Global opvarmning – Er CO2 den eneste synder?

I denne artikel underkender jeg ikke drivhuseffekten, men bidrager og uddyber med flere muligheder for at bekæmpe de problemer, vi af den ene eller den anden grund, har prioriteret så højt.

Man skal nærmest have levet i en grotte i lang tid for at have undgået fænomenet “drivhuseffekten”. Film som Al Gores “An Inconvenient Truth” har virkelig sparket gang i den heftige debat og politikere verden over kæmper for at redde flest isbjørne.

Den berømte Kyoto-aftale, der skulle reducere det stigende CO2-udslip, er et flop. Den mangler vitale ting som flytrafik, skibsfart og nogle af de lande med størst CO2-udslip, er ikke engang med i aftalen. Når Maersk Line lancerer et skib med plads til over 14.000 containere og som bruger flere tusinde liter olie i timen, behøver de ikke tage hensyn til miljøet. Den latterlige grund er, at skibe og fly rejser på tværs af lande og man kan derfor ikke hæfte CO2-udslippet til én synder.

Hvad værre er, at USA og Kina ikke er med i Kyoto-aftalen; den eneste supermagt i vores verden er ikke med og Kina, der har fået navnet “verdens fabrik”, behøver ikke at tage hensyn til miljøet.
Kinas BNP steg med 11.4 % i 2007 og de første seks måneder af 2008 steg de med 10.4 %! (Kilde: CRI, Bloomberg, AFP), hvilket ikke er sket uden stigninger i CO2 udslippet også. Det er lige meget, hvor udslippet sker. Det er da meget flot, hvis Danmarks CO2-udslip ikke er steget siden 80’erne, men hvor meget hjælper det, hvis Kina slipper 60-70 gange mere CO2 end os? Hvis det internationale samfund vil sætte en stopper for CO2-uslippene skal de store ”syndere” også med i en aftale, for lande som Danmark har i denne sammenhæng ikke meget at byde på, andet et at vi selvfølgelig kan sende et godt signal.

Miljøteorier

Der er tre teorier omkring miljøet, der er blevet bekræftet af forskere verden over.
1. Drivhuseffekten
2. Milankovitch og sin teori om Jordens hældning omkring Solen (den beskriver, hvorfor istider sker)
3. Henrik Svensmark og sin solplet-teori (alternativ forklaring til ophedning af Jorden)

Jeg vil ikke uddybe drivhuseffekten yderligere (da den vel nok er kendt af alle), men i stedet fokusere mere på Milankovitch og Henrik Svensmarks teorier.

Milankovitch:
Den tager udgangspunkt i, hvorfor istider sker.
Som I ved, roterer Jorden omkring Solen – ikke omvendt. Man skulle tro, denne rotation foregik i en cirkel, men faktisk er den formet som en ellipse. Denne rotation varierer med 20.000-100.000 år. Det betyder, at nogle gange er Jorden længere væk fra Solen end andre gange – Dvs. nogle gange modtager Jorden mere stråling fra Solen, end andre gange. Jordens akse er heller ikke perfekt: Hvis den var, ville vi ikke have årstider. Den kan bedst ses som en snurretop, hvor én rotation tager 26.000 år. Hvis man kun tager udgangspunkt i denne teori, kan Jordens temperaturstigninger og omvendt forklares ved, at det er en simpel cyklus. Jo længere væk Jorden er fra Solen, jo koldere er det på Jorden.

klima4

klima3

Som I kan se ovenfor, er Jordens akse om Solen ellipse formet.


Henrik Svensmarks teori om solpletter:

Jorden bliver varmere og varmere jo længere ned du kommer mod kernen. Inde i midten af Jordens kerne er der varmest. Derinde har vi noget, der kaldes konvektion.
Når et materiale bliver opvarmet, vil det udvide sig. Det har stadig den samme vægt, men det breder sig nu ud over et større areal. Derfor har det fået et lavere massefylde; dens masse per rumfang er faldet. Med denne viden i baghovedet, vil jeg forklare konvektion:
Et stof bliver opvarmet i Jordens indre kerne og stiger derefter opad. Men jo længere op igennem Jordens indre stoffet kommer, jo koldere bliver det. Det vil på et tidspunkt falde ned igen til Jordens indre kerne. Et godt eksempel er en ganske almindelig gryde, hvor I opvarmer vand i.
Det koldeste vand ligger på bunden af gryden. Det bliver da opvarmet og stiger op. Når det kommer tæt på grydens låg, er det blev koldere end det var da det var tæt på kogepladerne og det vil falde ned igen. Denne effekt sker konstant i Jorden.
Grundet den indre konvektion i Jorden eksisterer magnetfeltet. Solen har også konvektion og har derefter også et magnetfelt. Magnetfelterne kører rundt i omkreds om Solen, men fordi de forskellige lag på solen drejer rundt i forskellige hastigheder, kolliderer magnetfelterne. Dette skaber højere temperaturer på Solen, kaldet solpletter.

Når dette sker, udsender den kosmisk stråling. Derved øges Jordens magnetfelt, da det jo vil beskytte imod den øgede mængde kosmisk stråling. Dette gør, at færre atomer ioniseres, hvilket gør, at der kommer færre kondensationskerner (det, som skyer bliver dannet ud fra). Når der kommer færre af kondensationskerner, vil der ikke skabes så mange skyer og det vil automatisk blive varmere, for alle kender vel til tilfældet med, at man ligger på stranden en dag og har det varmt. Hvis en sky kommer ind, vil varmen falde lige der, hvor skyggen fra skyen er. Det er det samme tilfælde her. Nu er der mindre skyer til at reflektere Solens stråling og derefter vil varmen på Jorden stige. Hvis man ser på figur 1 kan man se, at antal solpletter i 1950 var utrolig høj. Med teorien fra Henrik Svensmark burde der i denne periode være varmere på Jorden, hvilket der også er!
Dette kunne være et tilfælde, men bare ikke hvis vi kigger på starten af 1600-tallet, hvor der næsten ingen solpletter var. Overraskende nok, var det meget koldt i 1600-tallet! I kan selv studere graferne videre og se, om de ikke følger hinanden overraskende godt?

klima2

Nu kan man så spørge: Hvorfor tages disse teorier ikke med i nutidens hysteri omkring global opvarmning? Er det fordi politikerne har et desperat ønske om at virke handlekraftige? Er det fordi at CO2-fortalerne står så meget stærkere end de andre teorier i den offentlige debat? Eller er det en helt tredje grund? Jeg er ikke sikker på svaret, men jeg håber i hvert fald på at denne artikel har hjulpet bare en smule med at udbrede de alternative teorier om klimaforandringer.

Artiklen er udtryk for skribentens egen holdning