Atom- vs Vindkraft – Atomkraft

Atomkraft er et af de mere omdiskuterede emner inden for klimaspørgsmålet. Herhjemme siger vi nej tak til atomkraft, men er atomkraft virkelig så dårligt, som det ry, det har fået? Hvordan er udviklingen inden for atomkraftværker og kan moderne atomkraftværker være med til at nå de klimamål, som politikerne har sat? Vi har talt med professor Flemming Olsen fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) om emnet. Beskrivelsen bliver, især i starten, lidt teknisk men hvis man holder tungen lige i munden og kæmper sig hele vejen igennem, får man et godt indtryk af en atomkraftsfortalers ideer.

Der er mange myter omkring atomkraft og forskningen heri. Mange forbinder kernekraft med noget ondt, men viser moderne forskning, at atomkraft er andet end Tjernobyl? Kan du fortælle lidt om den nyeste forskning og aflive et par myter? Hvad er det gode ved moderne fusionsenergi?

Siden de globale aktioner imod A-kraft tilbage i koldkrigstiden, har der været en global modvilje imod A-kraft. Den form for A-kraft, der har været hidtil, har været baseret på fission, dvs. spaltning af atomer. Uran har været valgt om brændsel, og en uranbaseret reaktor har tre problemer:

1. Den kræver, for at kædereaktionen kan forløbe, at der i reaktoren er en overkritisk mængde Uran. Det betyder, at der skal være så meget Uran (brændselsstave) inde i reaktoren, at der er en risiko for, at kædereaktionen løber løbsk, dvs. reaktoren nedsmelter, som det skete i Tjernobyl. Der eksisterer således en teknisk sikkerhedsrisiko.
2. Der produceres i en sådan reaktor meget radioaktivt affald, der kræver oplagring – hvilket, udover at være en teknisk udfordring, også udgør en sikkerhedsmæssig risiko.
3. Affaldet kan bruges til at producere atomvåben af, hvilket også udgør en sikkerhedsmæssig risiko.

Siden den store modvilje rejste sig i alverdens lande op gennem 1980’erne, har den teknologiske udvikling af denne form for A-kraft være ret begrænset.
Der findes en række alternativer til det Uran-baserede A-kraftværk, herunder at benytte Thorium som alternativ til Uran, hvilket sikkerhedsmæssigt er langt bedre.

Herudover er der f.eks. fusionsreaktorer, der bygger på, at to atomkerner smelter sammen til én. Den fusionsproces, der har været udforsket er sammensmeltningen af to brintkerner til en heliumkerne. Det er faktisk den proces, der generer solens lys. Fusionsprocessen har den egenskab, at den ikke kan løbe løbsk. Dens affald kan heller ikke bruges til bomber, og den skaber væsentligt mindre radioaktivt affald end fissionskraftværker.

Fusionsprocessen kræver en højteknologisk reaktor, fordi små mængder af deuterium (brint) skal varmes hurtigt op, samtidig med, at brintatomerne skal holdes meget tæt sammen. Det er en krævende antændelsesmekanisme og forskellige metoder kan anvendes. De to vigtigste er:

· ”Magnetic confinement”, dvs. sammenpresning af brint ved høje temperaturer ved hjælp af stærke magnetfelter.
· ”Inertial confinement fusion”, dvs. sammenpresning af brint ved høje temperaturer ved hjælp af laserstråler.

Magnetic confinement metoden er under udvikling i et globalt forskningsprogram, ITER, som Danmark bidrager til. Forsøgsreaktoren er forsinket og kun på tegnebrættet.
Interial Confinement metoden er under udvikling i USA. Forsøgsopstillingen, det såkaldte National Ignition Fascility, NIF, er reelt færdigbygget og forsøg påbegyndes i løbet af et år.

Et andet alternativ er de såkaldte Fusions-fissions-reaktorer. Lawrence Livermore Laboratories, hvor NIF er etableret, foreslår nemlig et nyt koncept: Laser Inertial Fusion-Fission Energy, LIFE, der bygger videre på NIF: Man tager en lille fusionsreaktor og placerer fissions-materiale, f.eks. Uran, Thorium eller Plutonium, i en skal rundt om selve kammeret, hvor fusionsprocessen genereres.
Stråling fra fusionsprocessen kan, når den rammer fissionsmaterialet, få en fissionsproces til at løbe og generere energi. Fidusen er, at mens traditionelle fissionsreaktorer kræver rent materiale, og kun kan brænde en lille procentdel af det samlede materiale op, men efterlader en syndig mængde radioaktivt materiale, så kan fusions-fissionsprocessen stort set brænde al fissionsmaterialet op. Som brændstof til en sådan reaktor kan derfor anvendes det eksisterende radioaktive affald! Vi kan derfor få masser af energi ud af at forbrænde det, der i dag er et problem: Højradioaktivt A-kraft-affald og atombomber.

Tidshorisonten for ITER-projektet er omkring 50 år, hvorimod NIF/LIFE projektet er tæt på og der går forment kun 10-20 år, før det er klart til energiproduktion.

Hvorfor er forskellige former for kernekraft en bedre idé end vindkraft og hvad kan man gøre for at rette op på kernekraftens dårlige ry?

Vi får brug for masser af energi i fremtiden. Vi bør satse på alle fronter. Kernekraft har den fordel, at den er effektiv, driftssikker og billig. Og kraftværket kører, hvad enten det regner eller sner, om det blæser eller er vindstille.
I fremtidens energiforsyning skal der være en stabil grundforsyning af energi, der altid kan trækkes på, og hvor der kan skrues op eller ned for energien, afhængigt af hvad de alternative energiformer kan levere her og nu.

Hvis vi vil skabe vores velfærd for hele verdens befolkning, kræver det en enorm udbygning med energiforsyning. Hvis vi kan gøre det billigt og uden problemer med hensyn til miljø og forsyningssikkerhed, vil det være en lykke for hele menneskeheden. Derfor skal vi søge de mest effektive løsninger på fremtidens energiforsyning, hvilket formentlig er A-kraft.

Den eneste vej frem for at få verdens befolknings accept heraf er ærlig og redelig information. Jeg forstår godt, at regeringen må fare frem med lempe, fordi den kan først for alvor melde ud, når den har befolkningens accept. Men – man kan godt dæmpe retorikken, et godt eksempel her på er Danmarks populistiske fremfærd i relation til Barsebäck.

Hvad gør I som forskere for at få åbnet politikernes øjne for alternative energiformer end de klassiske vind- og solenergi, som der jo er stort politisk fokus på?

Forskere er forskellige – forskere er individualister.

Men – forskere er afhængige af bevillinger, og da der ikke er penge til at forske i A-kraft, er der ingen, der argumenterer for A-kraft. Der er masser af penge – og har været det i Aukens regeringsperiode – til vindmøller, halmfyring, biobrændsel osv. – så på de felter er der en hær af forskere.

Forskellige former for fusionsenergi har jo lange udsigter til at blive en del af verdens energiforsyning. Hvordan forholder du dig til argumentet om, at klimaforandringerne er for store og for samtidige til, at vi kan vente så længe på god energi og vi derfor må have fuld fokus på andre gode alternative energiformer, der allerede findes?

Vi skal have fokus på alternative energiformer. Vi skal være realistiske, og nøgtern vurdere de enkelte formers langsigtede såvel som kortsigtede potentialer.

Personligt har jeg altid haft svært ved at se det geniale i vindmøller: Det skal være høje og slanke konstruktioner, der udsættes for barske belastninger, og giver et ret lille output. Jeg tror – ligesom mange andre forskere globalt – mere på solceller, der kan generere strøm fra lys, og der er en ret stor udvikling i gang indenfor dette felt, globalt.

Ligesom man gennemførte Manhattan-projektet (udviklingen af Atombomben) på få år, kan man også gennemføre nye atomkraftværker som NIF/LIFE, hvis man vil. Men der skal penge til. Jeg beder i min aftenbøn for, at Barack Obama åbner pengepungen og sætter maksimalt tempo på NIF/LIFE-projektet og andre alternativer.