Til tider kan det være svært at forstå hvorfor nogle politikere gør, som de gør. Man må kende sit udgangspunkt for at vide, hvordan de grundlæggende principper påvirker den daglige politik. I VU kender vi vores udgangspunkt og går derfor aldrig på kompromis med vore holdninger. For Venstres Ungdom er udgangspunktet liberalismen. Med liberalismen som ballast har vi nogle klare mål for, hvordan det danske samfund skal udvikle sig – og det lader vi aldrig trænge i baggrunden.
I dette principprogram kan du få svar på, hvad ideologien betyder på vidt forskellige områder som uddannelse, skat og miljøpolitik. Udover dette principprogram har VU en lang række uddybende oplæg på mange områder.
Her kan du læse VU’s principprogram:
Hvert år på VU’s landsstævne er det muligt for medlemmerne at stille forslag til politiske erklæringer; såkaldte resolutioner. Disse forslag bliver så debatteret og det hele ender i en afstemning. Bliver forslaget vedtaget er det VU’s officielle politik. Ingen resolution må dog være i strid med principprogrammet. Hvis to resolutioner er modstridende gælder den sidst vedtagne. Hver resolution gælder i 3 år.
Her kan du se de sidste tre års resolutioner:
Principprogram og resolutioner