Kommentar til statsministerens nytårstale

Statsministeren har netop afholdt sin nytårstale, som ikke overraskende havde finanskrisen, krigen i Afghanistan og behovet for en miljøreform som hovedtemaer. Venstres Ungdom er begejstret for at statsministeren slog fast, at der i en nær fremtid er et indiskutabelt behov for en lavere skat, ikke mindst som aktuelt redskab til at sætte gang i økonomien igen. VU sætter ligeledes pris på, at statsministeren undlod at tale Dansk Folkepartis mærkesager, men holdt sig til de økonomiske udfordringer samt en række andre større politiske udfordringer globalt.

Talen var vigtigere end tidligere år fordi finanskrisen bekymrer danskerne. Det er afgørende at regeringen udviser stor troværdighed når det kommer til at bringe dansk økonomi tilbage til vækstsporet. Derfor er det glædeligt, at statsministeren tør udfordre oppositionen og Dansk Folkepartis evige og ensidige overbudspolitik og foragt for skattelettelser.

Nødvendigheden af skattelettelser vægtede tungt i statsministerens tale, og det er et meget positivt element i en tid, hvor flere partier end nogensinde før flokkes om, at udnytte aktuelle økonomiske krisetegn på at fremme sin egen uansvarlige økonomiske politik. Det er stærkt, at statsministeren med klar tale stod fast på, at vejen ud af krisen uundgåeligt går gennem en lavere skat.

Oppositionen vil skrivende stund hævde, at talen om lavere skat er forfejlet, og at statsministeren er ude af stand til at navigere Danmark ud af den økonomiske krise. Udgiftspartierne på venstrefløjen vil fortsat benytte enhver lejlighed til at få mere vind i sejlene. Det til trods for, at vi på bundlinjen kan konstatere, at S og SF´s løsningsforslag baserer sig på nationaliseringer, massive offentlige vækstpakker og et totalt forbud mod skattelettelser. Dén vej har vi i Europa befærdet før, og det er gået galt hver eneste gang; historien har dømt socialismens økonomiske modeller ude, endegyldigt i 1989, da Berlinmuren faldt.

Det er ikke et reelt alternativ, der repræsenteres af Søvndal og Thorning-Schmidt, men to magtbegærlige personer, som benytter alle muligheder for at kritisere, naturligvis også nytårstalen, om end den fokuserede på nogle fornuftige løsningsmodeller for finanskrisen.

Statsministerens nytårstale handlede ikke om f.eks. en simpel kulturkamp mellem halalkød og flæskesteg, som Dansk Folkeparti kunne have ønsket sig. Den udmærkede sig ved at fokusere på en række overordnede udfordringer, som får oppositionen og for den sags skyld også Dansk Folkeparti til at stå tilbage med småting og ligegyldigheder. Det virker simpelthen som om, at de ikke har forstået at vi står overfor en fremtid hvor den økonomiske politik uundgåeligt vil skulle basere sig på en skattereform med markant lavere skat til følge; dét er statsmanden der forstod det, og fokuserede på det – det er de jævne politikere som savnede alt det andet.

Det er en glæde at konstatere, at den borgerlige løsning trods alt er, at give danskerne penge tilbage i egne lommer. Ligeledes er det tankevækkende at venstrefløjen fortsat insisterer på, at ville tage flere penge fra borgerne og bruge dem selv.