Studietur til London

Kunne du tænke dig at komme med på årets fedeste tur? Så skynd dig at tilmelde dig VU’s studietur til London fra d.29.juni til d.2.juli. Emnet for turen er overvågning, hvilket er altid er et aktuelt emne, især i en by som London, hvor der er videokameraer på hvert gadehjørne, og hvor du ikke kan gå to meter, uden at du bliver fulgt af et kamera. Med denne tur får du muligheden for at høre mere om overvågningen i London, samtidig med at du får muligheden for at diskutere emnet med en række mennesker, der færdes i det til daglig.

Der er allerede planlagt en række aktiviteter. Vi skal bl.a. besøge direktøren for den borgerlige-liberale tænketank, Adam Smith Institute, samt besøge parlamentet og stabschefen for oppositionens ordfører på sikkerhedsområdet. Derudover planlægges der i øjeblikket besøg hos et overvågningsfirma samt hos VU’s internationale paraplyorganisation. Du vil ikke gå glip af denne tur.

Det hele skal dog ikke bare være seriøst. Vi bruger også tiden i London på at se London Eye, London Dungeon samt opleve byens natteliv. Der bliver også tid til shopping, for dem der har lyst til det.

Alt i alt bliver det årets fedeste tur, og du får det hele til en pris af kun 2000 kr. (inkludere fly, hotel, transport i UK samt eventuelle entre-udgifter – inkluderer ikke mad).

Der er kun et begrænset antal pladser, så skynd dig at tilmelde dig på VU’s webshop.