Det er ikke nogen nyhed, at der er økonomiske krise i verden. Det er heller ikke nogen nyhed, at de europæiske lande har et seriøst problem med et par af de sydlige landes knap så heldige budgetter. Det er efterhånden så slemt, at der ikke er én eneste nyhedsudsendelse, der ikke nævner enten Grækenland eller Italien. I Grækenland, hvor snyd med offentlige midler nærmest er blevet en folkesport, kan man nu se frem til den store rædsel, der ligger i ikke at kunne gå på pension som 62-årig! Ligeledes skal man også til at arbejde mere. Og i Italien er politik gået fra at være en offentlig komedie til at være et emne, italienerne faktisk tager en smule seriøst. En situation den gode Berlusconi har lidt svært ved at håndtere.

Får vi ikke alle ondt af de stakkels sydeuropæere? Måske ikke helt.

Men de store problemer, Sydeuropa står med lige nu, kan ende med at få uoverkommeligt store konsekvenser for resten af Europa. Tyskerne kan allerede nu se, hvordan skattekroner strømmer ud af landet og ind i en europæisk hjælpepakke. Ikke noget kønt syn, men nødvendigt, hvis ikke landet skal rammes voldsomt i det tilfælde at en, to eller tre af de sydeuropæiske lande bukker under for presset.

I Danmark vil vi også blive ramt hårdt i det tilfælde, at krisen udvikler sig negativt. Et kollaps i Grækenland og evt. Italien vil medføre store tab for euro-landene. Dette er slemt for os, ikke kun grundet fastkurspolitikken, som binder kronen til euroen, men i høj grad fordi dansk eksport vil blive kraftigt hæmmet. Tyskland er, sammen med Sverige, Danmarks vigtigste eksportmarked. Når Tyskland bliver ramt af en voldsom krise, medfører det derfor et stort tab for danske virksomheder og dermed tab af arbejdspladser.

Men det er desværre ikke kun i tilfældet af en græsk statsbankerot, at dansk økonomi risikerer at blive ramt. Med de store problemer, der er i Europa, kan det på et tidspunkt blive aktuelt for politikerne at stramme finanspolitikken voldsomt i samtlige europæiske lande. En stramning, som giver bagslag, idet den vil bremse den økonomiske vækst. En negativ vækst i BNP i udlandet på blot 3%  i perioden 2011-13 vil iflg. Det Økonomiske Råds seneste rapport medføre en nedgang i beskæftigelsen herhjemme på 100.000. Vi vil altså miste arbejdspladser både ved en statsbankerot og ved et drastisk forsøg på at undgå denne.

Men det bliver endnu værre, for det er faktisk svært at se, hvad politikerne skal gøre ved problemet. En konjunkturnedgang vil i høj grad påvirke de finansielle markeder og dermed er det, i lyset af de seneste års hjælpepakker, ikke usandsynligt ,at et flertal af politikerne vil se sig nødsaget til endnu engang at holde hånden under bankerne. En kraftig belastning af de offentlige finanser, der i forvejen er meget pressede.

I en situation hvor væksten går i stå, er den bedste løsning, fra et økonomisk synspunkt, at føre en lempelig finanspolitik. At poste en masse penge ud i samfundet, som folk kan begynde at bruge. Desværre er det næppe sandsynligt, at der vil være penge til at føre en sådan politik. Derimod vil der behov for stramninger til at dække det voksende underskud. Vi kan altså ende i en situation, hvor konjunkturerne har brug for lempelser men får en gevaldig stramning. Det er svært at sige, hvor vi så ender, men jeg vil vove at påstå, at det ikke kommer til at se kønt ud.

Som den opmærksomme læser du er, har du sikkert allerede fundet problemet i dette kaos. Det er ganske enkelt politikernes skyld – både de røde og de blå. For politikere har en umættelig trang til at blande sig i alt. Der hvor de kan få indflydelse, får de indflydelse.  Altså også i økonomien.

Der er ingen grænser for, hvordan de forsøger at styre markedet gennem finanspolitikken. Stram og lempelig finanspolitik er efterhånden blevet politikernes yndlingslegetøj. Både i form af offentlige investeringer og skatter, der bliver hævet, stoppet og sænket i tide og utide. Jeg har blot én bøn til de kære folk på Borgen og i resten af verdens magtcentre: Vil I ikke godt stoppe den massakre I udfører? Lad markedet råde. For det er markedet meget bedre til, end I er.