Farvel til betalingsringen – men hvad nu?

Farvel til betalingsringen – men hvad nu?
Af Mads Brenøe Lange Offenliggjort 22 februar, 2012

Så skete det endelig. Efter flere måneders kamp besluttede regeringen endegyldigt at droppe betalingsringen. Ideen blev droppet efter flere ugers massivt pres fra både opposition og bagland, hvilket har resulteret i det, der vel må betegnes som den største regeringskrise siden tiltrædelsen i oktober 2011.

Ringen blev første gang foreslået i forbindelse med fremlæggelsen af Fair Løsning og blev umiddelbart sat til at skulle indbringe omkring 2 milliarder kroner, hvilket skulle gå til investeringer i den offentlige transport. Dernæst blev provenuet nedjusteret og endte altså før planens destruktion, på 7-800 millioner kroner.

Men nu er planen droppet – og hvad så? Regeringen ligger stadigvæk op til, at man skal finde 500 millioner til at realisere de 40 % lavere billetpriser. Derudover skal der findes yderligere 500 millioner til investeringer til at begrænse trængslen i København. Og hvad så med finansieringen? Her foreslås det på ny, at bilisterne der skal betale, eller for at være helt konkret: de folk, som leaser en bil. Så sagt på en anden måde rykkes regningen nu fra København og ud på landet, hvor folk i højere grad leaser biler, da den offentlige transport er knap så veludviklet som i hovedstadsområdet. At lease en bil er en fordel for folk, som ikke havde råd til at betale lige med det samme, idet de så kunne dele regningen op. Igen er det altså mellem- og lavindkomstfamilierne, som bliver taberne. Og til hvilken nytte?

Det regnestykke, regeringen fremlægger, bliver allerede – inden det for alvor er fremlagt – skudt i sænk af trafikøkonomer. 500 millioner spredt ud over alle instanser af den offentlige transport vil ifølge trafikforskere blot kunne nedbringe billetpriserne med omkring 7 %. Altså milevidt fra de 40 %, som blev lovet under valget. Derudover viser undersøgelser også, at såfremt offentlig transport blev gjort gratis, ville det blot reducere brugen af biler med 4 %.

Derfor må det selv for regeringens efterhånden himmelvendte arrogance stå klart, at danskerne altså ikke vil det offentlige. Vi vil selv kunne bestemme, hvornår vi tager af sted og ankommer, og vil ikke ligge vores liv efter offentlige transportsystemer, som ofte kører og fungerer som vinden blæser.

Slutteligt bør der derfor – på trods af den lille sejr vi fik i dag – være al mulig grund til at stille sig kritisk overfor de nye regeringsforslag. Af en eller anden grund skal de penge bare findes, så det offentlige transporteventyr, regeringen har søsat, igen kan komme i gang. Problemet er bare, at det er den almindeligt hårdtarbejdende dansker, som betaler gildet i den sidste ende.


Kommentarer


eller udfyld dine kontaktoplysninger: