Endnu engang ser vi, at IPCC, FN’s klimapanel, langt fra har haft fokus på det videnskabelige belæg for deres rapporter, men derimod mere hvilken retning konklusionen peger i. På Berlingskes netavis kan man d. 24. nov. læse at diskussionen omkring biddrag til IPCC rapporten fra 2007, skrev, at: ” vi kender og kan stole på (…). Brugbare folk kan være Baldwin, Benestad (har skrevet om sol/sky-emnet – på den rigtige side, med andre ord anti-Svensmark)”.
Denne form for videnskab, hvor man vælger hvilke forskere man vil inddrage på baggrund venskaber og deres loyalitet er nedværdigende for videnskaben og gør den til et beskidt politisk redskab. Det er en skændsel for en enormt vigtig debat, om hvor vi vil hen med klimaindsatsen.
Der findes mange forskellige teorier indenfor klimaforskning, alt lige fra at det er 100% menneskabt, til at det er de tektoniske plades bevægelser, solen, vulkaner eller jordens placering i rummet. Det er altså mange forskellige holdninger til, hvordan man kan forklare de temperatursvingninger, jorden har oplevet de seneste år. Dog kendertegner debatten omkring klimaforandringerne ikke denne mangfoldighed, men derimod en ensrettet, konservativ og politiske motiveret dagsorden.
Den gyldne regel for videnskab er, at intet kan bevises, men at teorien står til den bliver modbevist, og netop denne regel viger fra alt hvad debatten i dag står for. I stedet for at lade andre forsøge at skyde teorien omkring menneskabt global opvarmning ned, bekæmper og bekriger man enhver, der stiller kritiske spørgsmål, og udvælger kun de forskere der støtter op om klimapanellet. Et andet eksempel er da man i rapporten fra 2007 skriver at gletsjerne i Himalaya kan være forsvundet inden 2035, men selvom det var en fejl og der burde stå 2350, brugte man 2035 i rapportens konklusion, og mente ikke at fejlen ændrede ved rapportens konklusion.
Grundlæggende er opfordringen, at man bør tage en fordomsfri debat omkring klimasvingningerne – det kan ikke passe, at man lader den videnskabelige redelighed glide i baggrunden for at forsvare et helligt korstog for mere regulering og mere statslig indblanding!

Pinligt klimapanel