Artiklen er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi kender alle den befriende følelse, når retfærdigheden sejrer. Den følelse, der rammer os, når de, der har gjort ondt, får som fortjent. Det er dog ikke altid, at vi mærker suset fra vores retfærdighedssans, når dommeren har banket med hammeren, og voldtægtsforbryderen bliver idømt 8 måneders fængsel. Tværtimod endda.

Vi harmes og bliver skuffede over et retssystem, der tilsyneladende ikke fungerer, som vi ønsker det. Ja, nogle føler endda så stor magtesløshed, at de tager sagen i egen hånd.

Vi alle kender historierne: moderen, der skyder sin søns morder i retten, faderen, der banker sin datters overfaldsmænd og pigen, der tager hævn over for de, der har forgrebet sig på hende. Retfærdighedsfølelsen hos den brede befolkning spreder sig efterfølgende stille i de små hjem.

Seneste eksempel på dette fænomen var at læse i fredagens udgave af Berlingske (d. 17-02-12). Her stod en repræsentant anonymt frem for hackergruppen “Anonymous.” En gruppe, som afslører pædofile på nettet. Dette sker ved at benytte en 20-årig pige, der udgiver sig for at være 12 år, til at lokke de pædofile frem. Herefter bliver det meste af seancen båndet og offentliggjort på nettet til skue for hele offentligheden. To mænd er allerede blevet ”fanget” af denne gruppe. Den ene blev hurtigt fyret fra sin tjans som pædagogmedhjælper.

Med rette, kan man mene, for som udgangspunkt kan dette jo synes meget godt. Vi kender det sågar fra adskillige af barndommens heltefortællinger, hvor heroiske individer skjuler deres identitet bag masker og mystiske navne. De fanger forbrydere sideløbende med ordensmagten, som i historierne har spillet fallit. Fra barnsben lærer vi at holde med disse nattens vogtere, og vi fryder os , når rigmanden Bruce Wayne – alias Batman – sørger for lov og orden i Gotham City.

Men som det gør sig gældende, når vi læser de fleste eventyr, skal vi huske at skelne fantasi og fiktion fra virkelighedens verden. For selv om Batman altid gør det rigtige, er det menneskeligt at fejle, og når det gælder selvtægt, kan dette være fatalt. Således kunne man i førnævnte artikel læse om den pædofile familiefar fra Hvidovre, der brutalt blev stukket ned i sin egen lejlighed af tre mænd, der var blevet utålmodige med politiet og derfor tog sagen i egen hånd. Der var bare den detalje, at manden fra Hvidovre viste sig at være uskyldig, da politiet fik lov til at komme til bunds i sagen. Selvtægtsmændenes dom var forkert og uigenkaldelig.

Som liberale må vi aldrig forfalde til en ”målet helliger midlet”-mentalitet. Hvor nobelt deres projekt end måtte være, må utålmodigheden med retssystemet ikke lede os ud i anarki, hvor forskellige borgerfraktioner agerer uafhængigt af lov og orden.

Retsstaten er til for at sikre alle individer en række fundamentale rettigheder, herunder retten til at blive behandlet lige for loven. Retsstaten er ikke perfekt, vores retssystem er ikke ufejlbarligt, og resultatet af dommernes votering synes ikke altid retfærdig, men løsningen er ikke selvtægt. I stedet må den være at forbedre vores retssystem indefra. Dette må ske ved på demokratisk vis at sikre den optimale balance mellem at straffe forbryderen, så ofrenes retssikkerhed er intakt, og en rettergang, der garanterer alle en ordentlig behandling, så vores fundamentale rettigheder ikke krænkes.

Uden respekt for den demokratiske retsstat kan vi ikke garantere det frie individs udgangspunkt – nemlig et sæt grundlæggende rettigheder, der skal sikre, at ingen borgere vil opleve at få deres personlige frihed krænket, uden at dette vil medføre straf.

Hvis vi opgiver retsstaten og lader grupper af hævngerrige selvtægtsmænd dominere vores retssystem, kan vi ikke længere som samfund garantere individets fundamentale frihed. Vi vil gå fra et system, hvor alle møder loven på lige vilkår, til et samfund, hvor retfærdigheden er defineret af en pludselig og irrationel folkestemning. Et samfund, hvor det at blive uretfærdigt dømt er et uigenkaldeligt farvel til livet som frit individ.

Så hvor meget vi end kan sympatisere med ”Anonymous’” arbejde med at fjerne pædofile fra internettet – ja, hvor meget vi end jubler, når Batman endnu engang sejrer – så må vi altid stille os kritiske over for de, der tager loven i egen hånd. Alt andet er at spille hasard med vores grundlæggende rettigheder.