En af de første ting den borgelige regeringen foretog sig da de kom til magten var at afskaffe den Frie Ungdomsuddannelse. FUU var en opfindelse fra de radikale i starten af 90’erne, som skulle være et valgfrit forløb for de elever, der ikke var klar til en ordinær ungdomsuddannelse. Den skulle altså fungere som et kursus, der udviklede de studerende til at være bedre rustet til videre uddannelse. Den kunne vare mellem 2 og 3 år, og blev tilrettelagt mellem en institution og eleven.

Realiteten var dog en helt anden, da man i medierne så groteske tilfælde med unge, der dansede rituelle danse på Bali, og en undersøgelse af Rambøll viste, at det hovedsageligt var de stærkeste unge, der søgte ind. Desuden viste det sig, også at de elever man frygtede ville falde ud af systemet, såfremt man fjernede denne mulighed faktisk ikke faldt i ud, men høj grad valgte gymnasiet. Altså var uddannelsen den gang ikke et bidrag til fagligheden i Danmark, og vil heller ikke være det i dag.

Selvom vi i dag har et mål om 95% af unge skal igennem en ungdomsuddannelse, betyder det ikke vi skal gå på kompromis med hvad vi definere som en ungdomsuddannelse. Vi skal holde fast i kravet om høj faglighed som sikre at Danmark også i fremtiden vil holde et højt niveau i forhold til udlandet.

 Målet om at 95 % af en ungdomsårgang skal nå en ungdomsuddannelse, skal nås igennem motivation, højere faglighed og bredere tilbud, ikke igennem forringet faglighed og tvang. Det er i højere grad valgfrihed og fokus på erhvervsfaglige uddannelser, der skal få os i mål. Hvis vi satser på at hæve anseelsen af de erhvervsfaglige tilbud, så unge ikke føler de stigmatiserende at vælge dem, og satser på mere frihed indenfor de gymnasiale til undgå ressourcespild og øge glæden ved læring, er jeg sikker på, at en målsætning på95 % er realistisk i en nær fremtid.