Interview med Lykke Friis

I en tid, hvor dagspressen har drejet debatten fra reformer til regeringsrokade, har vi i redaktionen på vu.dk fået et interview med den nyeste minister, Klima- og energiminister, Lykke Friis(V). Et interview, der både omhandler fortid og fremtidige mål for ministeren.
Lykke Friis er med et CV med titler som Forskningschef hos Dansk Udenrigspolitisk Institut, Chef hos Dansk Industri og Prorektor hos Københavns Universitet en helt uundgåelig personlighed i Danmark, på trods af hendes tidligere politiske uafhængighed.

Hvad tror du, vil være den store forskel mellem dig og din forgænger Connie Hedegaard?  
“Jeg er ikke optaget af eventuelle forskelle. Min opgave er at føre regeringens politik ud i livet, nøjagtigt som det var Connies opgave. Det nye er, at vi nu er på den anden side af klimatopmødet og dermed er dagsordenen lidt anderledes. Nu handler det i højere grad om at få lagt en plan for, hvordan vi sikrer en stabil og sikker energiforsyning, i takt med at produktionen af olie og gas fra Nordsøen falder.”

Hvad er dit største mål som Klimaminister?
“Der er tre ting, der i særlig grad optager mig: At vi får lagt en plan for, hvordan vi bliver uafhængige af fossile brændsler, at vi skaber nogle rammer, der gør det nemt for både borger og erhvervsliv at vælge de klima- og energirigtige løsninger, samt at vi er med helt fremme i feltet i det grønne kapløb. Dvs. at vi i tæt samarbejde mellem erhvervsliv, forskningsinstitutioner og myndigheder får skabt vækst og beskæftigelse af at være gode til at producere grøn energi, klimateknologi osv. Der er et kæmpe potentiale her, og vi har forudsætningerne for at være med helt fremme i dette kapløb.”

I forlængelse af ovenstående spørgsmål, hvad er så din fremadrettede plan? Vil du være lige så orienteret udenrigs som var tilfældet med din forgænger?
“Danmark er stadig formand for FNs klimakonference frem til Mexico overtager formandskabet til december, så det i sig selv kræver, at jeg er orienteret udenrigs. Derudover tror jeg det står klart for alle, at klimaudfordringerne er grænseoverskridende og derfor skal løses internationalt. Men der er også en vigtig dagsorden herhjemme, og Danmark står overfor nogle store udfordringer på energiområder, så jeg skal formå at passe begge dele, og det tror jeg også kan lade sig gøre.”

Hvad anser du for at være den største enkeltstående årsag til at COP15 – i manges øjne – blev en fiasko? 
“Jeg synes, ikke mødet blev en fiasko. Det lykkedes faktisk at få skabt et fundament for at fortsætte det internationale klimasamarbejde. Når resultatet ikke blev så ambitiøst, som vi håbede, skyldes det først og fremmest, at energipolitik for alvor er blevet storpolitik, og det kom til at præge topmødet. Samtidig så vi, at den nye verdensorden, hvor andre lande end USA vil være med til at svinge taktstokken i international politik. Det er derfor mere korrekt at kalde resultatet for “det muliges kunst” eller  ” et skridt på vejen.”

I hvor høj grad mener du, at kampen for Klima skal gå ind og påvirke frihed – her tænker jeg både på det personlige plan og på den erhvervsøkonomiskeplan?
“Jeg mener ikke, der behøver at være en modsætning mellem personlig frihed og det at tage ansvar for klimaet. Det handler om, hvilke værktøjer man bruger. Min tilgang til tingene er, at forbud og løftede pegefingre sjældent virker. Vi skal i stedet arbejde på at gøre det nemt for både borgere og erhvervsliv at træffe de klimarigtige valg. Hvis vi gør det, tror jeg de fleste danskere godt vil være med til at tage ansvar. Men det er også vigtigt at få sagt, at jeg ikke betragter et højt CO2-udslip og fråseri som en grundlæggende del af vor livskvalitet og menneskelige lykke.” 

Slutteligt efter en masse snak om politik, så et mere nede på jorden spørgsmål. En stor del af dine partifæller har i deres unge dage arbejdet meget politisk og for mange ambitiøse liberale mærkesager i hverdagene, mens de i weekender har rejst land og rige rundt for at være med til en masse spændende arrangementer og fester. Med andre ord; været VU’ere. Hvis det er muligt, vil du ikke prøve at beskrive, hvordan du ville have været, hvis du tilfældigvis var blevet VU’er i sin tid?
“Det tør jeg ikke begive mig i kast med. Jeg ved, at et medlemsskab af VU både byder på venskaber, mange sjove stunder, en masse lærdom og gode netværk. Jeg tror, det er en styrke for Venstre, at mange af Venstres folketingsmedlemmer og ministre har en fortid i VU, men jeg håber også, at det er godt for partiet og det politiske arbejde i øvrigt, at der er nogle der – som mig – kommer ind i politik med en anden baggrund og dermed også nogle gange med et andet perspektiv på tingene.”