Den 1. januar 2011 holdt statsminister Lars Løkke Rasmussen en nytårstale, der skabte debat og uro i pressen. Vi var mange VU’ere som andre, der glædeligt hørte borgerlige reformer komme på dagsordenen. Sidste år blev der taget hul på nye debatter. Der blev varslet mentalitetsændring og opgør med nogle af de velfærdsydelser, danskerne for længe havde taget for givet. Såvel den daværende statsministers eget parti som resten af den borgerlige regering og erhvervslivet var begejstret. Uventet nok var de ikke de eneste, og da en regering med et andet ideologisk udgangspunkt og en anden partifarve vandt regeringsposten i efteråret, ændrede holdningen sig ikke.

År 2012s begyndelse bød på endnu en nytårstale. Endnu en statsminister skulle sætte sig ned og tale direkte til danskerne på en tømmermænds fyldt 1. januar. I skyggen af dårlige meningsmålinger og manglede gennemslagskraft var nytårstalen spået til at kunne løfte regeringen ud af den skygge, der havde lagt sig over dens virke. I år var reaktionen bare anderledes over hele linjen. Der var ingen jubelscener. Ingen havde nu set lyset – og udeblivelsen af positiv respons talte sit tydelige sprog. Det tog dog heller ikke lang tid, før Helle Thorning-Schmidt selv var ude og forsvare sin nytårstale.

Til P3:
”Vi skal i gang med de store reformer, som jeg taler om. Jeg har svært ved at se, at det ikke er konkret. Det er ret stort at tale både om kontanthjælpsreform, førtidspensionsreform og skattereform” (http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Dagens_fokus/Indland/2012/01/Nytaarstale_thorning.htm)

Til DR’s TV-Avisen:
”Jeg tror ikke, man skal bruge nytårstaler til at lægge politiske budskaber frem. Det jeg brugte min nytårstale til var at fortælle danskerne, at vi har en krise og at tunnelen bliver lidt længere, end vi havde turdet håbe på. Men også at der er lys på den anden side, hvis vi gør det rigtige nu. Og det er at gå i gang med reformer” (http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/01/02/191802.htm)

Helle Thorning holdt altså en nytårstale, der hverken faldt i god jord hos modtagerne eller inkluderede en enslydende forklaring, når der blev stillet spørgsmålstegn til talen. Håbet om at kunne få klar besked af statsministeren var forsvundet som dug for solen. Danskerne kunne som helhed se brede penselstrøg og forklaringer på tidligere hændelser. Ingen sad dog tilbage med en følelse af, at der var optræk til ændringer og derved med udsigt til klarhed.

Helle Thorning-Schmidt holdt en nytårstale. Talen havde den rette længde, der var formel som ventet, blev sendt fra Marienborg og vist den 1. januar. Her hører talens ligheder med forventningerne til den imidlertid op. Der er ingen nedskrevne krav om, hvilke budskaber, man som statsminister skal tage op. Havde Helle Thorning holdt en tale ligeså ukonkret som denne med meningsmålinger, der pegede hendes vej, havde det måske også været nemmere.

Men ingen er blevet pleaset. Ingen har fået forbedringer på deres område. Nu er det igen er blevet hverdag, og ting som betalingsring og løftebrud er ikke forsvundet som dug for solen.