loading
Der var engang…

Der var engang…

Der var engang, hvor Danmark var et lille land med kun sort-hvidt fjernsyn og en enkelt tv-kanal. Denne kanal hed Danmarks Radio og skulle levere tv-udsendelser til hele kongeriget. Tiden gik dog hurtigt, og sort-hvidt fjernsyn blev til farve-tv, fladskærm og nu HD-tv. Fjernsynet udviklede sig, og selvom der stadig eksisterer sort-hvidt tv, er vi ikke tvunget til at bruge det.

Vi er derimod stadig tvunget til at betale til denne ene tv-kanal, selv om der er mange andre, som er fulgt med udviklingen og har oprettet konkurrenter til Danmarks Radio. Denne debat er igen aktuel med medieforliget, hvori Danmarks Radios fremtid bestemmes.

Hos tilhængerne af den statsfinansierede medieudbyder lyder argumentet, at en objektiv kanal, der ikke agerer efter økonomiske og politiske interesser, er nødvendig. Men for mange andre har DR været en torn i øjet på den manglende konkurrenceevne, Danmark tumler med. Som liberal tror jeg på, at intet godt kan komme ud af differentieret oplysning. Alle skal have fri og lige adgang til information, således at vi har mulighed for samme udgangspunkt. Men ligeledes tror jeg på det frie marked og derfor på, at vi om muligt skal afskaffe og i hvert fald søge at mindske skadevirkningerne af konkurrenceforvridende lovgivning.

I stedet for at fortsætte den evindelige snak om at holde liv i en tv-kanal, der opstod med et formål, nu har overlevet sidste salgsdato og holdes i live mere af tradition end af nødvendighed, bør vi holde os netop formålet for øje og diskutere hvilke tiltag, det kræver at sikre den fri og lige adgang til information.

Public service er for mange liberale et fyord ligesom velfærd og DSB. Hver enkelt liberal har sin definition af den liberale ideologi og ser hver sit utopia for sig, når han lukker øjnene. For mig at se kan tanken om at sikre fri og lige adgang til information godt gå hånd i hånd med mindretalsbeskyttelse og at sikre mulighederne for dem, der ikke kan selv. At det socialistiske samfund, Danmark er blevet til, har gjort public service-tv til en pengemaskine, betyder ikke, at vi ikke kan få det bedste ud af det.

De liberale, der ikke kan se nødvendigheden af public service-tv i et liberalt Danmark, glemmer, at ikke alle danskere har samme muligheder fra fødslen. Vi har som liberale et ansvar for også at række ud til de døve og på anden måde handicappede, der har ligeså fri og lige ret til nyheder og information som resten af den danske befolkning.

Hvis man turde indrømme, at vi har brug for public service i en eller anden form, konkretisere det og derefter kassere resterne, kunne det danske mediebillede måske moderniseres. Lige nu er debatten desværre ligeså unuanceret, som når folk står i hvert deres hjørne og råber for eller imod Kongehuset. Ideologi er godt, og vi skal have meget mere af det, men vi skal tænke det ind i vores politiske løsninger i praksis i stedet for at lade løsningerne vige for at kunne råbe højest.

Venstres Ungdom burde være dem, der gik forrest og tog ansvar. Ikke kun som i dag, når det angår økonomiske spørgsmål, men også, når det handler om at tage ansvar for dem, der ikke har samme muligheder som almindelige danskere. Specielt når det handler om fri og lige oplysning.

Kommentér:

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

En kommentar

  • 2/5 - 2013

    Solid materials here on vu.dk, man. I actually like what you
    have obtained right here, definitely like what you’re saying and the way through which you profess it. You are making it amusing and you still take care to ensure that it stays sharp. I think I can gather a lot from you. A helpful blog indeed.