Stigende fødevarepriser er godt for de fattige

Fødevarepriserne er steget eksplosivt i de seneste år, og verdens kornlagre er ved at være udtømt. Dette skyldes primært 3 ting. For det første har høsten globalt set slået fejl fire år i træk. For det andet er store dele af verdens befolkning blevet rigere, og derfor spiser de mere kød, som kræver mere korn. For det tredje har verdens politikere besluttet at der skal bruges en større andel af fødevareproduktionen til at producerer energi ved hjælp af 1 generations biobrændsel.

 

Konsekvensen af de øgede fødevarepriser er ganske store. I Afrika er prisen på rispandekager steget til det 4 dobbelte. Dette har uoverskuelige konsekvenser for befolkningen, som stort set ikke lever af andet, og som i forvejen bruger langt størstedelen af deres indkomst på mad. På kort sigt betyder det at flere og flere mennesker dør, eller tvinges ud i endnu dybere fattigdom.

 

Det er beklageligt at der dør mennesker på kort sigt, og dette bør vi afhjælpe så godt så muligt. På lang sigt kan det imidlertid vise sig, at de stigende fødevarepriser er afrikanernes vej ud af fattigdommen. Grunden hertil er, at ca. 70 % af befolkningen i mange af verdens fattigste lande er beskæftiget med landbrug.

 

Det er meget vigtigt for disse mennesker at der er et marked for deres produktion. Dette har imidlertid ikke været tilfældet. Historisk set har prisen på landbrugsprodukter været svagt faldende over en meget lang årrække. Dette har betydet, at værdien af landenes landbrugsproduktioner har været faldende.

 

Derfor har der også manglet incitamenter til at investerer i de fattige landes landbrug, hvilket f.eks. giver sig udsalg i, at det kun er ca. 4 % af Danmarks udviklingsbistand som går til landbruget, selvom det er 70 % af befolkningen som lever af landbrug. Efter at fødevarepriserne er steget kraftigt har der vist sig en enorm interesse for at investere i landbrug i mange fattige lande, da der er potentiale for en langt bedre udnyttelse af jordens resurser. De fattige bønder får altså en tro på at deres produktion kan blive overskudsgivende, hvilket giver dem incitament til at gøre en ekstra indsats. Derudover bliver det nemmere at få tilført kapital for velstående lande, så landbrugene kan blive mere produktive.

 

Min påstand bakkes op af Christian Friis Back fra Folkekirkens Nødhjælp. På en konference om ”biomasse og fødevareforsyning” sagde han, at det vigtigste er at de fattige bønder for dollartegn i øjnene. Hvis de først opdager at der er et marked for deres produktion, skal vi nok få løst de underliggende problemer.

 

Disse udmeldinger for en af landets førende nødhjælpsorganisationer viser tydeligt, at de stigende fødevarepriser på lang sigt, er gavnligt for verdens fattigste lande. Derfor skal vi se mulighederne i de stigende fødevarepriser, i stedet for udelukkende at fokuserer på de kortsigtede negative konsekvenser.