Med frihed skal ondt fordrives

Med frihed skal ondt fordrives
Af Connor O'Hanlon Offenliggjort 1 december, 2011

I Danmark har vi som udgangspunkt ytringsfrihed. Når jeg siger “som udgangspunkt,” mener jeg, at der stadig forekommer indskrænkende love, der sætter rammer for, hvad den enkelte kan tillade sig at ytre i de offentlige rum.

For som udgangspunkt må man tro og sige, hvad man vil i Danmark. Man må bare ikke forhåne eller nedværdige andres tro, nationalitet, hudfarve eller seksuelle orientering – denne tese om, at man ikke må kritisere andre på baggrund af førnævnte, kommer til udtryk i henholdsvis §140, blasfemiparagraffen, og §226b, racismeparagraffen.

Problemet ved disse indskrænkende love er, at man fra statens side anerkender, at man ikke kan have en fri og åben debat om alle holdninger, lige meget hvor tåbelige og middelalderlige, de måtte være – og samtidig fra statens side fastsætter, hvad der er korrekt og ukorrekt at mene.

Som liberal, som menneske og som tilhænger af det danske demokrati kan jeg ikke andet end at tage afstand fra racisme og forhånelse af andres tro, nationalitet og seksuelle orientering. Men som liberal mener jeg også, at man bedst bekæmper disse middelalderlige holdninger ved at have en åben og fri debat.

Tyskland er det bedste eksempel på, hvad en lovgivning mod bestemte holdninger og meninger kan føre til. For bedst som den tyske befolkning gik rundt og troede, at nazisme hørte fortiden til, og at man ved den tyske lovgivning havde gjort op med denne totalitære ideologi, kunne man her for nylig konstatere, at en nynazistisk terrorgruppe igennem et helt årti på sadistisk vis havde dræbt over ti tyrkiske forretningsdrivende på grund af deres herkomst og hudfarve.

Undertrykkelsen af bestemte holdninger og meninger i stil med det, man har praktiseret i Tyskland, er ikke den rigtige måde at komme de middelalderlige livsanskuelser, man opponerer imod, til livs. Tværtimod skaber den en overhængende risiko for,  at de som lyn fra en skyfri himmel åbenbarer sig i form af pludselige terrorhandlinger, som man har set det i Tyskland og ikke mindst i Norge.

Vi må som liberale bekæmpe totalitarisme med argumenter og sund fornuft – ikke i retssalen. Som Voltaire så fint beskrev det: “Jeg er uenig i hvad De siger, men jeg vil forsvare til døden, Deres ret til at sige det.”


Kommentarer

    Christian N skrev en kommentar torsdag, 1. dec 2011 kl. 15:20 

    Først og fremmest, “racismeparagraffen” er 266 b ikke 226.

    Hvis vi følger dit forslag og vi antager at et individ konstant nedgør, forhåner (osv.) et andet menneske, vi antager yderligere at personen ikke bryder sig om dette (af åbenlyse grunde), hvad så?
    Hvordan skal personen undgå at blive nedgjort konstant?

    PS.
    Staten fastsætter ikke hvad der er korrekt og ukorrekt at mene, blot en grænse for hvordan du kan udtale dig om andre.

    FB_546124139 skrev en kommentar torsdag, 1. dec 2011 kl. 16:37 

    Hvis du læser artiklen en gang til, finder ud også ud af at der står 226b.

    Hvis der er en person der føler sig forhånet eller krænket konstant, så kan den pågældende jo bare gå et andet sted hen, eller vælger at lukke ørene. Men den hypotese du kommer med, lyder mere som om personen antaster eller stalker “ofret”, og hvis det er tilfældet kan personen jo altid få udstedt et polititilhold.

    Desuden er jeg da, i op til flere gange, følt mig krænket af det Ole Sohn eller Per Clausen nogen gange bræger op om i medierne – skal der ikke også være en lov mod det? eller er det kun de holdninger vi ikke kan lide der skal være forbudte?


eller udfyld dine kontaktoplysninger: