VU: Venstre er på dobbeltmoralsk slingrekurs i atomdebatten

På åbningsdagen for FN Klimakonference, COP15, melder Venstres Ungdom hårdt og kontant ud i klimadebatten. Vi forstår ikke hvor regeringen på forhånd udelukker atomkraft i Danmark og mener Venstre bør revurderer sin opfattelse.

Landsformand, Jakob Engel Schmidt, udtaler:

“Atomkraft er i dag en helt sikker og CO2-neutral måde at udvikle energi på. Det er kun de uoplyste og dommedagsprofeterne der stadig tror at atomkraft er lig med Tjernobylulykken. Det er derfor dobbeltmoral af værste skuffe når Venstre gerne vil importere atomenergi men ikke vil bygge atomkraftværker i Danmark.” 

Jakob Engel Schmidt fortsætter:

“Atomkraft er den eneste reelle mulighed for at begrænse CO2-udslippet uden at køre den globale udvikling tilbage til stenalderstadiet. Vindkraft er stadig for ineffektivt og for dyrt, og massiv regulering og beskatning af erhvervslivet vil gå for hårdt ud over den økonomiske vækst. Derfor bør regeringen droppe venstrefløjsparolerne og slå et slag for at indføre atomkraft i Danmark “

For yderligere kommentarer kontakt Landsformand for Venstre Ungdom, Jakob Engel Schmidt, på telefon 26 84 24 10 eller på js@vu.dk.