Martin Pedersen skrev en kommentar onsdag, 17. feb 2010 kl. 15:03 

Nu har jeg brugt VUPTI i mange år og jeg har virkeligt mange gode erfaringer med det. Kan kun anbefale det til alle andre også…

Benedicte Lonning skrev en kommentar torsdag, 18. feb 2010 kl. 14:14 

Jeg elsker VUpti!!!!!!!!

Jakob Engel Schmidt skrev en kommentar torsdag, 25. feb 2010 kl. 16:31 

VUPTI er det sejeste

Kristian Larsen skrev en kommentar mandag, 1. mar 2010 kl. 21:51 

Jeg synes ikke produktet fungerer optimalt.

Skattelettelser til de rige? Der er intet, hverken socialt eller økonomisk, der taler for det

- andet end jeres selvretfærdiggjorte egoisme, naturligvis.

Mikael Pedersen skrev en kommentar mandag, 1. mar 2010 kl. 22:21 

Er jeg den eneste, der synes at denne hjemmeside er totalt åndssvag? Jeres metoder til at hverve folk til jeres organisation er ved brug af plat propaganda og utroværdige, ligegyldige og direkte ubegavede kommentarer fra jeres medlemmer.

Morten Lond skrev en kommentar mandag, 1. mar 2010 kl. 22:29 

Før var jeg tit træt og deprimeret. Så prøvede jeg høje skatter. Så fik jeg det bare værre og værre. Men så prøvede jeg VUPTI.

Nu har jeg det meget bedre. Tak for hjælpen, VUPTI!

Nynne Kuhlmann skrev en kommentar mandag, 1. mar 2010 kl. 23:19 

VUpti-sprayen er intet mindre end fantastisk! Godt koncept! Jeg er forbløffet.. Jeg vil bruge den på alt fra nu af! Og desuden synes jeg det er forskrækkeligt at nogen kan få ondt i bagpartiet af VUpti…

ROS til jer fra
Nynne

PS; Den er faktisk også god til at fjerne skidt fra køkkenfliser!(Hvem skulle have troet det?)

Toft skrev en kommentar tirsdag, 2. mar 2010 kl. 00:02 

@Kristian

Meget kan man sige, men økonom, det er du sgu ikke.
Du har naturligvis ret til at mene, at det er et amoralsk formål, at man giver pengene tilbage til de, der tjener dem. Det er så vidt fair nok, men at sige, at der ingen økonomiske argumenter er for skattelettelser er jo lodret løgn:

1) Øget incitament til arbejde
2) Øget produktivitet
3) Øget arbejdsudbud
4) Øget incitament til længerevarende uddannelse
5) Bedre konkurrenceevne
6) …

For nu bare at nævne nogle resultater.

Kristian Larsen skrev en kommentar tirsdag, 2. mar 2010 kl. 09:51 

@Toft,

1) Hvorfor skulle man ved en skattelettelse få mere lyst til at arbejde mere, når man tjener det samme som før? Jeg ville personligt arbejde mindre og give mig selv mere fritid.

Og kunne ambitionsniveauet ikke højnes, hvis produktionerne var fællesejede, som der er set flere eksempler på rundt omkring i verden?

2) Hører under de andre punkter.

3) Kapitalisten vil naturligvis altid forsøge at have mindst mulige udgifter ved at have færrest muligt ansatte – ikke sandt?

4) Ja, til dem som har råd? Eller støtter du den sociale arv…

5) Må indrømme, at jeg ikke kan se hvordan skattelettelser kan give bedre konkurrenceevne. Den naturlige motivation vil altid sørge for, at man vil forsøge at gøre sit arbejde bedst muligt.

6) Og hvordan skal skattelettelser begrænse større økonomisk ulighed, der har tendens til at give flere produkter og ydelser på markedet end der er værdier betalt til arbejderne til at afsætte igen.

That guy skrev en kommentar tirsdag, 2. mar 2010 kl. 09:53 

FUCK JEG ER HOT LIGE NU! MMM, THIS IS THE SHIT, FUCKING LOVE IT. MIKAEL = <3
VU HAR DE HOTTESTE VIDEOER!
OH YEAH, SHIT JUST GOT REAL, FUUUU-

And I'm spent. Nå, i keder mig nu, næste stop: DNSB!

Mikael Olai Milhøj skrev en kommentar tirsdag, 2. mar 2010 kl. 10:31 

@Kristian

1) Ved skattelettelser er der to effekter. Den ene effekt er som Toft beskriver den og den anden er som du beskriver den. Så handler det om, hvilken der dominerer den anden. Her mener man generelt, at det er Tofts effekt, der dominerer.

2) Der er intet, der tyder på, at kollektivistisk ejendomsret sikrer økonomisk velstand (hvis det i sig selv er målet, altså, hvilket det ikke er for mig). Jeg tror dog, du har ret i, at stor medarbejderindflydelse er positivt. Men dette er der jo ikke noget, der hindrer virksomheder i at gøre i dag. Faktisk sker der i stor grad.

3) Da ikke nødvendigvis. Det kommer helt an på den givne situation. Det kan man ikke sige noget generelt om.

5) I økonomiske termer er det vist ikke sådan, man definerer konkurrenceevnen. Desuden tror jeg ikke nødvendigvis, at folk altid gør alt, hvad de kan.

ib skrev en kommentar tirsdag, 2. mar 2010 kl. 11:43 

Jeg er sgu meget enig med Mikael. Det her er satme det mest platte og dumme der længe er kommet fra vu.

Anders Tang skrev en kommentar tirsdag, 2. mar 2010 kl. 12:46 

Der er jo ikke nogen der tvinger jer til at læse og kommentere hvis i synes det er så komplet åndssvagt. Hvis i virkelig foragter kampagnen i en sådan grad, synes jeg da bare i skal lukke siden og gå ind på de hjemmesider i nu engang kan lide at kigge på…

Toft skrev en kommentar tirsdag, 2. mar 2010 kl. 20:08 

@Kristian

1) Som Milhøj også skriver, så er der hhv. indkomst og substitutionseffekten. Med den ekstremt høje marginalskat vi har i Danmark, vil jeg vove, at indkomsteffekten er størst – det er der i øvrigt også generel enighed om blandt økonomer.

3) Nej, det er ikke rigtig. “Kapitalisten” eller virksomhedsejeren vil forsøge at tjene flest mulige penge. Men det er nu ikke det, jeg man med det øgede arbejdsudbud.
Der sker det, hvis der gives skattelettelser, at borgerne får flere penge. Det medfører, at de bruger flere penge, som igen medfører, at der skal produceres mere, hvilket kræver mere arbejdskraft, der så igen betyder, at der er færre arbejdsløse, flere der tjener penge og flere varer der efterspørges. Dvs., at der er brug for mere arbejdskraft.

4) Hvad mener du med at støtte den sociale arv? Det giver ikke så meget mening for mig.
Min tankegang – og igen en anerkendt økonomisk tankegang – er, at flere vil tage en længere uddannelse, hvis de kan se, at de får et økonomisk afkast ved at gøre det.

5) Som Milhøj siger, så snakker du ikke om konkurrenceevnen. Konkurrenceevnen er et mål for, hvor gode vi er til at konkurrere med andre lande eller økonomier. Hvis lønnen er lavere, eller vi er mere effektive, end andre lande, så har vi en konkurrencefordel, for nu at forsimple det lidt.

6) Skattelettelser skal ikke begrænse uligheden. Den skal øge mulighederne for de, der prioriterer deres arbejde over deres fritid. De store gevinster, som du snakker om kapitalejerne scorer er jo præmien for 2 ting: Den risiko, som de har startet ved at opstarte virksomheden og den dygtighed/held, som de har haft.

Dias skrev en kommentar torsdag, 4. mar 2010 kl. 10:06 

@Toft
Hvorfor skulle jeg have lyst til at arbejde mere pga. en skattelettelse? Som så mange andre højtuddannede er jeg på jobløn, så alt hvad jeg arbejder udover 37 timer er “interessetimer”. Så om skatten halveres, står jeg bare med flere penge mellem hænderne, men vil på ingen måde øge hverken produktivitet eller konkurrenceevne.

Mikael Olai Milhøj skrev en kommentar torsdag, 4. mar 2010 kl. 11:27 

@Dias

Nu er der jo intet, der hindrer os i at skulle arbejde mere. Vi har trods alt en ret kort arbejdsuge i forhold til resten af Europa, hvilket bl.a. skyldes den høje beskatning.

Toft skrev en kommentar torsdag, 4. mar 2010 kl. 17:44 

@Dias
Som supplerende til Milhøj kan man sige, at mange vælger at se på, hvor meget de får ud af at arbejde en time ekstra og det afgøres af den marginale beskatning. Der er rigtig mange, der siger, at en lavere skat gør, at de vil holde mere fri, men al empiri viser det modsatte, fordi alternativomkostningen ved at holde fri er større.

Hvad du vælger at gøre, skal jeg jo af gode grunde ikke kunne sige, men empirisk, så viser det sig, at skattelettelser har en positiv effekt på det samlede arbejdsudbud.

Dias skrev en kommentar torsdag, 18. mar 2010 kl. 16:18 

@Milhøj, Toft
Jeg går ud fra at I er enige i at DK nu og i fremtiden skal leve af højtuddannet arbejdskraft (videnssamfundet og alt det der…)

Min pointe er blot, at rigtig mange højtuddannede i dette land er på jobløn. Som I begge nævner, så vil lavere skatter gøre det mere attraktivt at arbejde en time mere _HVIS_ man altså er timelønnet!

Jeg vil hverken arbejde mere eller mindre pga. en skattelettelse – produktiviteten daler altså ikke fordi jeg kan arbejde mindre for at tjene de samme penge. Jeg arbejder det samme og tjener mere. Hvorfor arbejde mere og tjene det samme?

Mikael Olai Milhøj skrev en kommentar fredag, 19. mar 2010 kl. 12:06 

@Dias

Først og fremmest handler produktivitet ikke om, hvor mange timer du arbejder, men hvor effektivt )

Desuden er jeg ikke enig i, at DK skal leve af højtuddannet arbejdskraft. Hvis man har den målsætning, gør man individet til statseje. Folk skal da lave det, de har lyst til!

Din pointe er sådan set halvrigtig, du glemmer bare, at hvis man kan få større udbytte ved at arbejde på timeløn fremfor jobløn, vil det medføre højere lønkrav mv. Højere løn betyder ofte i økonomisk teori mere troværdige medarbejdere. Desuden vinder individuel aflønning frem.

Dias skrev en kommentar mandag, 22. mar 2010 kl. 15:09 

@Milhøj
Ad højtuddannet arbejdskræft: Nu er det meste af folketinget jo enige i at videnssamfundet skal styrkes, og vi skal have flere igennem uddannelsessystemet, da “kvikke hoveder” er landets primære ressource. Det siger VK-regeringen også… Så kan folk selvfølgelig lave det, de har lyst til, men politik handler i høj grad til at tilskynde folk til at gøre det, der er mest gavnligt for samfundet.

Ad løn: For det første er jeg da individuelt aflønnet. Ligesom de fleste andre ingeniører, advokater, forskere, læger (i det private), økonomer, osv. Det vil ikke være nogen fordel for min arbejdsgiver at overgå til timeløn, og det er der mere eller mindre konsensus om i branchen.

Netop din pointe omkring effektivitet understreger tåbeligheden i argumenterne. Min arbejdsgiver vil hellere have at jeg arbejder 37 timer effektivt end 45 timer halvhjertet. Hvis jeg skulle overgå til timeløn med et løfte om at arbejde 10-20% mere, vil mine timer være mindre effektive og dermed skal timelønnen (set fra arbejdsgivers synspunkt) ned.

Husk på at når vi snakker om skattelettelser, så er det i høj grad reduktion af marginal-skatten, altså er det de højtlønnede, der får mest glæde af det. For kassedamen er det øgede udbytte ved at arbejde en time ekstra minimalt (4% ift. før), og for de højtuddannede i jobløn-kategorien er udbyttet 0. Tilbage er så højt lønnede på timeløn. Er det dem alene, der skal skabe det øgede udbud af arbejdskraft?

Summa summarum: Jeg har stadig intet incitament for at arbejde mere…

Mikael Olai Milhøj skrev en kommentar mandag, 22. mar 2010 kl. 16:58 

@Dias

Højtuddannet arbejdskraft: Det er blot min holdning, jeg er godt klar over, at folketingspolitikerne er af en helt anden holdning.

Løn:

Jeg er stadigvæk ikke helt enig i, hvad du siger. Der er ingen, der siger, at folk fortsat har lyst til at blive ansat på jobløn til 37 timer om ugen. Pointen er jo netop, at folk har et incitament til at få en længere arbejdsuge, da prisen på fritid bliver relativt billigere (indkomsteffekt).

Dias skrev en kommentar onsdag, 24. mar 2010 kl. 10:48 

Det er også et spørgsmål om hvad arbejdsgiverne har lyst til at tilbyde. I dag dækker jobløn over en arbejdsuge fra 37-50+ timer om ugen. Lønnen er som regel højere, der hvor det forventes at man arbejder væsentligt over de 37 timer. Gennemsnittet for privatansatte ingeniører er 40,5 timer ugentligt.

Effekten (større arbejdsudbud) er der helt sikkert. Jeg argumenterer blot for at den er minimal i forhold til det skønmaleri VU (og regeringen) kommer med.

Mikael Olai Milhøj skrev en kommentar onsdag, 24. mar 2010 kl. 13:05 

@Dias

Empiriske undersøgelser viser jo, den er god nok.

Men nu forholder jeg mig nu en del mere teoretisk til det, da det jo er inden for mit fagområde. Det er jo ret individuelt, om man ender med at arbejde mere eller mindre – eller evt. det samme.

Louise skrev en kommentar fredag, 26. mar 2010 kl. 22:43 

Hvis man virkelig har så meget imod denne side og dens indhold, kunne man måske vælge at søge andet steds hen? Ingen tvinger nogen til at mene eller synes det samme – alle har ret til deres egne holdninger og meninger. Men mon ikke vi alle kan blive enige om at vi snakker pænt til andre mennesker? – Bare en tanke

Jesper Schreiber skrev en kommentar søndag, 28. mar 2010 kl. 00:56 

VUPTI er fantastisk – så nu er politik meget sjovere

Kriss Fischer skrev en kommentar onsdag, 7. apr 2010 kl. 08:57 

Jeg var frustreret fordi jeg valgte at bruge ekstra kræfter på arbejdsmarkedet. Jeg blev straffet med at de stjal næsten alle mine penge jeg tjente ekstra, og blev kaldt øge navne som “de brede skuldre” Ét spray med vupti – BANG – så var forskeldsbehandlingen ovre. Tak liberale! Nu kan mine børn vokse op, uden at betale afgift fordi solen skinner.

Dias skrev en kommentar tirsdag, 13. apr 2010 kl. 11:54 

@Milhøj
Jeg vil meget gerne læse mere omkring empirien i dette, men kan ikke rigtig finde noget.
Jeg har til gengæld fundet denne: http://openarchive.cbs.dk/cbsweb/handle/10398/7585
der netop indikerer et øget arbejdsudbud som følge af skattelettelser, men mener at effekten vil være minimal, samt at det øgede arbejdsudbud ikke nødvendigvis vil øge BNP (aka vækst). Samtidig peges der på at sammenhængen er så kompleks, at man skal være påpasselig med at prøve på at finde direkte følgevirkninger.

@Louise
Forstår ikke helt det du skriver? Alle bliver vel skarpere på deres holdninger ved at turde diskutere dem? Der er intet vundet ved at være i et forum, hvor alle er 100% enige.
Og er der nogen, der ikke har været sobre i deres sprogbrug? Jeg synes faktisk denne debat er en af de mere seriøse, jeg har set på nettet. Der bliver netop diskuteret substans og ikke personer…

Mikael Olai Milhøj skrev en kommentar tirsdag, 13. apr 2010 kl. 13:54 

@Dias

Arbejdsmarkedskommissionen, velfærdskomissionen og/eller skattekomissionen har beregnet de forskellige effekter og får alle, at indkomsteffekten er større end ubstitutionseffekten.

At øget arbejdsudbud ikke nødvendigvis øger BNP er trivielt, idet der er mange faktorer, der spiller ind her, ikke blot kun arbejdsudbuddet.

Men du har ret i, det er kompleks teori/empiri.

Alexander skrev en kommentar tirsdag, 20. jul 2010 kl. 00:10 

Fin kampagne. Den viser udemærket, hvor seriøse i er i VU

Alexander skrev en kommentar tirsdag, 20. jul 2010 kl. 00:12 

Derudover synes jeg, det er spændende, at i blander socialisme og kommunisme sammen i jeres fine banner. Er det bevidst, eller et tegn på manglende oplysning?

Anders skrev en kommentar fredag, 30. jul 2010 kl. 15:01 

Venstre Ungdom På Tynd Is ?