Romney er født i 1947 i Detroit, og den 64-årige mand er, hvis man ser bort fra hans præsidentkandidatur, mest kendt for sin tid som Guvernør i Massachusetts fra 2002 til 2007, men han er også kendt som redningsmanden for OL i Salt Lake City 2002 og ikke mindst som en succesfuld og veluddannet forretningsmand. Og succes det har han, hvilket fastlås i den enorme formue, han ligger inde med, som også gør ham til en stor trussel for sine modkandidater, da kapital ikke bliver et problem for ham i valgkampen. Som den forretningsmand han er, slår han sig også op som manden, der tror på den amerikanske drøm om frihed og søgen efter lykke. Han bruger klassiske positive budskaber i valgkampen, som bl.a. skal styrke folks indtryk af ham, som manden der kan vende udviklingen i USA. Det ses især i denne kampagnevideo ”In America: Anything Is Possible”, hvor han netop ønsker at sige, at den drøm, han har levet, kan alle leve – hvis de stemmer på ham, selvfølgelig!

Inden du trykker play, bør du dog advares om, at hvis du ikke er den store Romney-fan, så kan denne video give anledning til en følelse af intetsigende patriotisk kvalme. Er du til gengæld stor fan, så får du nok en kuldegysning samt en altdominerende trang til at hoppe på en af SAS’ direkte afgange til Washington:

Romney er familiemenneske, og har været Gift med Ann Romney siden 1969. Hans religion har dog vakt en del opmærksomhed, og det betragtes også som en af hans store svagheder, at han er mormon. Han er desuden bosiddende i Salt Lake City i dag, hvor Mormonkirken har sit hovedkvarter.

Romney er den solide af kandidater fra GOP. Rick Perry var den glemsomme, Herman Cain blev fældet af en sexskandale, Ron Paul anser mange som ekstrem, og hvor Santorum bringer overraskelserne, så ser det dog stadig ud til, at Romney bliver den kandidat, som få elsker, men som mange kan leve med. For republikanerne er han for moderat, men han kan meget vel være så tilpas moderat, at han har muligheden for at slå Obama. Derfor kan Romney meget vel ende med at være et endeligt bud, som er præget af fornuft og kompromis, men ikke en kandidat, der nødvendigvis skaber jubel i hele baglandet.

Og han står da også godt som den solide forretningsmand mod en siddende præsident, der absolut ikke har ry for at drive biksen USA særlig rentabelt. Netop arbejdsløsheden har også været en afgørende faktor for Romneys kampagne. Denne video er tilbage fra juni 2011:

Romney har flere skønhedsfejl, som f.eks. den sundhedsreform, han har været med til at gennemføre som Guvernør, som angribes af flere årsager – ikke mindst for at minde om den sundhedsreform, Obama har indført nationalt, og som republikanerne har gjort til et af deres milepæle mod den nuværende præsident. Overordnet set kommer man dog ikke uden om, at hans kampagne som forretningsmanden, der kan skabe jobs og sikre en sund økonomi, virker langt hen af vejen, og med sine moderate politiske standpunkter, kan han også blive manden, der samler nok stemmer over midten og slår Obama, såfremt han i første omgang opnår mandat fra GOP.

Lad os slutte af med at grine lidt af Obama, med denne video fra Romneys kampagne:

Mandag d. 6 . februar får VU Aalborg besøg af formanden for politisk udvalg, Nanna Østergaard, til en snak om den kommende amerikanske valgkamp.

Vi skal høre lidt om de 2 store amerikanske partiers holdninger sammenlignet med VU’s, derudover vil vi komme omkring de mulige kandidater til at blive USA’s næste præsident.

Det er sikkert at Demokraternes kandidat bliver den siddende præsident, Barack Obama, men hos Republikanerne er det stadig uvist hvem der bliver kandidaten. Vi vil komme omkring de forskellige kandidater og deres chancer for både at blive præsidentkandidat, men også deres chancer for at vinde præsidentvalget, hvis de skulle blive Republikanernes præsidentkandidat.

Efter oplægget vil baren selvfølgelig være åben indtil de sidste går hjem

Mon ik’ vi ses

Der er adskillige grunde til at være kritisk overfor ACTA. Siden 2006 har man arbejdet på aftalen, alt imens offentligheden er blevet holdt udenfor. Offentligheden fik blot sparsommelige informationer, da der blev lækket få informationer til bl.a. WikiLeaks. Selv med offentlighedens stigende opmærksomhed omkring ACTA, er det stadig meget småt med, hvad regeringer rundt i verden ønsker at melde ud omkring aftalen. Forhandlingerne foregår således stadig bag lukkede døre. Det er dybt kritisabelt, at offentligheden ikke kan få indflydelse på ACTA, da den om noget, vil få indflydelse på den enkelte brugers færden på internettet. At regeringen på hele befolkningens vegne underskrev aftalen, kan være grundlovsstridigt, eftersom ACTA lægger op til, at der kan iværksættes massiv overvågning af den enkelte borger.

Kritikken af ACTA lyder på den baggrund, at aftalen vil være i direkte modstrid med fundamentale civile og digitale rettigheder, ytringsfrihed og ”community” friheden. Alle internetbrugere vil automatisk blive gjort til kriminelle, da vi alle på den ene eller anden måde bryder ophavsrettighederne. Det kan f.eks. ske ved, at man sender en video fra en fest til sin kammerat, hvori man kan høre en kendt sangers musik. Vores internetudbydere vil ligeledes stå til ansvar for vores brug af nettet, da de ifølge ACTA vil være juridisk ansvarlige for vores brug af Internettet. De vil blive påkrævet, at de udfører en intensiv overvågning af deres kunder. Bryder en af kunderne ACTA’s regler, vil kunden kunne se frem til en bøde, at miste sit internetadgang eller i yderste konsekvens at komme i fængsel.

Aftalen betyder, at de lande, som har underskrevet ACTA, uden hverken varsel eller retssag kan kræve, at internetudbydere lukker blogs eller hjemmesider, hvis copyrightloven bliver brudt. Det kan ifølge fagfolk få store konsekvenser, blandt andet fordi det gør det muligt for virksomheder at indsamle personfølsomme data om internetbrugere uden om domstolene.

ACTA er desværre eksemplet på en god idé, der fuldstændig er blevet misbrugt. Ideen om udvidet beskyttelse af patent- og ophavsrettigheder er fornuftig. For hvordan kan man egentlig være imod beskyttelsen af nye patent- og ophavsrettigheder? Men når beskyttelsens implementering indebærer brud med fundamentale rettigheder, er sagen naturligvis en anden. En ting står i hvert fald klart: befolkningens tillid til systemet er blevet fuldstændig misbrugt!

Så jeg synger hjertens gerne med i koret om, at gruppeeksamen er hamrende uliberalt. Uliberalt, fordi den ikke tager udgangspunkt i den enkelte studerendes evner. Modsat en individuel eksamen, hvor du ikke kan gemme dig bag nogen og kun kan læne dig op af dig selv. Til en gruppeeksamen kan det risikeres, at der sidder en og fedter sig igennem. Og hvis vedkommende, som prøver at fedte sig igennem, går helt amok, kan personen måske tage ordet om præcis det eneste emne til eksamen, hvor denne har noget viden.

Personligt frygter jeg i sådanne situationer, at nogle studerende ikke kommer til at stå til ansvar for, at de mangler overblik og sammenhæng i deres viden. Til en individuel eksamen kan du ikke tage ordet, når det passer dig. Her handler det kun om dig.

Men det er godt nok, at vi hver især kan kloge os på, hvad vi synes er den bedste eksamensløsning. Den mest liberale løsning set fra mit synspunkt er, at vi som ungdomspolitisk organisation gerne skal argumentere imod gruppeeksamen. Dog skal vi ikke arbejde aktivt for at gøre det til lov, at alle skoler skal have en bestemt eksamensform. I stedet skal vi lægge ansvaret for hvilken eksamensform, der benyttes, ud til de enkelte uddannelsesinstitutioner.

Forudsætningen for denne løsning må dog være, at der er fuldstændig frit skolevalg, så alle studerende har mulighed for at vælge en skole fra, som fx har indrettet sig med en eksamensform, som de ikke finder formålstjenlig for en selv. Hvis der ikke er 100 % frit skolevalg, er det fair nok at argumentere for, at vi ind til da skal have individuel eksamen for de studerendes egen skyld. Det hele handler om, at jeg som studerende vil eksamineres, som jeg som studerende ønsker det.

 Mandagsmødet startede med en introduktion til SUF. Blandt andet hvilke mærkesager de havde, men også hvordan disse mærkesager skulle blive til virkelighed – Det skulle de igennem revolution. Det kan desuden anbefales at besøge socialitiskungdomsfront.dk, hvis man vil læse yderligere om dette emne, klassekamp eller det kønsopdelte arbejdsmarked. Der blev desuden nævnt et eksempel på et velfungerede planøkonomisk samfund – Vi har forsøgt, at google det, men har ikke kunne finde det – Er der nogle der har gode bud på, hvor planøkonomi fungerer?

Udover at vi blev introduceret til den socialistiske revolution, så blev der også talt om demokrati. SUF vil gerne indføre demokrati alle steder de kommer, f.eks. i supermarkederne, hvor det ikke er udbud/efterspørgsel der skal afgøre udvalget, men derimod et demokrati i supermarkedet, det vil sige at der skal afholdes møder, hvor man bliver enige om hvilken mælk supermarkedet skal føre – aha, så lærte VU Århus lige det!

Da mandagsmødet sluttede lod SUF dog markedskræfterne råde og besøgte baren for, at købe nogle lækre Ceres top!

Lymec står for Liberal Youth Movement og er en paneuropæisk organisation for liberale ungdomspartier, som VU og RU sammen med et hollandsk ungdomsparti var med til at starte op i starten af 70′erne. Den seneste danske formand af Lymec var VU’eren – nu MF’er for Venstre – Ellen Trane Nørby, der var formand 2002-2004. Ud over, at det er en liberal paneuropæisk organisation, så søger den liberal indflydelse på European Liberal Democrat and Reform Party (ELDR) og dens parlamentsgruppe, Alliance of Liberals and Democrats (ALDE).

Organisationen tæller cirka 210.000 medlemmer fra 58 liberale organisationer i 33 lande. Lymec består af MO’er, medlemsorganisationer, og IM’er, individuelle medlemmer. Organisationens hovedmålsætning er skabelsen af et liberalt og føderalt Europa. Dette punkt vil blive diskuteret senere i dette indlæg.

Som tidligere nævnt, var VU sammen med RU med til at starte organisationen, men tiderne har ændret sig. Vi deler ikke længere EU-politiske holdninger med RU, hvorfor det er vigtigt, at vi søger indflydelse i Lymec for at trække organisationens politiske holdning i vores retning. Det er oplagt, at vi søger indflydelse i organisationen, så vi ikke kun søger indflydelse blandt vore politikere i Danmark, men ligeledes bruger Lymec som et redskab til at kunne øge vores indflydelse på både ELDR og ALDE, hvor Venstre også er repræsenteret.

Lymecs efterårskongres fungerer næsten på samme måde som VU’s landsstævne, dog med den forskel, at efterårskongressen er omdrejningspunktet for organisationens politik, resolutioner m.m, hvor valg af bestyrelsesmedlemmer til Lymecs board foregår til forårskongressen, som VU sammen med RU har fornøjelsen af at afholde i København i maj 2012. Det er utrolig vigtigt, at VU sammen med ligesindede ungdomspartier øger vores indflydelse, så Lymec kan trækkes i vores retning.

Lymec går ind for et føderalt og liberalt EU, hvilket ikke harmonerer med VU’s politik. Det gør det heldigvis heller ikke for andre af Lymecs ungdomsorganisationer. Eksempelvis kan JOVD kan nævnes. Undertegnede blev enige med repræsentanterne fra JOVD om, at der skal skabes et styrket samarbejde i Lymec. Lymec er til dels kendetegnet ved, at der er to fraktioner, hvor den ene fraktion er socioliberale, mens den anden fraktion bliver kaldt for de klassisk liberale. Det er her VU, hører til, og undertegnede vil gøre det, der skal til, for at Lymec fremadrettet vil være kendt som en klassisk liberal organisation.

I efteråret var der megen debat omkring EU’s EFSF-pakke. Vores forhenværende landsformand, Jacob Engel-Schmidt, lagde kraftigt afstand til pakken. Til efterårskongressen var der flere socioliberale organisationer, der støttede en resolution, som gik ud på, at Lymec skal bakke op omkring EFSF-pakken. Undertegnede var medvirkende til, at forslaget faldt.

Efter ELDR’s kongres i november lykkes det til stor glæde for Lymecs formand, Alexander Plahr, som havde kæmpet for, at ELDR fik en negativ indstilling til EFSF, at få denne holdning gjort til ELDRs. Akkurat derfor er det hensigtsmæssigt at være aktiv i Lymec: Et større engagement i organisationen kan give VU indflydelse på områder, der før har været lukket land.