I Venstres Ungdom har der stort set kun været valg i hovedet på de fleste siden valgets udskrivelse den 26. august 2011. Men lige før det politiske Danmark stod stille, slog VU Odense og Kultur-, Ideologi-, og Religionsudvalget sig sammen og satte fokus på et næsten overset politikområde: Religion.

Selvom valgklokkerne lød højere og højere var VU Odense klar til at tage på udflugt, og den 24. august gik turen til Hesbjerg Gods lidt udenfor Odense, der huser Den Russisk Ortodokse kirke i Danmark. Humøret var også højt, men virkeligheden der ramte os, da vi parkerede foran klosteret, var en anden, end den man hjemmefra havde forestillet sig. Det var velkomment, at det kun var sensommer endnu, da klosterets stand ikke så ud til hverken at kunne holde til regn, blæst eller den mindste kulde ude.

Modtagelsen i hallen, der var omrokeret til alter og velkomstlokale, foregik først på dansk ved et medlem af kirken og dernæst på engelsk ved lederen af klosteret Amvrosiya, den russiskfødte nonne, der er leder af stedet. Efter kort introduktion herfra og kort omkring VU’s holdning til området, hvor vi snakkede om, hvor Danmark skal bevæge sig hen på kirkeområdet, samt hvordan uligheden i folkekirken er placeret, blev det tid til at lægge øre og opmærksomhed til en anden trosretning. Det var helt tydeligt og meget naturligt at falde ind i en atmosfære, der var kirkelig og højtidelig, der var i huset; dette ikke mindst af den flotte og gæstfrie tilgang med højtdækket bord med te og kage. Det levede dog også op til den kirkelige tro, da de selv fastede, og alt maden var fra egen have; i tro mod klosteret.

Der blev fortalt og forklaret omkring troen og stedets historie, samt hvordan grundlæggeren havde støttet det lige til sin død. Som altid var de fremmødte VU’ere spørgelystne til såvel lederen af klosteret som til de to andre, der var til stede. Der var uddybninger omkring den grundlæggende Russisk Ortodokse tro, til hvordan Amvrosiya var blevet en del af den danske afdeling og livet som nonne. Dog var det lidt mere anderledes og knap så klassisk, da turen om livet og vejen til klosteret blev fortalt af den danske herre, der var en del af kirken. Der var da også undren, da vi fik historien om, hvordan en spirituel oplevelse var kommet til ham under en buddhistisk rejse til Tyrkiet, og hvordan han herefter var konverteret til den Russisk Ortodokse tro.  Og da svaret på, hvorfor han ikke var blevet munk, blev besvaret med, at han havde et personligt forhold til den familievirksomhed, hvor han var blevet direktør for efter overtagelse fra forældrene, var der da også en smule undring og forvirring at spore hos VU’erne.

Åbenheden var let at spore hos de 3 medlemmer af den Russiske Ortodokse kirke, der var med på dagen, samtidig med at traditionerne blev holdt ved lige gennem hele besøget. Vi blev da også tilbudt at komme igen, og vi blev tilbudt samlet at synge med dem, som de havde sunget og bedt bøn, inden maden blev rørt. Det var stemningen dog ikke til, og salmerne blev udskudt til en anden gang. VU takkede for denne gang efter et besøg hos et sted, hvor der herskede en anderledes opfattelse af tro, tid og sted, end den vi er vant til.