DF vil belønne kommuner for at smide indvandrere ud

Regeringen og Dansk Folkeparti forhandler i disse dage om udformningen af næste års Finanslov, hvilket traditionen tro kræver villighed til at gå på kompromis for at nå til enighed. Desværre er det tilsyneladende på integrationsområdet, at regeringen igen går på kompromis med sine egne idealer til fordel for DF. For at underskrive næste års Finanslov kræver DF nemlig ikke mindre end:

– Indførelse af en forstærket repatrieringspakke, som nu skal tildele kommuner en ekstra bonus, hvis de får indvandrere til at forlade landet.
– Indvandrere skal kunne tvinges til at flytte fra socialt belastede områder og/eller få frataget sociale ydelser, hvis det ”skønnes nødvendigt” for at fremme integrationen.
– Yderligere stramninger på udlændingeområdet i kølvandet på Metock-dommen.

Disse krav, som sandsynligvis bliver efterlevet af regeringen, er klassiske eksempler på hvor langt DF vil gå for at holde udlændinge ude af landet. Kravet om mulighed for tvangsflytning bevæger sig på kanten af menneskerettighederne, ligesom den mildt sagt upræcise formulering om i hvilket omfang tvangsflytning kan benyttes, må støde enhvers retsbevidsthed. Det er en mærkelig måde at udøve forskelsbehandling på, da man jo aldrig ville tvinge fx arbejdsløse danskere til at flytte for at presse dem til at finde et job. Under alle omstændigheder fjerner man med forslaget fokus fra de reelle problemer der kan opstå i en integrationsproces, og ikke mindst er der tale om krænkende og unødvendig statslig indblanding.

Angående det første krav, kan man undre sig over hvordan nogen finder det en god idé at bruge ekstra penge på at belønne udvisninger, midt i en tid med økonomisk krise og underskud på de offentlige finanser. De kommunalt ansattes incitament til at gennemføre eventuelle udvisninger skal bestå i at udføre deres arbejde. Det er ikke retfærdigt overfor skatteyderne at give ekstra penge til noget, som bør blive gjort uanset hvad.
Ikke alene er forslagene urimelige og langt fra gennemarbejdede; de er også malplacerede i finanslovssammenhæng. Udlændingepolitik og finanspolitik har her ikke meget med hinanden at gøre, men alligevel udnytter DF sin position som støtteparti til at få fastslået en fremmedfjendsk dagsorden.

Venstres Ungdom mener ikke, at man skal forskelsbehandle danske statsborgere. Enhver, som kan forsørge sig selv, bør principielt have ret til at opholde sig og arbejde i landet. Det afgørende er ikke hvilken kultur en indvandrer tilhører, eller for den sags skyld om vedkommende bor i en ghetto, men derimod om vedkommende er villig til at blive en aktiv del af det danske arbejdsmarked. VU og DF har med andre ord to meget forskellige definitioner af begrebet integration.

Den kedelige sandhed er, at DF i alt for mange år har fået alt for meget indflydelse på udlændingeområdet. Det er på tide at Venstre kommer i tanke om, at partiet bygger på liberalisme og ikke nationalisme. Venstre har pligt til at sørge for, at integrationen bliver bedre – derfor kan partiet ikke blive ved med at fritage sig selv for ansvar og overlade beslutningerne til DF.