Hunger efter hænder

I dag (28/8) begynder trepartsforhandlingerne om at skaffe mere arbejdskraft.  Anders Fogh har tidligere proklameret at alt er i spil, og ser sig villig til ikke at frede visse områder på forhånd (dog vil han ikke bryde indgåede forlig, hvis ikke alle forligsparter er med). Desværre nedlægger DF og Socialdemokraterne veto for at genåbne Velfærdsforliget fra 2006, som bl.a. baserer sig på en svag stramning af efterlønsalderen, som dog først gradvis indfases fra 2019. Dette er naturligvis yderst problematisk, idet manglen på arbejdskraft er ekstrem. Efterlønsordningen tilbyder ældre, der allerede er i arbejde, at trække sig tilbage før tid, hvormed en stramning eller decideret fjernelse, ville kunne sikre øjeblikkelig fastholdelse af ’det grå guld’ på arbejdsmarkedet. Dette ville ydermere sende et stærkt signal om at der er behov for dem på arbejdsmarkedet; deres erfaringer og ressourcer er ønsket, og vi – den unge generation – kan ikke løfte opgaven alene. De få, der virkelig er nedslidte, skal i så fald tildeles førtidspension. De andre, der for magelighedens skyld vælger at nyde deres otium før tid, må således erkende at samfundet – deres børn og børnebørn – har brug for dem som en velkvalificeret aktiv del af arbejdsmarkedet.

 

Det skal endvidere nævnes, at siden Velfærdskommissionens analyser, der ligger til grund for Velfærdsforliget fra 2006, er der sket en kraftig udvikling i levetiden. Bl.a. derfor vurderes det, at der er brug for ændringer og dermed en genåbning af Velfærdsforliget, som bl.a. kunne hæve efterlønsalderen. DF og S’s afvisende holdning om pr. definition at nægte drøftelse af efterlønnen for at tilfredsstille deres vælgersegment, er i den grad uansvarligt og ude af trit med realiteterne. Lad os håbe at partierne i det mindste vil lytte til Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger, inden de på forhånd skyder forslag ned.
 

Formålet bag Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger er at sikre, hvorledes arbejdsudbuddet kan hæves, således at de offentlige finanser styrkes (som en del af 2015-planen). Dette sikrer øget velfærd til alle – uden at skatten hæves. (Et trick Socialdemokraterne i valgkampen gentagne gange benægtede kunne lade sig gøre, selvom det egentlig er meget simpelt.)

 

Grundet den akutte mangel på arbejdskraft, fokuserer Arbejdsmarkedskommissionen i første omgang på tiltag der kan virke på kort sigt og med umiddelbar virkning. Den berørte personskare, som fx efterlønnere og dagpengemodtagere, vil der endvidere ikke være forbundet særlige udgifter ved at få på arbejdsmarkedet, men de vil derimod kunne bidrage positivt til statskassen i form af skatteopkrævning. Vigtigst er dog, at virksomhederne kan rekruttere den arbejdskraft de efterspørger, således at produktiviteten fortsat opretholdes og det danske erhvervsliv stadigt er konkurrencedygtigt.

 

Status for den danske økonomi er, udover den lave ledighed og høje beskæftigelse, fortsat vækst i erhvervslivet, stigende eksport, overskud på både betalingsbalancen og de offentlige finanser. Men hvis ikke der skaffes flere hoveder og hænder, så bremser det væksten.

 

Dertil udtaler Arbejdsmarkedskommissionen: ”Efterlønsordningen er den vigtigste årsag til den markante frivillige tilbagetrækning blandt fuldt arbejdsmarkedsparate 60-64-årige. Ordningen indebærer, at store grupper af beskæftigede seniorer har en relativt lille økonomisk tilskyndelse til at blive på arbejdsmarkedet.”

Kilde: Arbejdsmarkedskommissionens oplæg til trepartsmødet d. 28. august 2008 s. 6.

Heraf ses tydeligt, hvorledes en forhøjelse af efterlønsalderen effektivt vil frigøre nogle af de menneskelige ressourcer der er brug for, for at komme knapheden på arbejdskraft til livs. Og så længe dette ikke sker, koster det velfærd.

Endvidere foreslår Arbejdsmarkedskommissionen en sænkning af dagpengeperioden. Dette emne blev berørt i følgende artikel fra 08.08.08; Dagpengereform på dagsordenen. Derudover berører rapporten andre forslag, som fx tidligere aktivering i en højkonjunktur, målretning af aktivering, således at tiltagene bidrager til at få den enkelte i arbejde igen, og i de senere anbefalinger vil rapporten komme ind på import af udenlandsk arbejdskraft, personer med problemer udover ledighed, samt integration.

 

For at den sunde danske økonomi kan forsætte, er der brug for mennesker bag. Unge som ældre. Det er at fælles ansvar – og det nytter ikke når magelighed og krævementalitet overskygger dagsordenen, uden der fokuseres på hvor ressourcerne skal komme fra. Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har været overordentlig hurtige til at afvise at efterlønnen kommer til debat. Dette er både uansvarligt og populistisk. Størstedelen af potentielle efterlønsmodtagere er i forvejen i beskæftigelse, hvorfor en stramning kan have den effektive virkning, at flere bliver et par år ekstra på arbejdsmarkedet til gavn for os alle. En forkortelse af dagpengeperioden fra de nuværende 4 år vil ligeledes kunne få gavnlige effekter, således at incitamenterne til hurtigere at komme i job øges. Konstruktive forslag er der nok af – lad os håbe at partierne har mod og hjerte nok til at få dem realiseret, således at den danske økonomi forsat kan være i vækst.