale om kortfattede præsentationer af store personligheders værk, og artiklerne kan sagtens læses hver for sig. Anden artikel i serien omhandler Adam Smith

Adam Smith (1723-1790) var skotsk filosof og økonom samt professor i logik og moralfilosofi v. Glasgow. Han regnes med Wealth of Nations (1776) for at være grundlægger af nationaløkonomien som selvstændigt fag.  Han betegnes af mange som en af kapitalismens og laissez-faire-liberalismens største forfædre.

Smith kritiserer datidens merkantilisme og protektionisme. Blandt argumenterne findes bl.a. 1) Et lands rigdom skal ikke bedømmes på mængden af guld og sølv, men derimod på varer og produktion, da sidstnævnte netop genererer vækst. 2) Økonomien fungerer bedst, når der er mest mulig frihed, hvorfor staten som udgangspunkt skal blande sig udenom. 3) Kun gennem et frit marked kan man opnå tilfredshed og retfærdighed for både producent og forbruger samt undgå monopol.

Smith præsenterer udtrykket ”den usynlige hånd”, som et begreb for at markedet er selvregulerende. Forholdet mellem udbud og efterspørgsel skaber en retfærdighed for alle parter på det frie marked. Han argumenterer f.eks. ud fra, at når prisen på en vare fastsættes ud fra varens efterspørgsel, bliver prisen naturlig og derved retfærdig. Såfremt en virksomhed f.eks. fastsætter prisen for højt, falder købekraften/efterspørgslen, og man kan således ikke afsætte sine varer. Her sikrer den usynlige hånd, altså udbud og efterspørgsel, at man straffes økonomisk, såfremt man handler i strid med markedets interesser. Den usynlige hånd er ligeledes et udtryk for, at hvis der er profit at hente på et bestemt marked, så vil der automatisk komme flere udbydere til, indtil der ikke er mere profit at hente. På den måde mente Smith, at resurser altid allokerer sig selv mest efficient uden statslig indblanding. I Smiths øjne er ethvert statsindgreb konkurrenceforvridende og et angreb på den frihed, der både er fordelagtig for økonomien samt moralsk forkastelig at fratage individet.

Smith mener ligeledes, at når det kommer til økonomiske forhold, handler mennesket rationelt ud fra egeninteresse. Når alle på den måde søger sine egne økonomiske hensyn, vil der kun foregå det, Smith kalder ”den rene byttehandel” – dvs. en frivillig handel, der er fordelagtig for begge parter, og hvor statslige indgreb samt monopol er udelukket.

 Smith er også kendt for at introducere teorier om arbejdsdeling. Han mente, at arbejdsdeling ville være en af de største faktorer for at udvikle samfundsøkonomien. Med arbejdsdeling mente han, at de enkelte arbejdsprocessor blev specialiserede således, at A udfører en bestemt opgave og B en anden. På den måde bliver A specialist i en ting og B i en anden, hvilket i sidste ende gavner produktets kvalitet samt arbejdets effektivitet.

I Smiths eftertid er der ingen tvivl om, at han er mest kendt som økonom, men han har ligeledes brugt store dele af sit liv på moralfilosofi. Smith mener, at moralens psykologiske grundlag bunder i menneskets medfølelse – dvs. menneskets evne til at sætte sig i andres sted og forestille sig, hvordan handlinger ville virke på dem selv. Denne evne kalder Smith for sympati. Smith tilhører således ikke den gruppe af teoretikere, der udelukkende beskuer mennesket som et egennyttemaksimerende, økonomisk tænkende individ, selvom han argumenterer for, at mennesket handler ud fra netop disse kriterier på markedet.

Ofte anses Adam Smith for ophavsmand til den såkaldte natvægterstat. Dog mente Smith, at staten også skulle stå for undervisning og uddannelse.

Denne artikel er udarbejdet af Mikael Milhøj og Nanna Østergaard som en del af deltagermaterialet til den Internationale Skole i Liberalisme, under VU’s Forårskursus 2011. Hvis du interesserer dig for ideologiske debatter, tilbud m.m., kan du med fordel tilmelde dig VU’s politikgruppe for Kultur, Ideologi og Religion ved at sende en mail til nrt@vu.dk – det er helt uforpligtende!


Kommentarer


eller udfyld dine kontaktoplysninger: