Hurra for Venstres unge

Karen Ellemann, Sophie Løhde, Karsten Lauritzen, Ellen Trane Nørby, Malou Aamund og Gitte Lillelund Bech, alle yngre folketingsmedlemmer brød med partilinjen og sikrede at homoseksuelle, helt på linje med heteroseksuelle, nu også kan adoptere. Dermed viste de unge også, at selvom partidisciplin er en del af dansk politik, så findes der også politikere der står ved egne holdninger.

Som liberale ønsker vi ikke at dømme folk på hudfarve, etnicitet, religion, seksualitet osv. Ved at et flertal af folketinget trykkede på den grønne knap og stemte for, blev der sendt et klart signal om tiden hvor homoseksuelle ikke er ligestillede med andre i Danmark, er ved at være ovre.

Hvad betyder beslutningsforslaget så?

I det store hele vil beslutningsforslaget desværre ikke betyde meget. Mange af de lande Danmark modtager adoptionsbørn fra, vil ikke adoptere til homoseksuelle, derfor vil vi ikke se homoseksuelle adoptere i stor stil, tværtimod. Med beslutningsforslaget siges det klart, at vi i Danmark kigger på forældreevnen, frem for om man er til en af samme eller modsatte køn.

Det betyder dog ikke, at lovforslaget ikke kan få nogen betydning overhovedet. Et tænkt eksempel kunne være en bilulykke hvor begge forældre dør, men 2 børn overlever. Børnenes eneste slægtning er en homoseksuel onkel. Før denne folketingsbeslutning kunne onklen ikke adoptere og tage varer på sine nevøer/niecer, den mulighed kommer nu.

DF er sure

At de unge Venstre medlemmer ikke holdt partilinjen har gjort DF’s Søren Espersen utilfreds. Imidlertid burde DF ikke være dem der brokkede sig, da regeringen i mange tilfælde, har måttet tage helt særlige DF ønsker med i aftaler. DF burde i stedet være glade for at der i et af regeringspartierne er unge politikere, der selvstændigt tager stilling og ikke bare følger efter toppen.