Dagpengereform på dagsordenen

I sommerens hede udtalte Venstres arbejdsmarkedsordfører, Jens Viberg, sig om hvorledes dagpengesystemet blev fredet i sin nuværende form. Anders Fogh er imidlertid kommet mere veludhvilet hjem fra sommerferie, og proklamerer at ’alt er i spil’ op til de kommende trepartsdrøftelser mellem regeringen, LO og DA. 

Således er der lagt op til, at dagpengene kommer på dagsordenen, hvilket VU finder tiltrængt, særligt set i lyset af den enorme mangel på arbejdskraft. Hvor Jens Viberg (V) for få uger siden fredede dagpengeperiodens længde på de nuværende fire år, uden graduering af ydelserne og dermed skrinlagde de hidtidige drøftelser om en forkortelse til to et halv år og / eller nedsættelse af dagpengesatsen, er Anders Fogh tilsyneladende kommet på bedre tanker og er villig til at se på tiltrængte stramninger.

VU ser ingen problemer i at tilskyndelsen til at finde job øges, hvilket indebærer at dagpengeperioden fx afkortes eller at ydelserne gradueres. Derved skabes incitamenter til at ledige gør en ekstra indsats for hurtigt at komme på arbejdsmarkedet igen. Faktum er, at de danske dagpengesatser er blandt verdens højeste, og at det økonomiske gab mellem at være i arbejde eller ledig er så lavt, at der i forvejen er problemer med tilskyndelsen til at søge arbejde.

Med henblik på dagpengeperiodens længde på fire år, indikerer al gængs arbejdsmarkedsforskning at des kortere man er ledig, des lettere er det at komme i job. Endvidere viser det sig, på mytisk vis, at ved dagpengeperiodens afslutning, lige inden de fire år udløber, kommer en betydelig del igen i beskæftigelse.

Dagpengesatsen er med en gennemsnitlig kompensationsgrad på ca. 70 % af arbejdsindtægten endvidere så høj, at ledige danskere er ganske velstillet, modsat andre europæiske lande, og målinger viser at tilfredsheden med tilværelsen er i top, selv blandt længerevarende ledige. Dette er naturligvis yderst positivt, men måske økonomiske incitamenter til at komme i arbejde igen, ikke ville være helt af vejen. Omsorgen for de ledige og deres generelle eksistensvilkår er på et så højt niveau, at tiden nu er inde til at se på det strukturelle aspekt, da manglen på arbejdskraft er historisk stor.

Ses der på befolkningens holdning hertil, viser en undersøgelse gennemført af gennemført af Catinét for CEPOS, at der er bred tilslutning til minimum en halvering af dagpengeperioden.

Derved taler alle argumenter for en reformering af dagpengesystemet, der ville kunne sænke arbejdsløsheden og således sikre fortsat vækst og velstand. Især en sænkning af dagpengeperioden, kunne tilskynde de længerevarende ledige til at søge job. En forkortelse af dagpengeperioden kunne således være et effektivt og optimalt redskab, og en naturlig reform set i historisk kontekst. I 1990’erne reduceredes dagpengeperioden til syv år i 1994, fem år i 1995 og til det nuværende niveau på fire år i 1999. Der er snart gået 10 år siden den sidste reduktion, og det undrer således hvis den borgerlige regering ikke strammer op på området, set i lyset af den kraftige mangel på arbejdskraft.

Senest har skatteminister Kristian Jensen bebudet at Venstre trænger til en liberal drejning. Dagpengesystemet synes at være et fint sted at begynde, så lad os håbe at Jens Viberg revurderer sin fredning af dagpengesystemet, nu hvor den værste sommerhede har lagt sig. Foghs seneste udmeldinger tyder på en åbenhed, og VU vil med glæde hilse en tiltrængt dagpengereform velkommen.