Interview med Bjørn Lomborg – om indflydelse

I Danmark har vi mange mennesker, som vi anser for at være indflydelsesrige. Anders Fogh Rasmussen, Mærsk McKinney Møller og Per Stig Møller kan blandt andet nævnes.

Trods dette så har der i flere år i træk blot været én enkelt dansker på listerne over verdenens mest indflydelsesrige personer. Han er kendt for hans altid saglige og kritiske kommentarer, når der er debatter omkring global opvarmning. Os liberale har under slogans, som ”mest for vores penge”, nærmest taget ham til os, som et barn. Det er dog på af at han ikke vil bekende sin fløj, men i stedet er af den overbevisning, at man på tværs af politiske holdninger vil have mest muligt for sine penge. Som man nok har gættet, så er der tale om Bjørn Lomborg, som vi har taget os en snak med.

Blandt verdens mest indflydelsesrige

Hvad enten man er enig med Bjørn Lomborg eller ej, så bør man beundre den måde, hvorpå han er blevet så indflydelsesrig. Han har en fantastisk evne til, at påvirke og ændre folks tankegang. Hvad enten man er kritisk overfor klimaet, går ind for fri hash eller mener den offentlige sektor skal ændres, så mener Lomborg selv, at der ikke er en simpel opskrift på hvorledes man kommer ud og får indflydelse.
Det jeg hvert i fald har gjort, er at gå efter nogle pointer, som er både er simple, som er rigtige og så er jeg meget bevidst, omkring hvordan man formulerer dem. Lyder blot ét af Lomborgs gode råd.

Det vil altså sige, at det ikke blot er et spørgsmål, om bare at have ret, men også at få ret. Så det er et spørgsmål, om at præsentere sin pointer, så de er umilddelbart forståelige. Måske vigtigst af alt, at være umiddelbart forståelig for dem, som ikke er enige
, forklarer Lomborg og tilføjer, at det ikke var en tilfældighed, at hans kronikker fra 1998, om Klodens sande tilstand, var bragt i Politikken, hvor læserne måske havde en tendens til ikke at være lige så tilbøjelige for hans udsagn, frem for Jyllands Postens læsere, som måske var mere tilbøjelige. Dette anser Lomborg også for at være en særdeles relevant indgangsvinkel i sine politiske pointer.

Jeg blev på et tidspunkt spurgt af Danmarks Radio, P3, om jeg ikke kunne komme ind i 3 minutter en morgen og fortælle om min ph.d.-afhandling. Som en af mine kammerater sagde, så er det lige et minut per år.Efter Lomborgs indgangsvinkel, så skal dette eksempel absolut være muligt. For hvis man ikke kan komme ud med sit budskab kort, konkret og opsigtsvækkende, har man i virkeligheden, så noget fornuftigt at fortælle modtagerne?

Dette er absolut noget, der har stor relevans, og som man bør overveje, hvad enten man er ungdomspolitiker, sælger, eller ”blot” ønsker at blive den anden dansker på listen over verdens mest indflydelsesrige personer.