I dette vanvittigt smukke, gæstfrie og kaotiske land i Himalaya betyder politik alverden for befolkningen og deres fremtid. Desværre har de politiske partier ingen synderlig erfaring med at føre politik uden militær, strejker eller magtmisbrug. Faktisk er ethvert partis løsning på en politisk uenighed at udmelde en strejke og derved paralysere hele landet, inklusiv dets industri, skoler og vejnet. Mens masser af unge ingen uddannelse kan få, mange af landets naturressourcer står uudnyttede hen, og floderne flyder med skidt og affald, koster disse ugentlige strejker samfundet milliarder.

Venstres Ungdoms Asienudvalg arrangerede i samarbejde med Radikal Ungdom og den nepalesiske ungdomsorganisation Youth Initiative et unikt seminar i Nepal fra 13.-17. januar. 15 veluddannede og dygtige nepalesiske unge indgik i et fem dages træningsforløb om forfatningsprocessen, demokrati og menneskerettigheder, hvor vi bl.a. havde oplæg fra forfatningsadvokater, FN og Danida, havde en uformel diskussionsaften med en række fremtrædende medlemmer af Nepals Constitutional Assembly, og vi stod for flere udfordrende workshops, hvor deltagerne bl.a. skulle diskutere de forskellige sociale lag i Nepal og disse gruppers indbyrdes muligheder for deltagelse i demokratiet, de skulle prioritere forskellige forfatningsforslag ud fra Copenhagen Consensus-konceptet og lave deres egne, enstemmigt vedtagne forslag i politisk uenige grupper. Selv Maoisternes og Nepali Congress’ ungdomsledere nåede til sidst frem til kompromiser.

Hver af vores 15 seminardeltagere skal nu i løbet af de næste tre måneder hver afholde mindst fem debatter for unge i deres lokalområder, hvor de engageres i forskellige emner inden for forfatningsprocessen og alle de udfordringer, de står overfor som borgere i et helt nyt demokrati. De første debatter har allerede fundet sted med rigtigt god succes og mange interesserede deltagere – vi venter spændt på fortsættelsen.

For alle interesserede afholder VU og RU’s Nepalarbejdsgruppe et nepalesisk torsdagsmøde på VU’s sekretariat, Nørre Voldgade 82, 4., 1358 Kbh K, kl. 19.00 d. 18. februar. Ved tilmelding inden vil der være gratis, nepalesisk mad, og ellers kan der bare mødes op til selve mødet kl. 20.00. Se mere på vores Facebook-event: http://www.facebook.com/#/event.php?eid=276745922524&ref=mf.

Vel mødt til en social, kulturel og politisk indføring i landet uden forfatning
- Et land, hvor en maoist egentlig “bare” er som Villy Søvndal og en Leninist/Marxist mest minder om Helle Thorning.

Vil du vide mere, så gå ind på økonomia.dk. Du kan desuden møde Jacob de Lichtenberg og Thorbjørn Rønje i VU København tirsdag den 9. februar kl. 19 på VU’s sekretariat. Læs mere om dette arrangement på vukbh.dk.

Hvad betyder det, når man siger, at mønten hviler på guldstandarden?
At mønten hviler på guldstandarden betyder, at du med den pengeseddel, du har i lommen, kan gøre krav på en bestemt mængde guld. Under en guldstandard har pengesedlerne kun den værdi, som svarer til den mængde guld, du kan få for den. I dag er der ikke sådan en forbindelse, og derfor er det også muligt for centralbanken at udvide pengemængden, altså trykke flere penge, som den vil.

Hvorfor er det netop lige guld, der bruges som standardværdi?
I princippet kan det være hvad som helst, som benyttes som standardværdi. Historien har talrige eksempler på, at der er blevet benyttet alle mulige former for betalingsmidler, fx muslingeskaller eller cigaretter. Men det ses også i historien, at betalingsmidlerne, som har været benyttet uafhængigt rundt omkring i verden, har været ædelmetallerne – primært guld og sølv. Det er der nogle meget gode grunde til. Når der op igennem historien er opstået handel, er der ligeledes opstået en naturlig efterspørgsel efter betalingsmidler, således at hvis man ønskede at sælge en høne og gerne ville have en stol, ikke nødvendigvis skulle finde en person, som gerne ville købe en høne og samtidig sælge en stol. Et godt betalingsmiddel skal være alment accepteret, således at man, når man sælger sin høne mod at få betalingsmidlet, kan være sikker på, at man senere hen kan benytte betalingsmidlet til at betale for sin stol. Et betalingsmiddel bliver kun alment accepteret, hvis det opfylder nogle krav såsom; holdbarheden, homogeniteten, bestemte udbudsforhold og deleligheden. Forestil dig at man benyttede sild som betalingsmiddel. For det første er holdbarheden ikke særlig lang, hvilket vil sige at du måske kun har 1 uge til at finde din stol, efter du har solgt hønen, da værdien af fisken nok forsvinder i takt med, at den rådner. Det er heller ikke særlig nemt at dele en sild i mindre homogene dele. Guld opfylder derimod disse kriterier, og det er hvad, der har gjort guld til det foretrukne betalingsmiddel i historien, når frie mennesker, vel at mærke, selv har fået lov at vælge.

Hvad betyder “et frit bankvæsen”, og hvilken sammenhæng har det med guldstandarden?
Et frit bankvæsen betyder helt kort, at der ingen centralbank er, og at bankerne derfor hver især kan udstede sine egne pengesedler. Det betyder også, at der ikke er nogen ”Lender of Last Resort” (centralbank), og derfor kan bankerne godt gå konkurs, hvis kunderne går hen og mister tilliden til at banken kan opfylde sine forpligtigelser. Selvom de forskellige banker udsteder hver deres banknote eller pengeseddel, så vil banknoterne under en guldstandard til hver en tid repræsentere en bestemt mængde af guld, som man kan få af banken ved tilbageaflevering af banknoten. Ligeledes selvom de forskellige banker udsteder forskellige pengesedler vil det være i bankernes interesse at modtage de andre bankers pengesedler. Private clearing-huse vil så sørge for et internt bankmarked, hvor bankerne indbyrdes bytter guld og banknoter, således at bank 1’s banknoter kommer tilbage til bank 1 og bank 2 får sine banknoter, samtidig med at bankernes guldbeholdning hele tiden bliver justeret til at imødegå de banknoter, som cirkulerer i økonomien. Et frit bankvæsen og en guldstandard hænger altid sammen. Som sagt, så er frie menneskers valg af betalingsmiddel igennem historien altid faldet på guld, og et bankvæsen baseret på frie banker er jo definitionen på et frit system.

Hvad er problemet med det nuværende pengesystem, og hvorfor er det ønskværdigt med guldstandard og et frit bankvæsen?
Et af de største problemer ved det nuværende system er centralbankernes monopol på pengeudstedelse og deres styring af renten. Renten er prisen på penge, og når en centralenhed begynder at fastsætte prisen på et hvilket som helst gode, vil der komme et overudbud eller knaphed af godet, og lige så med penge. Det vil altså sige, at når centralbanken holder renten længere nede, end hvad der realøkonomisk er belæg for, så kommer der et overudbud af penge. Det er hvad, vi har været vidne til i hvert fald siden 2001, og måske endda meget længere tid tilbage. Overudbuddet gør, at det lige pludselig bedre kan betale sig at investere, idet man vil kræve et mindre afkast af sine investeringer, og man vil øge forbruget fordi pengene mister købekraft. Dette er fatalt, fordi når det så går op for folk at der ikke er nok opsparing til at understøtte disse mange investeringer, ja så begynder snebolden at rulle den anden vej. Det er centralbankerne konstante udvidelse af pengemængden, som skaber de meget store aktivbobler med kriserne til følge, og det ville slet ikke kunne forekomme ved frit bankvæsen. Hvis vi havde et frit bankvæsen ville der i systemet være indlejret en form for selvjustits, som hele tiden straffede de dårlige banker og belønnede de gode. Der ville ikke være en centralbank, som blandede sig i markedets rentefastsættelse, og systemet ville generelt være mere stabilt, fordi det langt hurtigere ville rette ubalancer. Den inflation, som vi har oplevet under centralbank-regimet er også højest kritisabelt. Inflation er en indirekte skat, idet den fratager købekraften af folks penge. Samtidig rammer denne inflationsskat skævt og arbitrært, fordi de som tilfældigvis er inde i det marked, hvor de mange penge flyder hen (eksempelvis boligmarkedet) vil nyde godt af prisstigningerne, mens de der af den ene eller anden grund ikke er i markedet bliver frataget købekraft.

I den offentlige debat hører man ofte, hvordan finanskrisen er opstået på baggrund af det frie marked, og kapitalisternes grådighed og uansvarlighed. Kan du aflive denne myte?
Jeg mener, at det er misforstået når man giver de frie markedskræfter skylden for krisen – af den ene og simple grund at der ikke var eller er et frit marked. Centralbankerne har enorm indflydelse på de finansielle markeder og en centralbanks rentepolitik er nøjagtig det samme som centralplanlægning. Man bør i stedet lægge skylden over på det nuværende monetære system, og det har intet med et frit marked at gøre. Jeg forstår godt de, som lægger uansvarlige bankdirektører og finansspekulanter for had, fordi de vitterlig fremstår som de helt store skurke i denne krise. Der glemmes dog at tage højde for det system, som tilskynder til eller undlader at straffe uansvarlig adfærd. Jeg finder det næsten omsonst at bruge tid på at forstå hvordan Stein Bagger eller hans amerikanske sidestykke Bernie Madoff kunne slippe af sted med deres ulovligheder – for deres kriminelle handlinger var blevet opdaget langt hurtigere under et system med frit bankvæsen.

Guldstandard og et frit bankvæsen bliver ofte afvist i den offentlige debat, selv af liberale økonomer. Hvorfor gør de det?
Ja, det er korrekt. Mig bekendt er det i realiteten kun økonomer af den østrigske skole, som står fast på, at det ville være gavnligt at vende tilbage til guldstandarden, og det er ikke særlig mange, når man tager hele økonomi-professionen i betragtning. Chicago-økonomerne med Milton Friedman i spidsen, som er de næst-mest liberale økonomer efter de østrigske, mener, at der fortsat skal være en centralbank, som dog fastsætter en bestemt ændring i pengemængden hvert år. Grundene til at selv liberale økonomer mener, at der skal være priskontrol på penge kan være mange. En af dem kan være det historiske aspekt; hvis man i 5-10 eller 15 år er blevet undervist i et system, hvor der er en centralbank, som er nøglespilleren, så er det nok ikke så nemt at forestille sig systemet uden, og da slet ikke hvis man er den eneste. At nogle liberale økonomer ikke modsætter sig centralbank-systemet kan måske også bunde i et pragmatisk strategisk valg. Hvis de har vurderet, at muligheden for at få genindført guldstandarden er mikroskopisk, kan det være, at de har valgt at droppe denne ”kamp”, for i stedet at fokusere på nogle lidt mere overkommelige opgaver. Rent politisk er det jo heller ikke nogen god sag – både på grund af, at det ville gør en masse bureaukrater arbejdsløse, men også grundet den massive banklobby, som tjener styrtende på det nuværende system.
Er det realistisk at bankvæsnet i fremtiden frigives til markedet og at vi får indført guldstandarden?
Det er bestemt muligt, men om det er realistisk afhænger nok af tidshorisonten. Vores nuværende monetære system er reelt kun ca. 40 år gammelt, og det er således ungt i sammenligning med tidligere tiders monetære systemer. Jeg tror på, at det nuværende system i en eller anden grad vil bryde sammen en gang i fremtiden, og at man da vil opbygge et system, som i langt højere grad er baseret på frimarkeds-principper, af den simple grund; at det er det eneste, som kan fungere på lang sigt. Om det sker om 10-20 eller 50 år kan jeg ikke sige.

Sidst, mener du så, at idéen om guldstandarden og et frit bankvæsen er en liberal idé?
Ja, det er bestemt en liberal idé. Det drejer sig jo om et frit marked for penge, hvor ingen på forhånd er blevet tildelt et monopol på pengeudstedelsen.

Jakob Enge Schmidt, Landsformand for Venstres Ungdom, udtaler:

”Det er pinagtigt, at opleve hvordan førende politikere fra begge regeringspartier gang på gang hænger hinanden til tørre i landsdækkende medier. Hvis regering har en ambition om at forsætte i ministerbilerne efter næste valg, skal det konstruktive samarbejdsklima genoprettes. Det kan kun gå for langsomt”.

Rune Kristensen, Landsformand for Konservativ Ungdom, supplerer:

”Det er helt naturligt at Venstre og Konservative er uenige på forskellige områder. Alt andet ville være underligt. Alligevel er det uforståeligt at voksne politikere ikke formår at samarbejde men kategoriske modarbejder hinanden. Jeg opfordrer regeringspartierne til at tage ved lære af VU og KU og droppe de offentlige skænderier”

Medielinks;

Belingske: http://www.berlingske.dk/politik/vu-og-ku-kraever-regeringsfred

DR: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2010/02/07/170719.htm?rss=true

BT: http://www.bt.dk/politik/vu-og-ku-kraever-regeringsfred

Politiken: http://politiken.dk/politik/article895791.ece

TV2: http://nyhederne.tv2.dk/article/28370422/?rss

VU Københavns afgående formand Martin Lünell lagde ud med sin formandsberetning om det foregående år og hans afsluttende farvel til foreningen, da han ikke ville genopstille som formand. Derudover berettede VU Københavns medlem af borgerrepræsentation Lars Dueholm om årets gang på rådhuset, Ritt’s afgang og valgkampen.

Af andre vigtige punkter var valget af de forskellige medlemmer af bestyrelsen. Sanne Wass blev valgt som ny formand, næstformanden blev Pernille Lysholm Vandborg og kasserer blev Nanna Jensen. Bestyrelsesmedlemmerne blev Mikael Milhøj, Titte Kuhlmann, Sara Rønning-Bæk, Cecilie Løwert, Mads Lange og Jacob Kristensen. Det kan her bemærkes, at hele 6 ud af de 9 bestyrelsespladser blev besat af kvinder, hvorved VU København for alvor kan afkræfte myten om at kvinderne har brug for bestyrelseskvoter – nej i VU kan kvinderne selv!

Kampvalg blev det først til ved valget om suppleantpladserne, hvor Peter Wulff Knudsen og Tom Arens blev valgt. Sidst var der som sædvanligt kampvalg om den eftertragtede plads som 2. revisorsuppleant, hvor Nikolai Kjær og Søren Riber, der kun stillede op som et par, vandt revisorsuppleantpladserne overbevisende. Efter generalforsamlingen blev der drukket øl, hygget og spillet bordfodbold.

Vi ser frem til et godt år 2010 med en masse spændende ting på programmet. Læs allerede nu om de kommende arrangementer under kalenderen.

Oplægget starter kl. 19, men der vil fra kl. 18 blive serveret pizza til VU Københavns medlemmer på foreningens regning, som tak for et år 2009 med overskud. Vil du spise med, så skal tilmelding ske til Sanne på sw@vu.dk eller 51 89 53 33 senest mandag den 8. februar 2010.

Det hele finder sted på VU’s sekretariat, Nørre Voldgade 82,4, København K

Vi glæder os til at se dig!

Flere af disse såkaldte elitefeminister, der blandt andet tæller MF Mette Frederiksen (S), MEP Britta Thomsen (S), MF Julie Rademacher (S) og MF Pernille Vigsø Bagge (SF), må i disse dage sidde og krumme tæer over deres tvangsfunderede forslag, der alt i alt minder om feministisk planøkonomi når det er værst. En ny undersøgelse viser nemlig at danske kvinder, helt uden kvoteordninger eller positiv særbehandling, er blevet bedre og bedre repræsenteret på chefgangene i de private virksomheder. Vel at mærke i kraft af et frit valg, hvor samfundet udstikker lige muligheder for den enkelte i form af individuelle rettigheder til borgeren. Et eksempel herpå er den gratis uddannelse, hvor den enkelte herefter, på egen hånd, kan vælge til og fra i forhold til den videre fremtid, og samtidig stå til ansvar for de valg, der træffes.

Selvom det må løbe venstrefløjens elitefeminister koldt ned ad ryggen så viser undersøgelsen netop, at kvinder faktisk godt selv kan finde ud af at komme til tops – hvis det er altså er det kvinden ønsker! Fra Venstres Ungdom skal der igen lyde en opsang til venstrefløjens politikere om, at de lægger de moraliserende argumenter på hylden, og i stedet holder fokus på de overordnede rammer for samfundet. De overordnede rammer skal være indrettet således, at der i lovgivningen ingen form for positiv særbehandling eller diskrimination finder sted. Det burde i et demokratisk samfund som det danske være langt mere ønskværdigt at borgerne har muligheden for, at stræbe efter netop det de ønsker, og ikke, hvad nogle politikere mener, er den korrekte repræsentation af køn i samfundet.

Den nyeste undersøgelse, der viser, at de yngre kvinder i dag er tæt på at indhente mændene, når det gælder ledelse, er netop et bevis på, at udviklingen indenfor ligestilling i samfundet skal komme nedefra. Staten skal ikke blande sig i de personlige valg, den enkelte træffer om uddannelse og karriere. Reel ligestilling indebærer en ligestillingspolitik uden nogen form for positiv særbehandling eller diskrimination, og hvor der findes lige muligheder for mænd såvel som kvinder, og det er undersøgelsen netop et bevis på.

Man kan derfor kun håbe, at venstrefløjens feministiske planøkonomi ikke vinder et alvorligt indpas i samfundet, fordi deres moraliserende og tvangsskabende forslag netop vil undergrave den reelle ligestilling. Der er ingen tvivl om, at det danske arbejdsmarked vil stå stærkt jo mindre kønsopdelt det er, og nedbrydningen vil samtidig give virksomhederne bedre muligheder for at finde kompetente ledere. Men det må aldrig ske på bekostning at det frie valg, hvor det er de personlige kvalifikationer der er afgørende for karrierevejen.

For yderligere spørgsmål eller kommentarer, kontakt Venstres Ungdoms social, kommunal og sundhedsordfører Lea Stentoft på lea@vu.dk eller på tlf. 27 20 65 38.