Europa og Barack Obama – Lykke Friis interview

Den 4. november 2008 blev det en kendsgerning, at Barack Obama bliver USA’s kommende præsident. En mand, som hele 90 % af den danske befolkning gerne så som præsident. Hvordan vil fremtiden se ud for Europa, når Barack Obama overtager styringen af verdens supermagt? Ung og Fri har spurgt Lykke Friis, prorektor ved Københavns universitet.

1. I forhold til samarbejdet mellem Europa og USA hvilke forskelle anser du som de mest væsentlige med henholdsvis George Bush og i den kommende fremtid Barack Obama ved roret?
”USA’s udenrigspolitik vil ikke ændre sig radikalt, men retorikken vil være fundamentalt anderledes. De tider hvor USA sagde ”enten er I med os eller imod” vil være endegyldige forbi. Obama er udmærket klar over, at han ikke kan løse verdens problemer alene. Han har brug for europæerne. Spørgsmålet er så bare, om europæerne kan levere.”

2. Hvordan vurderer du, i overordnede linjer, at det nye samarbejde vil udfolde sig på henholdsvis kort sigt og lang sigt?
”I de første par måneder vil der være hvedebrøds-stemning. Alle vil ønske at komme i god dialog med verdens nye stærke mand. Men så bliver det også hurtigt alvor. USA vil forlange, at europæerne leverer flere tropper – og vel at mærke tropper, som må kæmpe – i Afghanistan. Europæerne vil insistere på, at amerikanerne accepterer en global klima-aftale. Så om et år er vi allerede meget klogere om forholdet mellem USA og EU.”

3. Vil den nuværende finanskrise pådrage Europa yderligere konsekvenser, eller vil Europa (og resten af verden) gå en mere sikker fremtid i møde, når Barack Obama overtager?
”Finanskrisen fylder utrolig meget i de europæiske hovedstæder. Uden tvivl er der en fare for, at europæerne nu vender blikket indad; ganske enkelt fordi krisen er så omfattende. Det kan føre til problemer med amerikanerne, for de er jo i høj grad også ramt af krisen og forventer nu en øget finansiel indsats fra europæerne. Flere amerikanske eksperter har allerede peget på, at krisen er så omfattende, at en økonomisk genoprejsning i USA er en forudsætning for, at landet kan fortsætte sit sikkerhedspolitiske engagement. Med andre ord: økonomisk politik er blevet sikkerhedspolitik.”

4. Hvordan ser du samarbejdet med henblik på kampen mod terrorismen? Er der også her mulighed for, at samarbejdet styrkes?
”Umiddelbart er min vurdering, at samarbejdet vil styrkes – ikke mindst fordi Obama har indikeret, at han vil lukke Guantanamo. Dertil kommer igen, at Obamas retorik er langt mere ”spiselig” for europæerne. ”

5. Hvilken betydning vil samarbejdet have for EU’s handelspolitik? Vil det have betydningsfulde konsekvenser for Europa, at Barack Obama er tilhænger af en langt mere protektionistisk politik?
”Det er virkelig et godt spørgsmål. I valgkampen var Obama meget kritisk over for frihandel. Spørgsmålet er imidlertid om denne holdning vil blive omsat i egentlig politik. Det afgøres i disse dage, hvor Pascal Lamy fra WTO skal tage stilling til, om der skal indkaldes til en ny forhandlingsrunde. Uden tvivl vil finanskrisen spille ind her: Betyder finanskrisen, at vi bør vende blikket indad og tænke mere protektionistisk, eller bør vi netop i krisens stund fastholde frihandlen? Svaret på dette spørgsmål blæser mildest talt i vinden.”