Atom- vs Vindkraft – Vindmølleindustrien

I klimadebatten taler man tit om alternative energiformer til de sædvanlige kulkraftværker – især i Danmark, der er kendt som et forgangsland inden for vindenergi. Men hvorfor er vindenergien overhovedet så god? Er der ikke bedre alternativer? Vi har spurgt Rune Birk Nielsen fra Vindmølleindustrien (www.windpower.org) om fordelen ved vindenergi.

Hvad laver vindmølleindustrien og hvad gør I for at påvirke politikerne?

Vi prøver af alle relevante indgange at synliggøre fordelene ved vindkraft. Bl.a. ved dagligt at fortælle om de gode historier i dagens medier: At Vindmølleindustrien skaber masser af arbejdspladser (Mere end 23.500 i 2007), at Vindmølleindustrien i dag står for mere end 6.5 pct. af al eksport i Danmark (34.9 mia. kr. i 2007 – i dag formentlig tæt ved 40 mia. kr.), at vindmøller i dag er med til at sænke Danmarks udledninger af CO2 markant (Det er lykkedes at indpasse 20 pct. vindkraft i elforsyningen), etc.


Hvorfor skal vi satse på klimaenergi og hvordan er de optimale betingelser for produktion af vindenergi? Hvorfor er I et reelt bedre alternativ end f.eks. atomkraft?

Vindkraft er bedre end atomkraft idet:

· Vindkraft er baseret på en vedvarende og gratis energikilde – vinden
· Ingen importafhængighed
· Vindkraft kan skaleres fra enkeltstående møller til samlede parker med samme kapacitet som kraftværker
· Der er intet affaldsproblem
· Der er ingen unaturlig opvarmning af kystnære områder i forbindelse med udledning af varmt kølevand
· Der er ingen risiko for altødelæggende katastrofer på linje med Tjernobyl
· Vindkraft udgør ingen sikkerhedsrisiko fx i sammenligning med transport af atomaffald


Selvom reguleringen af vindenergi er blevet mindre gennem årene, kan vindenergi stadigvæk ikke konkurrere fuldt ud med f.eks. kulkraftværker. Er det ikke tegn på, at vindenergi stadigvæk ikke er et reelt alternativ?

Nyinstallerede vindmøller er i dag billigere målt i installerede MW end kulkraftværker, hvis man medregner omkostninger til CO2-kvoter og markant billigere end atomkraft. Baggrunden for at der stadig er tilskud til vindmøller er bl.a., at de forurenende energikilder som kulkraft ikke betaler den fulde forureningsomkostning. Endvidere er hovedparten af deres store investeringer foretaget på et tidspunkt, hvor de var underlagt politisk kontrol og offentlige midler til at dække de store investeringsomkostninger.

Vindenergi er jo betegnet som en ren eller grøn energi, da den jo ikke udleder CO2, men har dog den ulempe, at vinden jo skal blæse, før der dannes energi. Det er derfor umuligt at forestille sig et land, der udelukkende er baseret på vindenergi, så længe man ikke har fundet en mulighed for at lagre vindenergi. Burde man af den årsag ikke droppe forskningen i vindenergi og i stedet forske i andre energiformer, f.eks. fusionskraftværker, brintenergi mv.?

Nej, som udgangspunktet er i dag, er det ikke muligt. Men vindenergi kan på sigt i sammenhæng med andre vedvarende og styrbare energiformer, fx biogas, dække Danmarks samlede energibehov. Samtidig vil et integreret energimarked i Europa, hvor der vil være adgang til forskellige former for vedvarende energikilder kunne supplere de enkelte landes egne vedvarende energikilder. Det vil sige, at når det fx er vindstille i Danmark, så trækker vi i Danmark på vandkraftproduceret energi fra Norge og Sverige.

Med effektive lagringsmuligheder og en transportsektor, der er omlagt til en øget anvendelse af el som energikilde, vil vindmøller i princippet kunne udgøre størstedelen af energiproduktionen, men der er ingen krav om, at vind skal udgøre hele energiforsyningen.

Fortalerne for alternative energiformer, så som vindenergi, nævner ofte det sikkerhedspolitiske aspekt som et selvstændigt argument for mere vindenergi i Danmark, så vi bliver uafhængige af olie. Det samme argument kan jo imidlertid bruges om andre energiformer. Hvorfor er dette argument bedre for vindenergien end f.eks. atomkraft?

Vindenergi vil andet lige altid have den fordel, at forsyningen ikke kan bremses af andre lande. I forbindelse med atomkraft skal vi bruge en leverandør af uran, og dette vil altid være omgivet af en hvis usikkerhed. Det seneste eksempel på de manglende gasleverancer til EU-området tjener som eksempel på denne problemstilling.

Man hører ofte, at der bliver sat det ene eller andet mål om, hvor mange procent af Danmarks samlede elforbrug, der skal være dækket af alternativ energi. Hvor sandsynligt er det, at EU f.eks. er dækket af 20 % alternativ energi i 2020?

Teknisk set er der ingen tvivl om, at det kan lade sig gøre. Den store udfordring er, at de politiske mål skal følges op med lov- og regelændringer både alle niveauer (EU, stat, regionalt og lokalt):

· Der smidiggør hele planlægningsprocessen i forhold til placeringer af vindmølleparker
· Der sikrer en regulering af transmissions- og distributionsselskaberne, således at udbygningen af transmissions- og distributionsnettet kan planlægges på kort, mellem og langt sigt under hensyntagen til oplagte placeringer af vindmøller.

Et eksempel på planlægning og regulering der virker, er udbudsrunder i forhold til havmølleparker i Danmark. Her er udbuddet tilpasset i forhold til hvornår, energinet.dk kan være klar med transmissionsnet til havmølleparkerne.