Den amerikanske valgkamp er for alvor ved at spidse til, og antallet af republikanske kandidater bliver mindre og mindre. Tit omtales landet mod vest som et anderledes sted, hvor der kun hersker liberale politiske partier. Den anden dag spurgte jeg tilfældigvis min veninde, om hun fulgte med i valgkampen i USA, hvortil hun svarede: ”Nej, men du er vel ligeglad, de liberale vinder jo, uanset hvilket parti, der får præsidentpladsen.” Jeg måtte forklare hende, at der synes stor forskel på de to partier såvel som på de enkelte kandidater. Prøvede først at forklare forskellen på de to partier, hvortil jeg måtte komme med den konkluderende afslutning, at Demokraterne var det, man kaldte amerikansk liberale eller modern liberals.

Den liberale tankegang er bredt spredt ud over hele verden, men udgør ikke kun én ideologi – tværtimod findes talrige variationer. Den amerikanske liberalisme, som det måske lidt misvisende hedder på dansk, har fået sit navn, fordi grundstenene er lagt af tidligere amerikanske præsidenter. Disse præsidenter var hovedsageligt demokrater, og med folk som Theodor Roosevelt og John F. Kennedy som fortalere har den amerikanske liberalisme historisk opbakning. At være amerikansk liberal handler i store træk om at modernisere liberalismen. ”Modern Liberal” som det hedder i USA, er et udtryk for at holde de brede linjer af liberalismen op mod det samfund, vi har i dag. At kunne være idealistiske realpolitikere, der søger en gylden middelvej gennem liberalismens historie frem til det multikulturelle globale verdensperspektiv, der præger os alle i dag.

Der eksisterer allerede en retning inden for politisk filosofi og økonomi, der bevæger sig på disse kanter. Der, hvor det ypperste, man kan opnå, altid vil gøre at staten råder over store dele af det, de kalder privat ejendomsret, socialismen.

Jeg er ikke demokrat. Fordi, for mig handler det ikke om staten men individet. Liberalismen handler dog ikke kun om at kunne putte alle sager ned i en boks og se om der kommer noget realpolitik ud der kan gøre en enkeltstående sag til et guldkorn. Liberalisme er en ideologi, der er et scenarie om en verden, vi ønsker at kunne få. Man må ikke gå på kompromis med sin ideologi. Den skal ikke svinde ind og blive gennemsigtig, fyldt med huller og tomme floskler. Når det kommer til stykket, er der mange af os, der ikke vil lukke alle folkeskoler i morgen eller skifte låsene på Amalienborg, mens de kongelige er på visit et andet sted. Vi tror på, at det er det liberale samfund, vi skal hen til, og vi stopper ikke, når kun en kamp er vundet over socialismen. Vi lader individets fri og lige muligheder være vores ypperste mål. Lade ham selv tage stilling til hvorledes dette tolkes, og sidst, men ikke mindst sikre vores retsstat. Lade retsstaten være den grundsten, der forbinder os alle sammen omkring den liberalisme, der ikke bukker under, men stadig tør drømme om et bedre samfund.